"Diabetes på tværs", 6. udgave, januar 2026

 
SDCO_Logo_hvid_transparent.jpg
 
 
 
 
Banner Diabetes på tværs.jpg
 
 
 
 

Diabetes på tværs

 

Nyhedsbrev til kommuner og almen praksis i Region Syddanmark

 
 
 
 
 
 

Sundhedsreformen fylder hos de fleste af os, der arbejder med diabetes - og det er der gode grunde til. Den varsler store forandringer for mange medarbejdere, flytter opgaver mellem sektorer og ledsages af høje forventninger fra både fagfolk, ledere og politikere. I disse måneder og år er meget opmærksomhed rettet mod de nye rammer for sundhedsvæsenet.

 

Men udvikling sker ikke kun, når der tegnes nye organisationsdiagrammer. Den sker også - og måske allermest - i hverdagen. I de mange små, men vigtige forbedringer, som medarbejdere i kommuner, almen praksis og på sygehuse arbejder med hver dag: justeringer af arbejdsgange, deling af erfaringer med kolleger, kompetenceudvikling, nye greb i mødet med borgere og patienter. Meget af dette arbejde går let under radaren i en tid, hvor reformen fylder det meste.

 

Den indsats er værd at hylde! For det er netop summen af de løbende forbedringer i den daglige drift, der er med til at skabe det gode behandlingstilbud og mere sammenhængende forløb for mennesker med diabetes - også mens de store strukturelle forandringer er undervejs.

 

I Steno Diabetes Center Odense vil vi gerne understøtte dette arbejde. Vi driver blandt andet netværk for kommunale medarbejdere, der varetager tilbud om sygdomsmestring til mennesker med type 2-diabetes, samt netværk for sårnøglepersoner i kommunerne. Her vælger deltagerne det faglige indhold, mens vi sørger for rammen. Du kan læse mere om vores netværk længere nede. Derudover bidrager vi gerne som udviklingspartner lokalt - for eksempel ved at facilitere dialogmøder, hvor kommuner, almen praksis og andre aktører kan mødes og drøfte, hvordan diabetesindsatsen kan styrkes i netop deres område. Mere om SDCO som udviklingspartner finder du her.

 

Jeg håber, at denne udgave af Diabetes på Tværs kan give inspiration til det videre arbejde. God læselyst!

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Erfaringsudveksling gør en forskel - vær med i ERFA-gruppen for kommunal diabetesrehabilitering

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Her deles både succeser og udfordringer: Hvad virker i diabetesrehabilitering? Hvordan når vi forskellige målgrupper? Og hvordan omsættes viden, metoder og værktøjer til praksis?

 

Hvis du arbejder med kommunal diabetesrehabilitering (§119) i en kommune i Region Syddanmark er netværket måske noget for dig! Læs mere om netværket og tilmeld dig herunder.

 
ERFA-gruppe for kommunal diabetesrehabilitering
 
 
 
 
 
 

Styrket samarbejde på fodområdet i Kommunalt Netværk om Fodsår

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Det og meget mere var på dagsordenen, da cirka 30 syddanske sårsygeplejersker, -specialister og -nøglepersoner i november mødtes til andet møde i Kommunalt Netværk om Fodsår. Deltagerne blev desuden inspireret med perspektiver på hvordan både den private statsautoriserede fodterapeut og sygehuset arbejder med aflastning, samt hvordan kommunen kan understøtte det arbejde.

 

Kommunalt Netværk for Fodsår blev etableret i 2025 og holder to årlige møder. Læs mere om netværket herunder.

 
Kommunalt Netværk om Fodsår
 
 
 
 
 
 

Dialogmøde i Varde: Når vi kender hinanden bliver samarbejdet nemmere

 
 
 
 
 
 
 
 
 

På dialogmødet mødtes fagpersoner fra det kommunale sundhedsområde, socialpsykiatrien, det boligsociale område og kommunens opsøgende team samt repræsentanter fra fodterapien og diabetesambulatoriet. De mødtes for at dele viden, lære hinanden at kende og opdage nye samarbejdsmuligheder. Dialogen tog udgangspunkt i Peter og Charlotte, to fiktive personer, som ud over diabetes også slås med flere psykiske og sociale udfordringer.

 

Dialogmødet var arrangeret i samarbejde mellem Varde Kommune og Steno Diabetes Center Odense. Vil I lave et lignende dialogmøde i jeres kommune? Så tag fat i udviklingskonsulent Merete Brixen på merete.brixen.christensen@rsyd.dk.

 
 
 
 
 
 

Sammen om Særlig Støtte - greb til styrket samarbejde om mennesker med diabetes og psykiske eller sociale udfordringer

 
 
 
 
 
 
 
 
 

I projektet Sammen om Særlig Støtte har SDCO og fire kommuner udviklet fire greb, som kan styrke samarbejdet om mennesker med type 2-diabetes og psykiske eller sociale udfordringer på tværs af kommunernes sundheds- og socialområder. Med grebene bliver alle fagligheder og kompetencer sat i spil for at skabe sammenhængende og individuelt tilpassede støtteforløb. De fire greb er samlet i en implementeringsguide, som gør det nemt og konkret at komme i gang, og vi tager gerne en snak med jer om, hvordan vi kan understøtte jer i processen.

 

Find implementeringsguiden og kontaktoplysninger herunder.

 
Sammen om Særlig Støtte
 
 
 
 
 
 

Gratis diabeteskurser for sygeplejersker

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Du kan deltage i kurset på en af følgende dage:

  • 3. februar 2026 i Vejle
  • 5. marts 2026 i Aabenraa
  • 4. maj 2026 i Odense.

Læs mere om kurserne og tilmeld dig herunder.

 
Gratis diabeteskurser for sygeplejersker
 
 
 
 
 
 

Fuldt hus på Syddansk Diabetesdag 2025

 
 
 
 
 
 
 
 
 

I løbet af dagen kunne deltagerne både være med i valgfri sessioner med faglige og praksisnære perspektiver på diabetes, netværke, besøge standområdet og høre spændende fælles oplæg ved både antropolog Alexandra Brandt Ryborg Jønsson og hjerteforsker Troels Wesenberg Kjær. Det var syvende år i træk, at SDCO inviterede til den årlige temadag om diabetes.

 

Vil du ikke gå glip af næste års Syddansk Diabetesdag? Sæt kryds i kalenderen den 9. december 2026 og følg med på Facebook, LinkedIn eller sdco.dk, hvor programmet bliver offentliggjort i juni.

 
Læs reportage fra Syddansk Diabetesdag 2025
 
 
 
 
 
 

Nyt Diabetes-pitstop: Få værktøjer til systematisk afmedicinering i almen praksis

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Så brug 30 minutter på det nye Diabetes-pitstop "Værktøjer til afmedicinering". Diabetes-pitstoppet består af et videooplæg på cirka 10 minutter og refleksionsspørgsmål, som I kan drøfte i jeres praksis.

 

Pitstoppet handler om afmedicinering generelt og ikke kun om afmedicinering af patienter med diabetes.

 

Find pitstoppet og andre Diabetes-pitstops herunder.

 
Diabetes-pitstops i praksis
 
 
 
 
 
 

Steno Diabeteswebinar: Farmakologisk behandling af type 2-diabetes i almen praksis

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Webinaret kommer omkring

  • typer af medicinsk behandling
  • organbeskyttelse
  • hvilke patienter man bør være særlig opmærksom på i almen praksis.

Det er gratis at deltage. Læs mere og tilmeld dig herunder.

 
Steno Diabeteswebinar den 4. februar 2026
 
 
 
 
 
 

Kommende arrangementer

 

Fandt du ikke noget interessant for dig? Se flere kurser i SDCO's kursuskatalog.

 
 
 

Kender du andre, der også vil have "Diabetes på tværs" direkte i indbakken?

Så videresend denne mail, så de kan tilmelde sig via knappen.

 
Tilmeld nyhedsbrev
 
 
 

"Diabetes på tværs" udsendes af Steno Diabetes Center Odense. SDCO er et regionalt videns- og udviklingscenter for forebyggelse, behandling og forskning inden for diabetes. Centeret drives og ejes af Region Syddanmark. Læs mere om os på sdco.dk.