Top til Erhvervsinfo - TFE til højre.png
 
 
Nyhedsbrev 24. juni 2024
 
 
 
 
Miljøpris 2024.png
 
 
 
 

Nordfyns Kommunes miljøpris går til landmand

 

Da klimarådet var samlet til møde den 29. maj på Haarslev Industries, blev Nordfyns Kommunes miljøpris for 2024 uddelt. Prisen gik til landmand og klimarådsmedlem Lars Iversen.

 

Lars Iversen får prisen for sit arbejde med ESG (Environment, Social og Governance) og for sin generelt store indsats for klima og biodiversitet.

 

Prisen blev overrakt af formand for  Teknik- og Miljøudvalget Anders Thingholm, der lagde vægt på nødvendigheden af at anerkende de forsøg og indsatser, der gøres i landbruget for at bidrage til den grønne omstilling.

 

- Lars har gjort et stort stykke arbejde med at nedbringe sit aftryk på klimaet, og han har indført mange inspirerende tiltag. I en tid som nu, hvor landbruget oplever stort pres og har en stor plads i klimadebatten, er det vigtigere end nogensinde at anerkende den udvikling og de forsøg på omstilling, der sker i mange landbrug.

 

På mødet drøftede Klimarådet desuden barrierer for den grønne omstilling, blandt andet stigende krav til dokumentering og manglende muligheder for grøn transport.


Læs pressemeddelelse

 
 
 
 
 
 
COLOURBOX62625230.png
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

❌ Håndværkermøde 2024

Er du håndværker? Så sæt kryds i kalenderen onsdag d. 30.10. kl. 17.00 - 20.00.

Traditionen tro tilrettelægges programmet i samarbejde med lokale håndværker, så vi sikrer os, at det henvender sig så meget som muligt til jer.

 
Håndværkermøde 2023 - collage.png

Billeder fra håndværkermødet i 2023

 
 
 
 
 
 
daugstrup.jpg
 

Vejarbejder i Nordfyns Kommune

 

Nordfyns Kommune har i den resterende del af 2024 gang i flere forskellige anlægs- og vejarbejder. Ligeledes er der godt gang i vores forsyningsvirksomheder, som opgraderer alt fra fibernet til elforsyningen, vandforsyning mm.

 

Dette kan give løbende udfordringer og begrænsninger på vores vejnet. Det kan både være indsnævringer, vejspærringer, omkørsler mm.

 

Er du interesseret i information omkring dette, vil der løbende blive orienteret via Nordfyns Kommune facebookside. Her vil de større vejarbejder blive varslet og evt. begrænsninger og omkørsler beskrevet.

 

Af større vejarbejder som kan give trafikale udfordringer har Nordfyns Kommune følge projekter i gang:

  • Ombygning af Daugstrupkrydset
  • Ombygning af krydset Idrætsvej/Rugårdsvej
  • Slidslagsarbejder i hele kommunen
  • Ombygning af sikkerovergang v. Bryggerivej/Søndergade

Husk at ansøge

 

Har I som virksomhed behov for at grave i vejen eller råde over den i en periode, skal der søges om tilladelse. På Nordfyns Kommunes hjemmeside findes vejledning til ansøgning af både gravetilladelse og rådighedstilladelser.

Har I spørgsmål til ansøgningen og mulighederne, er I som altid velkommen til kontakte Vej & park.

 
Vej-og-Park-Materialegaarden.jpg
 
 
 
 
 
 
bustur2024_red.png
 

Nye borgere var på sightseeing

Igennem en række år har bustur for nye borgere været Nordfyns Kommunes måde at byde nye borgere velkommen på. Sådan var det også i år, hvor borgmester Mette Landtved-Holm igen var guide.

 

Det blev en hyggelig tur rundt på Fyn, hvor vejen blandt andet gik til Gyldensteen Strand, Fuglsang, Hasmark Strandoase, Glavendrup og Dallund. Se en film fra turen og hør, hvad borgerne mente om turen.

 

Bustur for nye borgere 2024 (video)

 
 
 
syg.png
 

Nordfyns Kommune har Fyns laveste sygefravær

 

Nordfyns Kommune har det laveste sygefravær blandt kommunerne på Fyn. Det fremgår af en årsstatistik for 2023, der bygger på tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.

 

Den nationale fraværsstatistik for kommunerne er netop offentliggjort. Statistikken viser, at sygefraværet i kommunerne generelt er faldende efter at have ligget højt under Corona-bølgen.

 

Statistikken rummer ekstra godt nyt til Nordfyns Kommune. Statistikken viser nemlig, at Nordfyns Kommune med et sygefravær på 6,1% i 2023 har det laveste sygefravær blandt kommunerne på Fyn. Nordfyn ligger også i den bedste del af kommunefeltet på landsplan.

 

Læs pressemeddelelse

Læs artikel fra VIVE om udviklingen i kommunernes sygefravær

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
olietank versio 3.jpg
 
 
 
 

Har du styr på dine olietanke?

Olietanke kan blive for gamle. Hvor gamle de må blive, afhænger af typen, og om de ligger over jorden eller er nedgravet. Se tabellen nedenfor.

 

Sker der en forurening fra en olietank, som har overskredet "sidste salgsdag", kan man risikere, at forsikringen ikke dækker udgifterne til eventuel oprensning.

 

Derudover skal der være monteret en overfyldningsalarm på overjordiske olietanke, og rørforbindelsen mellem olietanken og oliefyr skal være enkeltstrenget. Det betyder, at hvis der tidligere har været monteret returrør, skal det være afbrudt.

 

Læs mere om reglerne for olietanke på vores hjemmeside.

 
Skema olietankes alder.png
 

Og så er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte Nordfyns Kommune, hvis du er tvivl om, hvilke regler der gælder for din olietank.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
bevaegelse-by.jpg
 

Projekt Edison 2024: Vil du være dommer?

 

Projekt Edison afvikles på Nordfyns Gymnasium onsdag d. 30.10. kl. 08:15 - 13:00.

Årets tema - Din og min by i bevægelse

 

Det er altid en rigtig sjov, inspirerende og anderledes dag for alle deltagende. Årets tema er "Din og min by i bevægelse". Eleverne skal arbejde med temaet og kompetencer inden for teknologi, entreprenørskab og innovation, når de skal finde på nye løsninger eller idékoncepter på virkelige problemer.

 

Her skal eleverne finde nye ideer og innovative løsninger, der kan afhjælpe den problemstilling, som de vælger at arbejde med som gruppe ud fra årets tema.

 

Dommerne til Edison 2024 er primært fra vores lokale erhvervsliv og det politiske miljø på Nordfyn. Der vil være mulighed for at udvide netværket, og så er vi fælles om en god sags tjeneste for vores elever. Elever fra Nordfyns Gymnasium plejer også at hjælpe til med at være dommere.

 

Vi har brug for dommere fra erhvervslivet til at bedømme de innovative elever fra kommunens 7. klasser.

 

Hvad vil det sige at være dommer?

Som dommer vil du blive klædt på til opgaven på dagen. Vi holder et morgenmøde d. 30.10 kl. 8.25, hvor Henrik Thise fra Fonden fra Entreprenørskab deltager virtuelt.

 

Tilmeld dig som dommer hos Task Force Erhverv: mgr@nordfynskommune.dk
eller på tlf. 2046 0828

 
 
 
 
 
 
COLOURBOX38600670.png
 

God sommer!

 

Sommerferien står for døren for mange. Vi vil gerne benytte lejligheden til at ønske jer alle en god sommer sammen med familie og venner. Vi kan se tilbage på et første halvår af 2024 med masser af aktiviteter, både hos jer virksomheder og hos os selv.

 

Vi vil også takke for den gode modtagelse, vi har fået i forbindelse med virksomhedsbesøg. Det giver altid et spændende indblik i hverdagen hos jer, og klæder os godt på til at tage hånd om de udfordringer, der også en gang imellem melder sig,

 

Har du på din virksomhed lyst til at få besøg, herunder af borgmester Mette Landtved-Holm, så tøv ikke med at ringe til Task Force Erhverv på tlf. 20 46 08 28, så følger vi op.