Top til Erhvervsinfo - TFE til højre.png
 
 
Nyhedsbrev 6. september 2024
 
 
 
 
Erhvervsvenlighed 2024 - grafik på bredformat.png
 
 
 
 

Nordfyn har det 7. bedste erhvervsklima i Danmark

 

Nordfyns Kommune opnår en plads som nr. 7 blandt landets kommuner i årets erhvervsklimamåling, som DI - Dansk Industri offentliggjorde tidligere på ugen. Vi takker de nordfynske virksomheder for den flotte placering.

Blandt årets bedste resultater er en national andenplads, når det gælder virksomhedernes overordnede tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed, ligesom kommunen opnår en andenplads i kategorien "Information og dialog". Værd at bemærke er også kategorierne "digitale rammer" og "brug af private leverandører", hvor kommunen i begge kategorier ligger som 3. bedste kommune i landet.

Nordfyns Kommune er ikke i mål over hele linjen. I kategorierne "sagsbehandling" og "uddannelse" er vi placeret længere nede i feltet som hhv. 37 og 64. Da det samtidig er kategorier, som er højt prioriterede hos de nordfynske virksomheder, så vil der blive sat ekstra ind med initiativer her, udover det, der allerede er sat i værk.

 

Tak til de nordfynske virksomheder for den meget positive tilbagemelding på vores erhvervsservice. Den vil vi gøre vores yderste for at gøre os fortjent til.

 

        Mette Landtved-Holm                                            Morten V. Pedersen
        Borgmester                                                          Kommunaldirektør

 
 
 
 
 
 
Prisoverrækkelse.jpg
 

Nordfyns Kommune er "Fynsk mester i fremgang"

 

Dagen før offentliggørelsen af erhvervsklimamålingen gæstede en delegation fra Dansk Industri Fyn Bogense Rådhus. Over for en indbudt kreds kunne formanden for Dansk Industri Fyn, Poul Strandmark, præsentere den glædelige nyhed, at Nordfyns Kommune i 2024 er modtager af en nystiftet pris som "Fynsk mester i fremgang".

 

Fremgangen gælder her kommunens erhvervsklima, som har haft en kraftigt stigende formkurve, siden vi 2012 opnåede en bundsplacering som nr. 85. De seneste 4 år har Nordfyns Kommune ligget stabilt i landets top 10 kommuner. 

 

Læs pressemeddelelse fra Dansk Industri Fyn
Se video fra overrækkelsen

 
 
 
 
 
 
Birkemose miljoe.png

Birkemose Børnehus er et af de aktuelle anlægsprojekter, hvor der tages mere vidtgående miljøhensyn i byggefasen. Se videoklip om de særlige tiltag her,

 

Grønt fokus i Nordfyns Kommunes anlægsprojekter

 

I Nordfyns Kommune strammer vi skruen, når det kommer til bæredygtighed i vores bygge- og anlægsprojekter. Vi vil nemlig bevise, at den grønne omstilling ikke er en hæmsko, men en chance for forandring.

 

Byggebranchen står for cirka 30 % af Danmarks samlede CO2-udledninger, det viser tal fra CONCITO, Danmarks grønne tænketank*, hvilket vi mener, er alt for højt!

 

Derfor har vi gjort bæredygtighed til et prioriteret fokusområde i vores bygge- og anlægsprojekter samt i vores daglige drift. Vi energieffektiviserer, -optimerer, sætter krav til CO2-belastning samt LCA, og meget mere. Alt sammen for klimaets skyld.

 

Henover vinterhalvåret sætter vi fokus på de forskellige bæredygtighedstiltag, vi gør i vores drift samt bygge- og anlægsprojekter.

 

* Kilde: https://concito.dk/emne/bygninger

 

 
 
 
Haandværkermøde.png
 

Håndværkermøde: Sæt kryds i kalenderen 

Invitation til håndværkermøde, Otterup Rådhus d. 30.10. kl 17:00 - 20:00

Vi har fået hjælp af kompetente, lokale håndværkere til at strikke et program sammen. Det foreløbige program ser således ud:

  • Velkomst ved borgmester Mette Landtved-Holm
  • Info om budget og kommende udbud samt kort om frikommuneforsøget på erhvervsområdet ved kommunaldirektør Morten V. Pedersen                
  • Status på byggesag ved chef for Plan og Kultur Åse Nielsen
  • Et kommunalt bygge/anlægsprojekt fra budgetoplæg til drift ved faglig koordinator Morten Hoff Grønvald
  • Status på udrulningen af fjernvarme på Nordfyn ved formand for Teknik- og Miljøudvalget Anders Thingholm
  • Håndtering af eternit og asbest fra årsskiftet ved konsulent Peter Orby fra Byggeriets Arbejdsmiljøbus
  • Afslutning ved borgmester Mette Landtved-Holm

Du kan allerede nu tilmelde dig håndværkermødet hos Marianne fra Task Force Erhverv: mgr@nordfynskommune.dk eller tlf. 2046 0828

 
 
 
FGU2.png
 

Stort fokus på samarbejde om EGU-uddannelsesaftaler

 

Den kommunale ungeindsats Nordfyn arbejder aktivt på at finde og etablere EGU-uddannelsesaftaler for unge i vores kommune. 

 

EGU (Erhvervs Grund Uddannelse) er en målrettet uddannelsesvej, der kombinerer skoleundervisning og virksomhedspraktik. Uddannelsen varer op til 2 år og består af 2/3 praktik og 1/3 skole. Både praktik- og skoleforløb skræddersyr vi til din virksomhed i samråd med den unge.

 

Som en del af skoleforløbet sørger vi for, at den unge får relevante kurser og beviser, så de kan være til størst mulig gavn for din virksomhed. Forløbet følges tæt af EGU-vejledere, som er placeret under FGU Fyn.

 

EGU er til de unge, der gerne vil i virksomhedspraktik og få konkrete erfaringer og kompetencer, der forbereder dem til beskæftigelse eller erhvervsuddannelse.
Undervejs i EGU skal den unge opnå kendskab til arbejdsmarkedet og tilegne sig viden og færdigheder, der er relevante og efterspurgte på arbejdsmarkedet.

 

Hvis du ønsker yderligere information om, hvordan et EGU-samarbejde kunne se ud for Jer i jeres virksomhed, så lad os have en god dialog herom. 

 

Vi hjælper altid med at finde det rette match samt svarer på de spørgsmål, der måtte opstå før, under og efter forløbet.

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
byggeri.jpg
 
 
 
 

Bygge- og anlægsopgaver: Fremtidige udbud

 

De kommunale bygninger i Nordfyns Kommune renoveres kontinuerligt, og der er i 2024 også afsat en pulje til renovering. Puljen prioriteres løbende og vil i 2024 blandt andet omhandle energirenovering, tagrenovering, mm.

 

I 3. og 4. kvartal af 2024, forventes følgende opgaver at blive sendt i udbud:

  • Renovering af tag, Bogense Museum.
  • Fortovsrenovering af flere strækninger i kommunen.
  • Luft til vand varmepumper i enkelte kommunale bygninger.
  • Udskiftning af op til 600 belysningsarmaturer i 15 bygninger.

Alle større opgaver forventes udbudt i hovedentrepriser.

 

Hvis I har interesse i opgaverne er i velkommen til at kontakte faglig koordinator Morten Grønvald, mgroen@nordfynskommune.dk