Sygehus Sønderjylland udgiver med jævne mellemrum nyhedsbrevet "I Praksis", hvor vi fortæller om nye ting og tiltag på sygehuset, som har speciel interesse for praktiserende læger og speciallæger.

 
 
 
 
 28. maj 2025
 
 
 
 
 
 

Bliv bindeleddet mellem praksis og sygehus - Sygehus Sønderjylland søger praksiskoordinator

Vil du være med til at skabe bedre sammenhæng i det nære sundhedsvæsen?

Vi søger en engageret praksiskoordinator, der vil være med til at forme en ny og fremtidssikret model for det tværsektorielle samarbejde i lyset af Sundhedsreformen.

Sygehus Sønderjylland er i gang med at gentænke praksiskonsulentordningen, hvorfor vi søger dig, der er speciallæge i almen medicin og har mod på at bringe din erfaring i spil og styrke samarbejdet mellem sygehus, kommuner og almen praksis. 

 
Læs stillingsopslaget
 
 
 
 

Nyt fra afdelingerne

 
 
 
 
Nyt fra afdelingerne
 
 
 
 

Information og invitation til almen praksis om deltagelse i nyt forskningsprojekt på Sygehus Sønderjylland

"Provokeret medicinsk abort op til GA 8+6 i almen praksis uden ultralyd - en dansk model"

  • Projektet søger læger i almen praksis, der ønsker at deltage i projektet. Læger og personale i deltagende almen praksis vil blive fagligt klædt på af projektansvarlige overlæge.

  • Projektet er er godkendt af Videnskabsetisk Komité, Datatilsynet og Region Syddanmark og forventes at starte umiddelbart og være afsluttet december 2026.

  • Honorar for øget tidsforbrug i forbindelse med inklusion af patient i projektet: 200 kr. / inkluderet patient.

Ved interesse for deltagelse kontaktes:

 

Projektansvarlige overlæge Ervin Kallfa, Sygehus Sønderjylland

E-mail: ervin.kallfa@rsyd.dk

Telefon: 7997 2183

 

Hvorfor deltage i dette projekt?

Baggrund

Medicinske aborter udgør langt størstedelen af provokerede aborter i Danmark. De foretages hovedsageligt i speciallægepraksis eller hospitalsregi, typisk 1-3 uger efter, at graviditeten er konstateret hos patientens alment praktiserende læge. WHO anbefaler, at kvinder selv skal have mulighed for at håndtere abort op til 12. uge uden krav om ultralyd.
Der er lægefagligt evidens fra udenlandske studier på, at den planlagte behandling er sikker for kvinderne ved den planlagte behandlingsalgoritme.

 

Formål

Projektet skal afprøve og evaluere en ny behandlingsmodel, hvor kvinder kan få en medicinsk abort op til GA 8+6 i almen praksis, uden at der er foretaget en forudgående ultralydsskanning.

 

Perspektiv

Bred implementering i Danmark , med paradigmeskift i kvinders adgang til tidlig, medicinsk abort i Danmark. Danske kvinder vil ved ønske om abort hurtigere kunne tilbydes behandling, der vil følgende være færre kirurgiske indgreb og sen-aborter. Kvinden vil få mulighed for at blive behandlet lokalt og i kendte rammer.

 

Metode

  • Kvinder over 18 år med positiv graviditetstest, regelmæssig menstruation og sikker datering (sidste menstruation > 8 +6) kan deltage i projektet. Eksklusionskriterier er brug af spiral, tidligere ekstrauterin graviditet, kendt sygdom eller usikker GA.
  • Behandling i eget hjem: Tablet mifepriston gives umiddelbart ved konsultationen, følgende tages tablet misoprostol hjemme 24-48 timer senere.
  • Opfølgning hos egen læge med samtale og måling af s-hCG. Ved inkomplet abort henvises kvinden til Sygehus Sønderjylland.

Data

Data kan indhentes af lægens praksispersonale. Der indhentes skriftligt samtykke efter given information. Deltagelse er frivillig, og kvinder der fravælger projektet eller ekskluderes af dette iht. Lægefaglige sikkerhedsalgoritme, henvises til gældende standardtilbud.

 
 
 
 
 
 

Telefonliste til specialistrådgivning

 
 
 
 

Husk at du altid har mulighed for at ringe til os, hvis du har brug for specialistrådgivning eller oplysninger om subakutte tider.

Find telefonnumrene på linket herunder.

 

Specialistrådgivning i Sygehus Sønderjylland

 
 
 
 
 
 

Kontakt til praksiskonsulentordningen

 
 
 
 

Du finder information om praksiskonsulentordningen og kontaktinformationer på vores hjemmeside.

 

Gå til kontaktinformation

 
 
 
 
 
 

Kontakt til redaktionen

 
 
 
 

Ansvarshavende redaktør

Lægelig direktør Peter Sørensen

 

Kontakt redaktionen

IPraksis-SHS@rsyd.dk

 

Tilmelding til nyhedsbrevet

Tilmeld dig til nyhedsbrevet