nytfraRAIN_Header.jpg
 
 
 marts 2024
 
 
 
 
 
 
 
 

Invitation til virtuelt event: AI til automaisk indtegning af organer til planlægning af strålebehandling

 

RAIN inviterer dig til et virtuelt vidensevent den 4. juni om Sygehus Lillebælts AI-løsning "AI-Radiotherapy-Conturing" (AIRCON).

 

Hør blandt andet hospitalsfysiker Henrik Dahl Nissen dele indsigter om AIRCON, der automatisk indtegner organer på CT- og MR-skanninger til kræftbehandling. Løsningen er i klinisk test, og forventes at blive sat i drift i sommeren 2024.

 

Læs mere om arrangementet her.

 

TID: Tirsdag den 4. juni kl. 15.15-16.45

STED: Online - link fremsendes på mail

 

Målgruppen er klinikere, øvrigt sygehuspersonale og andre, som arbejder med eller understøtter udvikling og implementering af kunstig intelligens til sundhedsvæsenet.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Netværksmøde om AI-løsnigner i Region Syddanmark

 

Torsdag den 5. september 2024 inviterer RAIN dig til et netværksmøde med fokus på vidensdeling om AI-løsninger. Du kan allerede nu sikre dig en plads.

 

Til netværksmødet præsenteres konkrete cases fra Region Syddanmark og der samles en række eksperter, som vil dele deres viden indenfor udvikling og implementering af AI i sundhedsvæsenet.

 

Der vil være vægt på erfaringsudveksling, dialog og netværk.

 

TID: Torsdag den 5. september kl. 13.00 - 17.00.

STED: Syddansk Sundhedsinnovation, Forskerparken 10, Odense M, 5230

Du tilmelder dig her.

 
 
 
 
 
 
 
 

Region Syddanmarks brug af AI

 

Af Peter Børker Nielsen, Maiken Overbeck Wolderslund og Kristian Fjordside Nielsen

 

Kunstig intelligens spiller en stadig større rolle i dagens sundhedsvæsen. I kraft af sit potentiale som fx arbejdskraftfrigørende teknologi, kan AI bidrage til at afbøde effekterne af et øget behov for sundhedsydelser kombineret med færre medarbejderressourcer. Der er dog ingen, der har et overblik over udbredelsen i sundhedsvæsenet.

 

For at få indsigt i AI-landskabet i Region Syddanmark, har AI Kompetenceenheden sammen med Center for Klinisk Kunstig Intelligens (CAI-X) i efteråret 2023 udarbejdet et katalog over de kliniske AI løsninger, der arbejdes med i Region Syddanmark. Formålet har været at give et første overblik over AI i Region Syddanmark.

 

I beskrivelsen af løsningerne er der lagt vægt på at beskrive formål, værdiskabelse og status ift. brugen. Løsninger på projektstadiet blev inddelt efter deres overordnede fokusområde (prædiktion, diagnostik, behandling, patientsikkerhed, administration) og beskrevet ift. formål og tidshorisont.
 

Løsningerne kunne inddeles i følgende tre kategorier:

    🚀 I drift (7 løsninger)

    🛠️ På vej i drift (10 løsninger)

    🔬 Projekter (innovation/forskning) (22 projekter)

 

I processen har man set ind i kliniske projekter og der er ikke medtaget løsninger, hvor software i medico-udstyr baserer sig på AI eller hvor software er udviklet på baggrund af AI-teknologier.

 

Overblikket har indtil nu kun været brugt som et internt værktøj i Region Syddanmark. Grundet efterspørgsel fra eksterne interessenter, er man aktuelt i gang med at kvalificere beskrivelsen af de inkluderede løsninger med projektejerne. Overblikket kan således offentliggøres i løbet af foråret 2024.

 
Skærmbillede 2023-08-22 kl. 15.53.16.png
 
 
 
 
 
 
 
 

Hurtigere og bedre diagnostik af akutte patienter på Sygehus Lillebælt

 

Sygehus Lillebælt har vist lovende resultater med et avanceret, kunstig intelligensbaseret beslutningsstøttesystem. Systemet er udviklet til at forbedre opdagelsen af kritiske tilstande hos akutte patienter på sygehusafdelinger.

 

Ivan Brandslund, som er professor i kunstig intelligens ved Sygehus Lillbælt, præsenterede projektet i "21 Søndag" på DR1 den 18. februar 2024.

 

Formålet med projektet er at optimere diagnostikken af kritiske tilstande hos akutte patienter ved brug af avancerede algoritmer til analyse af blod- og urinprøver. Det muliggør ikke blot hurtigere og mere præcis diagnose for patienter ved den akutte modtagelse og på sygehusene, men også muligheden for hurtigere at sætte en behandling i gang.

 

Efter de positive resultater med projektet indtil nu, er næste skridt et omfattende klinisk studie (RCT) med 20.000 akutpatienter. Studiet skal vurdere systemets virkning på dødelighed og ressourceforbrug.

 

Du kan se indslaget her (tid i udsendelse 23:02).

 
 
Kunstig intelligens til hurtigere og bedre diagnostik af akutte patienter på Sygehus Lillebælt.png
 
 
 
 
 
 
 
 

Nye vinde blæser over AI-området

 

Af Morten Sønderskov Frydensberg

 

Året 2023 var det år, hvor kunstig intelligens for alvor blev en del af den danske befolknings bevidsthed. Det resulterede også i, at 'ChatGPT' blev kåret som årets ord af Dansk Sprognævn. Derfor er det ikke overraskende, at det afspejler sig i den politiske dagsorden. Her har internationale initiativer såsom EU's AI-forordning og European Health Data Space trukket store overskrifter. Senest har Europa-Kommissionen annonceret et europæisk AI-kontor.

 

Samtidig med EU's store fokus på AI, er der også kommet flere initiativer på den nationale bane. I sommeren udgav Digitaliseringsrådet deres 'Vision for national udvikling og anvendelse af kunstig intelligens'. Her blev der lagt vægt på kunstig intelligens store potentiale, og at Danmark skal være et forgangsland der griber teknologiens muligheder og værner om de danske grundværdier, demokratiske rettigheder samt hensynet til datasikkerhed.

 

Digitaliseringsrådets anbefalinger afspejler sig også klart i de politiske prioriteringer, hvor kunstig intelligens får tildelt et særskilt kapitel i Regeringens digitaliseringsstrategi. Der er særligt fire initiativer som er værd at bemærke.

  • Digitaliseringsrådet skal fortsat rådgive regeringen dagsordenen for kunstig intelligens.
  • Der bliver afsat 100 mio. kr. i forskningsreserven 2024 til kunstig intelligens som en del af 'Nye teknologier, innovation og sikkerhed'. Midlerne vil blive udmøntet af Danmarks Innovationsfond.
  • Der skal nedsættes en økonomisk ramme for en strategisk indsats for kunstig intelligens.
  • Der skal igangsættes et initiativ om en regulatorisk sandkasse for udvikling af løsninger med kunstig intelligens.

I aftalen for en 'ambitiøs og ansvarlig strategi for Danmarks digitale udvikling' er en række af disse initiativer konkretiseret. Der afsættes i alt 61 mio. kr. til initiativet som skal forløbe fra 2024 - 2027. Der lægges der op til, at en del af midlerne skal prioriteres til at gøre danske sprogressourcer tilgængelige til træning af sprogmodeller, og en eventuel dansk sprogmodel.

 

Hvad der måske nok er mest interessant er, at der afsættes 17 mio. kr. etableringen af en 'Regulatorisk sandkasse for kunstig intelligens'. En sandkasse der har været stor efterspørgsel efter blandt aktørerne inden for området. Sandkassen skal give virksomheder og offentlige myndigheder, der arbejder med og udvikler kunstig intelligens-løsninger, mulighed for at modtage praksisnær vejledning om de regler, der følger af den kommende EU-forordning om kunstig intelligens samt GDPR.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Hvorfor modtager jeg dette nyhedsbrev

 

Du er tilmeldt RAIN, Regionalt AI Netværk, og modtager derfor invitationer til kommende netværksarrangementer samt dette nyhedsbrev.

 

RAIN er et åbent netværk for kunstig intelligens i sundhedsvæsenet med mere end 300 medlemmer.

 

Netværket er et samarbejde mellem Syddansk Sundhedsinnovation, CAI-X, Regional IT i Region Syddanmark, Radiologisk afdeling på OUH og Mærsk McKinney Møller Instituttet på SDU. 

 

Man kan tilmelde sig RAIN og vores nyhedsbrev her.

 

Har du feedback til dette nyhedsbrev er du velkommen til at kontakte Anne Hagelskjær Skovlund:

 
 
 
 

Her kan du læse, hvordan vi behandler dine personlysninger. 

 
 
 
 
 
 
 
 
footer_nytfraRAIN_sRGB.jpg
 
Afmeld
 

Copyright © 2021 Syddansk Sundhedsinnovation, 

All rights reserved