Pressemeddelelse
21. januar 2025
 
 
 
 

Lokaltog justerer Gribskovbanens køreplan fra den 27. januar

 
 
 
 

Efter godt en måned med ny køreplan foretager Lokaltog nogle mindre ændringer i køreplanen for Gribskovbanen og reducerer dermed nu risikoen for forsinkelser i fremtiden.

 
 
 
 
Efterår_2023_Gribskovbanen-2.jpg

Copyright: Lokaltog Foto: Lokaltog

 
 
 
 

Den 15. december 2024 blev der indført ny køreplan på Gribskovbanen, der kører mellem Hillerød og henholdsvis Gilleleje og Tisvildeleje. Efter godt en måneds drift med den nye køreplan har det imidlertid vist sig, at den nye køreplan ofte fører til forsinkelser, og derfor tager Lokaltog konsekvensen og foretager nogle minutjusteringer på banen, så køreplanen bliver mere robust og togene ankommer rettidigt.

 

"Køretiderne mellem Hillerød og Kagerup er med den nuværende køreplan blevet så stramme, at det for ofte fører til forsinkelser, som vi ikke kan indhente igen. Dermed ender togene mellem Kagerup og Hillerød så at sige med at "skubbe" til hinanden, så forsinkelserne hober sig op. Det er naturligvis ikke tilfredsstillende for vores passagerer, og derfor laver vi fra den 27. januar 2025 nogle ændringer, som minimerer risikoen for forsinkelser," forklarer Erik Christensen, der er trafikchef i Lokaltog.

 

Den kommende køreplansændring medfører, at afgangstiderne bliver justeret med 1 til 6 minutter i forhold til den nuværende køreplan.

 

På Gilleleje-strækningen betyder det, at togene kommer til at afgå 1 minut tidligere fra Hillerød, hvilket vil resultere i rettidig ankomst til Kagerup, så de tog, der kører den modsatte vej, ikke længere forsinkes her. Dermed afgår toget også 1 minut tidligere fra Kagerup, uanset om det kører mod Gilleleje eller Hillerød.

 

På strækningen mellem Hillerød og Tisvildeleje afgår togene ligeledes et minut tidligere fra Hillerød, mens det den modsatte retning kører to minutter senere fra Tisvildeleje. 

Justeringerne i køreplanen betyder, at overgangstiden mellem S-togene i Hillerød og togene mod Gilleleje og Tisvildeleje ændres fra 4 til 3 minutter.

 

"Med ændringerne forlænges den samlede rejsetid mellem Hillerød og Tisvildeleje med tre minutter, mens turen mellem Hillerød og Gilleleje fremover forbliver den samme eller kommer til at tage et minut mere på nogle afgange. Det vigtigste for os er dog, at vores passagerer kan regne med køreplanenerne, og derfor har vi truffet dette valg, så rettidigheden på Gribskovbanen bliver løftet," siger Erik Christensen.

 

Rejseplanen vil blive opdateret, og den nye køreplan er også tilgængelig på Lokaltog.dk.

 
 
 
 

Det betyder køreplansændringerne

 
 
 
 
 

Strækning Hillerød-Gilleleje

 

Tog Hillerød mod Gilleleje

Tog Kagerup mod Gilleleje

Tog Kagerup mod Hillerød

 

Strækning Hillerød-Tisvildeleje

 

Tog Hillerød mod Kagerup

 

Tog Tisvildeleje mod Vejby

Tog Kagerup mod Hillerød

Tog Gribsø mod Hillerød

Tog Slotspav. mod Hillerød

 

Tog ankomst Hillerød

Minuttal i dag

 

25/55

34/04

33/03

 

Minuttal i dag

 

05/35

 

23/53

44/14

45

51/21

 

55/25

Minuttal fra 27. januar

 

24/54

33/03

32/02

 

Minuttal fra 27. januar

 

04/34

 

25/55

47/17

48

57/27

 

00/30

 
 
 
 
Kontaktinformation

Lokaltog A/S, tlf. 36 13 20 10 eller presse@moviatrafik.dk

 
 
 
 
 
 

Lokaltog driver jernbanestrækninger over hele Sjælland samt Lolland og Falster. Vi sørger for, at vores kunder kommer trygt, sikkert og komfortabelt på job, på indkøb, i skole og ud i ferielandet. Det er vores mål at kombinere præcision og professionalisme i driften med en god service. Lokaltog er et dansk jernbaneselskab, der driver ti privatbaner. Vi transporterer hvert år mere end 9,4 millioner passagerer sikkert frem til deres destination. 

 
 
 
 

Lokaltog A/S
Thistedgade 10 - 2630 Taastrup - post@lokaltog.dk - Tlf: 70 20 00 54

 
Vis i browser
 
Afmeld udsendelser