Pressemeddelelse
2. oktober 2025
 
 
rf_header_press.jpg
 
 

Roskilde Festival Gruppen donerer en million til lokale fællesskaber

 
 
 
 

20 frivillige fællesskaber modtager støtte til initiativer, der gør en forskel for børn og unge og styrker det kunstneriske vækstlag i Roskilde. 

 
 
 
 

Hvert år er omkring 27.000 frivillige og cirka 200 foreninger og organisationer med til at skabe Roskilde Festival. Det samme engagement er en stærk drivkræft i hele Roskilde Kommune, hvor frivillige året rundt gør en mærkbar forskel for andre.

 

Derfor donerer Roskilde Festival Gruppen i alt 1.050.000 kroner til lokale initiativer, der styrker fællesskaber og skaber bedre rammer for spirende kunst- og musikmiljøer og børn og unges trivsel og muligheder i Roskilde.

 

Donationsmodtagerne er udvalgt på baggrund af et open call for lokale foreninger og almennyttige organisationer, som Roskilde Festival Gruppen afholdt tidligere på året.

 

"Vi har valgt 20 donationsmodtagere, som med deres stærke engagement gør en forskel for børn og unge i Roskilde. Roskilde Festival Gruppen er dybt forankret i Roskilde by, og derfor er det også vigtigt for os at give noget tilbage til byen. Frivillighed er hjertet i alt, hvad vi gør, og med donationerne hylder vi nogle af de frivillige fællesskaber, der er med til at skabe et levende og engageret lokalsamfund," siger Signe Lopdrup, administrerende direktør i Roskilde Festival Gruppen.

 

Roskilde Festival Gruppen har samme almennyttige formål som festivalen, og de lokale donationer er en del af det overordnede arbejde med at understøtte kunst, kultur og fællesskaber til gavn for særligt børn og unge.

 

Donationer styrker unges fællesskaber
Blandt donationsmodtagerne er Roskilde Basketball Club, der arbejder for at fremme social inklusion og integration gennem fællesskab, ansvar og medejerskab. Det gør de blandt andet ved at engagere lokale unge med minoritetsbaggrund og unge i udsatte positioner som frivillige trænere, dommere og ungdomsassistenter.

 

En anden donationsmodtager er den rytmiske musikforening Steps Ahead, der holder til på Musicon. Steps Ahead har fokus på at involvere unge i byens musikmiljø gennem jamsessions, hvor musikere mødes på tværs af generationer, og donationen går til videreførslen af et workshop-projekt med professionelle jazzmusikere.

 

De 20 foreninger, der har modtaget en donation fra Roskilde Festival Gruppen, er:

  • AIR Roskilde Brydeklub (50.000)
  • Badminton Roskilde (20.000)
  • BlipBlop Studio (55.000)
  • Dansk Skoleskak (60.000)
  • Hal 12 (50.000)
  • INSP! (80.000)
  • Lørdagsdansen af 1987 Roskilde (20.000) 
  • Plexus Roskilde (15.000) 
  • Roskilde Basketball Club (50.000)
  • Roskilde Bibliotek (75.000)
  • Roskilde Håndbold (50.000)
  • Rytmisk Musikforening Steps Ahead (90.000)
  • Specialsport (70.000)
  • The Why (50.000)
  • Ventilen Roskilde (15.000)
  • Vibes (50.000)
  • Vor Frue IF (80.000)
  • WoWiWo (30.000) 
  • Aaben Dans (100.000)
  • Ågerup og Omegns Landsbyråd (40.000) 

Roskilde Festival Gruppen er en almennyttig virksomhed. Vi støtter humanitært, almennyttigt og kulturelt arbejde med særligt fokus på børn og unge. Og vi udvikler åbne og engagerende fællesskaber, der flytter mennesker gennem musik, kunst og aktiv deltagelse. Det er fundamentet for de aktiviteter, vi engagerer os i, og for vores hovedbegivenhed Roskilde Festival. Siden 1972 har Roskilde Festival Gruppen genereret cirka 457 millioner kroner til udlodning.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

E-mail: press@roskilde-festival.dk

Pressetelefon: 30 10 82 81

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Vedhæftede filer

Orange Scene.jpg
 
 
 
 

Online medieservice
I presserummet på vores hjemmeside finder du kontaktinformationer, højopløselige fotos, pressemeddelelser, informationer om akkreditering og meget andet materiale, som du kan anvende i forbindelse med dit redaktionelle arbejde.

 
 
 
 

Vi ses på Roskilde Festival 27. juni til 4. juli 2026.