Med afsæt i konkrete erfaringer fra sundhedsvæsenet giver Astrid Galsgaard indblik i, hvordan AI påvirker opgaveløsning, samarbejde og selvforståelse i klinisk praksis. Vi tager udgangspunkt i konkrete eksempler som AI i billeddiagnostik og AI-baseret dokumentation. Temadagen sætter fokus på, hvordan AI påvirker handlekraft, samarbejde og arbejdsgange i klinisk praksis - og hvad der skal til for at indføre AI på en bæredygtig måde, der giver mening for både fagprofessionelle og patienter. I den efterfølgende workshop arbejder vi videre med de organisatoriske og menneskelige udfordringer i implementeringen af AI. Her tager vi udgangspunkt i deltagernes egne erfaringer og undersøger, hvilke behov der er for viden, kompetencer og fælles refleksion, for at AI kan blive en reel gevinst i hverdagen. |