Nu kører togene med de nye digitale signaler af sted mellem Køge og Roskilde. Det er den første strækning med det nye system i Østdanmark. De digitale signaler erstatter et analogt system, som er gammelt og slidt og stammer fra efterkrigstiden. Det nye system skal give passagererne flere tog til tiden: "Det er rigtig positivt, at vi nu har digitaliseret signalerne på den første strækning i Østdanmark. Når de gamle, fejlbehæftede signaler er skiftet ud med fremtidens signaler, får vi et meget mere solidt grundlag for driften af togene, som er en grøn og nem måde at transportere sig på," siger transportminister Benny Engelbrecht. Signalfejl er den hyppigste fejltype og udgør cirka 50 procent af alle fejl. Når signalsystemet er udrullet i hele landet, vil op til 80 procent af alle de forsinkelser, der i dag skyldes signalfejl, forsvinde. Fra analog til digital Der er en verden til forskel på de gamle og nye signalanlæg, ifølge direktør for Signalsystemer i Banedanmark, Søren Boysen: "Det kan sammenlignes med, at du udskifter en drejeskivetelefon med en ny smartphone. Du slipper for mange af de manuelle funktioner, og den avancerede computer giver dig helt nye muligheder og kan opdateres, når det er nødvendigt". De gamle analoge signaler virker på den måde, at togføreren får køre- og stopsignal fra grønne og røde lamper langs skinnerne og styres manuelt fra en kontrolpost. Med de nye signaler er der mindre, som kan gå i stykker i sporet. Føreren får køre- og stopsignal på en skærm i førerhuset, og en avanceret computer sørger for, at toget altid vælger den hurtigste rute frem mod bestemmelsesstedet. Hvis der er nedbrud i trafikken, hjælper systemet med at genoprette den så hurtigt som muligt, så passagererne kan komme frem. Vi bygger videre på vores erfaringer Det kan ikke undgås, at udrulningen kommer til at påvirke togtrafikken og passagererne. For signalsystemet rulles ud, samtidig med at 196 mio. passagerer hvert år transporteres rundt på skinnerne i Danmark. Samtidig er der risiko for, at der opstår forsinkelser i starten, mens trafikledere, lokomotivførere og vedligeholdelsespersonale vænner sig til det nye system, og der kan opstå børnesygdomme i systemet: "Vi har stort fokus på ikke at genere trafikken. Men erfaringen siger os, at vi ikke helt kan undgå bump på vejen i starten. Men vi kan allerede nu se, at det har effekt at skifte de gamle signaler ud med nye signaler på S-banen, så det er ventetiden værd," siger direktør for Signalsystemer i Banedanmark, Søren Boysen. Efter en modningsfase, hvor samspillet mellem system, tog og personale bliver testet, udrulles systemet i resten af Danmark frem til senest 2030. FAKTA Banedanmark er i gang med at skifte de gamle signalanlæg i Danmark med et nyt moderne, IT-baseret signalsystem ERTMS (European Rail Traffic Management System). Signalsystemet tages i brug i resten af Danmark frem mod senest 2030. De næste strækninger forventes at være: o Struer-Thisted (2020) o Langå-Struer-Holstebro (2021) o Køge-Næstved og Næstved-Rødby (2021) | 
