Finanskrisen, som startede i 2007 og først nu for alvor er ved at slippe sit tag, skabte en øget økonomisk ulighed i de vestlige lande.

En ulighed som betyder, at i de enkelte vestlige lande, er der blevet større forskel mellem dem, der tjener mest, og dem der tjener mindst.

Ph.d. Amalie Frese fra Det Juridiske Fakultet, Center for International Courts, Københavns Universitet undersøger i et nyt forskningsprojekt forholdet mellem finanskrisens sociale og økonomiske konsekvenser og lovspraksis i det internationale retssamfund.

- Jeg ser tendenser, der går i flere retninger. Både at for eksempel EU domstolen i løbet af krisen har dømt ud fra et mere socialt perspektiv, men også domme, der viser en mere 'anti-social' retning. På nuværende tidspunkt ved vi ikke nok om, hvordan de internationale domstole har responderet på den økonomiske krise, siger Amalie Frese.
 

Spanske bankkunder vandt ved EU-domstolen

EU-domstolen, WTO's bilæggelsesorganer og Det Internationale Center til Bilæggelse af Investeringstvister er de tre instanser, som indgår i forskningsprojektet.

Instanserne er sat i verden for at sikre overholdelse af gældende international lov, EU-direktiver og fri bevægelighed af varer og arbejdskraft inden for EU.

Samtidig skal de også tolke gældende lov ud fra den situation, der hersker i verden. For eksempel er retten til at drive virksomhed et vigtigt omdrejningspunkt særligt i EU-retten.

Men tre domme om bankers lånevilkår afsagt af EU-domstolen var faktisk til forbrugernes fordel.

Dommene handlede om spanske bankkunder, som under finanskrisen havde fået inddraget deres lån og pålagt meget strenge tilbagebetalingsvilkår af deres banker. Her vurderede domstolen, at vilkårene var i strid med EU's direktiver om fair lånebetingelser og dømte til kundernes fordel.

- I den situation er EU-domstolen nok både opmærksom på den økonomiske situation i Spanien og utilstrækkelige retsregler for forbrugerbeskyttelse. De to kombineret betyder, at situationer som den i dommen ikke lever op til EU's standarder og også bidrager til en umulig situation for gældsatte. Noget som igen øger uligheden yderligere, forklarer Amalie Frese.

Hun understreger, at domstolen ikke udtrykker en holdning til øget ulighed, men den fortolker EU-retten i lyset af den økonomiske og politiske virkelighed, der gør sig gældende under krisen.
 

I projektet skal Amalie Frese gennemgå domme inden for blandt andet arbejdsret, forbrugerret og ligebehandlingsret fra EU-domstolen, samt domme fra WTO og Det Internationale Center til Bilæggelse af Investeringstvister.

Juridiske praktikere, politikere og organisationer inden for særligt international økonomisk ret, social ret og udviklingsret spås at få glæde af forskningen, særligt fordi forskningen kan give et indblik i en form for internationalt kredsløb mellem økonomi, politik og jura.
 

- Mit forskningsprojekt kan forhåbentlig bidrage til at opnå mere viden om internationale domstoles rolle i dette kredsløb i kraft af deres bidrag til selve retsudviklingen, dvs. indholdet af en bestemt del af juraen som den udvikler sig i hænderne på internationale domstole, siger Amalie Frese.