Det bærende element er stadig de nøje udvalgte materialer, håndværket og tekstilerne, mens den klassiske nordiske farveskala blødes op med varmere jordtoner, brændte røde nuancer og de klare kontrastfarver som er inspireret af himmel, hav og sydens mange grønne planter. Sammen med træ er materialevalget i ILVAs SS24-kollektion centreret om de bløde og strukturerede tekstiler, sten og metaller, papirsnor, keramik og glas. Vi indretter med flair for den rolige og afbalancerede farvepalette, værdsætter roen og den vigtige komfort fra de ruflede og strukturerede overflader, der med lag-på-lag effekt tilfører indretningen dybde, kant og en unik personlighed. |