Aflandshage Vindmøllepark skudt til hjørne

 
 
 
 

HOFOR har netop modtaget meddelelse fra Energiklagenævnet om, at nævnet ophæver Energistyrelsens etableringstilladelse til Aflandshage Vindmøllepark, som HOFOR modtog i efteråret. 

 
 
 
 
HOFOR_Visualisering_Aflandshage set fra Ishøj Strand.jpg
 
 
 
 

Lige nu er der lang usikkerhed til grøn strøm i det sydlige Øresund efter Energiklagenævnets afgørelse. 

 

 

HOFOR, hovedstadsområdets forsyningsselskab, er nu sammen med sine rådgivere ved at nærlæse Energiklagenævnets meddelelse for få et overblik over afgørelsens konsekvenser, og hvad det betyder for det store projekt og arbejdet med at sikre grøn strøm til hovedstadsområdet. De 26 havvindmøller skulle ellers efter planen stå klar i det sydlige Øresund i starten af 2026 og levere strøm til, hvad der svarer til 300.000 husstandes forbrug om året.

"Vi kan konstatere, at det blandt andet er en ændret praksis hos myndighederne vedrørende tælling af flagermus, som har udløst afvisningen i klagenævnet. Vi har ellers haft en god, løbende dialog om miljøkonsekvensvurderingen med myndighederne, herunder også om flagermus. Og det er vores oplevelse, at vi har levet op til de krav, der er blevet stillet til os. Vi vil nu gå i dialog med myndighederne, vores rådgivere og leverandører om næste skridt." siger Jesper Pedersen, områdechef for Vind & Energihandel i HOFOR.

 

Dialogen skal blandt afklare behovet for supplerende undersøgelser, der kan sikre gennemførelsen af det store projekt, som er vigtig for den grønne omstilling.

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

Pressevagten: 3395 2121

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Om HOFOR

HOFOR A/S er Danmarks største lokale forsyner, der sørger for vand, varme, bygas, fjernkøling og afledning af spildevand for flere end 1 million mennesker i hovedstadsområdet. Vi opfører vindmøller og solcelleparker, der leverer energi til et grønnere Danmark. Sammen med vores otte ejerkommuner skaber vi bæredygtige byer med fokus på skybrudsprojekter, energioptimering og udvikling af fremtidens forsyningsløsninger. Vi tager ansvar og arbejder tæt sammen med vores kunder, universiteter, erhvervsliv og myndigheder. Vi har over 150 års erfaring, 1.500 ansatte og en årlig omsætning på over 6 milliarder kroner.

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Vi passer på dine persondata. Læs mere om, hvordan vi behandler dine oplysninger her.