Send dit varmeanlæg på tidlig sommerferie

 
 
 
 

Fuglene synger, vejret er varmere, og tiden er nu inde til, at du langsomt skruer ned for radiatorerne indenfor og sender dit fjernvarmeanlæg på en velfortjent lang sommerferie fra midt i maj og frem til midt september.

 
 
 
 
sommerluk-ventil.jpg
 
 
 
 

Send dit varmeanlæg på sommerferie. Det er opfordringen fra HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, i anledning af Danmarks nationale sommer-luk dag den 15. maj.

 

Luk dit varmeanlæg om sommeren
Mange slukker for varmen på radiatoren og lader selve varmeanlægget (oftest placeret i kælderen) være tændt hen over sommeren. Det er en dårlig ide, ifølge energirådgiver i HOFOR Carsten Nielsen, der forklarer:

 

"Vi anbefaler, at du sommerlukker for dit varmeanlæg og ikke kun skruer ned for varmen på termostaten. Det svarer lidt til, at du lader din bil køre i tomgang i et længere stykke tid. Det er energikrævende, og det koster. Det samme gælder for dit varmeanlæg, hvis du ikke sommerlukker. Her vil der løbe vand rundt i systemet til ingen energivenlig nytte."

 

Godt for pengepungen
HOFOR leverer fjernvarme til stort set alle københavnere, der i runde tal er ca. 625.000 københavnere. Langt de fleste husstande i København opvarmes dermed med fjernvarme fra HOFOR.

 

En gennemsnitlig villafamilie vil kunne spare mellem. 1.000 - 1.500 kr. om året, hvis de sommerlukker deres varmeanlæg. Ud over at hjælpe på økonomien, mindsker det også CO2-udledningen.

 

"Hele sommerluk-manøvren tager kun små fem minutter; fra at du finder sommerventilen, lukker for den og efterfølgende får slukket cirkulationspumpen på fjernvarmeanlægget. Er du villaejer, gør du det selv, bor du i en forening, så kan viceværten gøre det," fortæller Carsten Nielsen.

 

Sommerluk-perioden varer fra 15. maj til 15. september.

 

 

Sådan sommerlukker du

Luk for anlæggets sommerventil

Sluk for cirkulationspumpen

Tænd 10-15 sekunder for cirkulationspumpen et par gange om sommeren, så den ikke "sætter sig fast"

Husk også at lufte ud i din bolig især på de lidt kølige sommerdage

 

 

 

[I er velkomne til at dele denne video]

Her viser energirådgiver Carsten Nielsen, hvordan du sommerlukker dit varmeanlæg

 


 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Vedhæftede filer

sommerluk-ventil.jpg
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

Lene Solskov

lensol@hofor.dk eller 27 95 21 16

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Om HOFOR

HOFOR A/S er Danmarks største lokale forsyner, der sørger for vand, varme, bygas, fjernkøling og afledning af spildevand for flere end 1 million mennesker i hovedstadsområdet. Vi opfører vindmøller og solcelleparker, der leverer energi til et grønnere Danmark. Sammen med vores otte ejerkommuner skaber vi bæredygtige byer med fokus på skybrudsprojekter, energioptimering og udvikling af fremtidens forsyningsløsninger. Vi tager ansvar og arbejder tæt sammen med vores kunder, universiteter, erhvervsliv og myndigheder. Vi har over 150 års erfaring, 1.400 ansatte og en årlig omsætning på 5 milliarder kroner.

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Vi passer på dine persondata. Læs mere om, hvordan vi behandler dine oplysninger her.