Mette Skamris Holm ansættes som stadsingeniør i Aalborg Kommune

 
 
 
 

Mette Skamris Holm er med virkning fra den 1. oktober 2021 tiltrådt stillingen som stadsingeniør i By- og Landskabsforvaltningen i Aalborg Kommune. Mette har været konstitueret i stillingen siden april 2021. 

 
Mette Skamris Holm.jpg

Stadsingeniør Mette Skamris Holm

 
 
 
 

Mette Skamris Holm er 53 år og uddannet Civilingeniør og Ph.d. i By- og Trafikplanlægning. Hun har de seneste 14 år været ansat som afdelingsleder By- og Landskabsforvaltningen. 

 

I forlængelse af en organisationsjustering pr. 1. april 2021, bliver Mette den første stadsingeniør i det nye Mobilitet og Infrastruktur (tidligere Trafik og Veje) i Aalborg Kommunes By- og Landskabsforvaltning.  


Siden april 2021 har Mette varetaget posten som Kst. Stadsingeniør. Før Mette kom til Aalborg Kommune i 2004 arbejde hun som adjunkt på Aalborg Universitet. 

 

Mette Skamris Holm har gennem sine år som afdelingsleder i By- og Landskabsforvaltningen opbygget en solid erfaring indenfor arbejdet med mobilitet og infrastruktur i Aalborg Kommune. Hun har haft speciel fokus på formulering af visioner og mål indenfor mobilitetsområdet, samt på forståelsen af mobilitet og samfundets udvikling og udfordringer, og hvilken betydning det har for kommunens udvikling og den daglige opgaveløsning. 

 

Mette Skamris Holm er med baggrund i sine ledelsesopgaver i Mobilitet og Infrastruktur en erfaren leder, der har de grundlæggende ledelsesmæssige kvalifikationer, der skal til, for at varetage opgaven som stadsingeniør i Aalborg.  

 

Rådmand Hans Henrik Henriksen, By- og Landskabsforvaltningen glæder sig over ansættelsen: 

- "Jeg ser meget frem til det fortsatte samarbejdet med Mette. Vi står overfor store udfordringer med bæredygtighed, grøn omstilling og mobilitet i de kommende år. Det kræver, at vi sammen med politikerne i udvalget og i byrådet går nye veje og sætter dagsordenen for dette vigtige område", slutter Hans Henrik Henriksen. 

 
 
 
 

Vedhæftede filer

Mette Skamris Holm.jpg
 
 
 
 
Kontaktinformation

Eventuelle spørgsmål kan rettes til: 
Rådmand Hans Henrik Henriksen, By- og Landskabsforvaltningen på tlf. 9931 2100. 
Direktør Anders Fokdal, By- og Landskabsforvaltningen på tlf. 9931 2130. 

For generelle spørgsmål til By- og Landskabsforvaltningen kontakt Leder af Kommunikation Trine Egeberg Henriksen  på tlf. 2520 2121.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
Aalborg Kommune
 
Social media icon Social media icon Social media icon