Pressemeddelelse
23. september 2020
 
 
 
 
 
 
 
 

Medarbejder i dagtilbud politianmeldt for at tage krænkende billede af børn

 
 
 
 

Børnehaven Feggesundvej i Aalborg måtte tirsdag d. 22. september kontakte politiet på baggrund af en mistanke om, at en vikar ansat i Børnehaven Feggesundvej havde taget billeder af børn på puslebordet. Politiet blev tilkaldt og efterforsker nu sagen.

 
 
 
 

Der er konkret mistanke om, at han har taget billeder af 9 navngivne børn i Feggesundvej. Forældrene til de børn, der er berørt, er allerede kontaktet direkte. Den pågældende person har desuden tidligere arbejdet som vikar på flere andre dagtilbud. Der er pt. ikke grund til at tro, at han har taget billeder de øvrige steder.

 

Aalborg kommune oplyser, at den pågældende medarbejder havde en pletfri børneattest. Vedkommende er nu bortvist fra arbejdet. Aalborg Kommune bistår nu politiet med deres efterforskning.

 

Leder af Aalborg Kommunes Børne- og Familieafdeling, Hans Chr. Mariegaard, har følgende kommentar:

 

"Vi er rigtigt kede af det på vegne af de børn og forældre, som er berørt af dette. Vedkommende havde en pletfri børneattest, men har misbrugt den tillid, som forældre, børn og kollegaer har vist ham. Jeg vil gerne rose det øvrige personale for at handle konsekvent og hurtigt, da de får mistanken. Vi bistår nu politiet med deres opklaringsarbejde".

 

Aalborg Kommune henviser i øvrigt til den pressemeddelelse, der er sendt ud fra Nordjyllands Politi:

 

https://politi.dk/nordjyllands-politi/nyhedsliste/sigtelse230920/2020/09/23

 
 
 
 
Kontaktinformation

Børne- og Familiechef Hans Chr. Mariegaard, hcm-fb@aalborg.dk, 9931 2700

 
 
 
 
 
 
 
 
 
Aalborg Kommune
 
Social media icon Social media icon Social media icon