Børnene i bussen siger… Pas på mig

 
 
 
 

I disse uger begiver flere tusinde børn sig ud på en ny rejse, når de starter i skole. Rejsen gennem skolelivet, men også rejsen til og fra skole. De er helt nye i trafikken og uvante med den nye skolevej med masser af travle bilister, lastbiler, cyklister og busser. Movia kører derfor igen i år en skolestartskampagne med budskabet "Børnene i bussen siger... Pas på mig".

 
 
 
 
Movia__Skolestart__01-1391652.jpg

Copyright: Movia

 
 
 
 

En god start på skolelivet handler også om en god start på rejsen til og fra skole. Derfor gennemfører Movia ligesom sidste år skolestartskampagnen: "Børnene i bussen siger... Pas på mig". Budskabet skal minde alle trafikanter om, at vi skal være særligt opmærksomme på og vise hensyn til alle de nye trafikanter i trafikken. Det er den velkendte børnesang "Hjulene på bussen", der er omdrejningspunktet for kampagnen. Nærmere bestemt verset; "Børnene i bussen siger..."

 

Kampagnen bliver rullet ud på infoskærme i Movias busser samt på sociale medier fra 31. juli og tre uger frem.

 

Skolestart handler for børnene om at lære om bogstaver og tal, danne nye venskaber, og så skal de lære at komme sikkert til og fra skole.

 
 
 
 

Tips og tricks

 

Her er tre gode råd til forældre, der gerne vil hjælpe med at give børnene en sikker start i trafikken.

  1. Træn skolevejen med bus, på cykel eller til fods med dit barn i god tid inden skolestart og husk at gentage træningen i løbet af skoleåret.
  2. Lær dit barn, at man skal huske at trykke "stop" i bussen i god tid. 
  3. Fortæl dit barn, at man skal vente med at gå over gaden, til bussen er kørt. 
 
 
 
 
Kontaktinformation

Movia Presse & Kommunikation, tlf. 36 13 20 10 eller presse@moviatrafik.dk

 
 
 
 
 
 

Movia er Danmarks største mobilitetsselskab. Vi kører årligt med ca.180 mio. passagerer i busser, lokaltog og flextrafik. I Movia arbejder vi for, at flere skal transportere sig klimavenligt sammen. Og vi har sat klare mål for vores fælles fremtid: I 2030 er alle vores godt 1.300 busser fossilfri - mindst halvdelen kører på el. Flextrafikken køres i elbiler, og nye lokaltog er eldrevne. Movia ejes af de 45 kommuner og to regioner på Sjælland. Vi er en offentlig virksomhed reguleret af lov om trafikselskaber. Læs Movias mobilitetsplan her.

 
 
 
 

TRAFIKSELSKABET MOVIA
Gammel Køge Landevej 3 - 2500 Valby - presse@moviatrafik.dk - Tlf: 36 13 20 10

 
Social media icon Social media icon
 
Vis i browser
 
Afmeld udsendelser