Pressemeddelelse
29. august 2025
 
 
rf_header_press.jpg
 
 

Roskilde Festival og Tickster indgår flerårig aftale om billetsalg

 
 
 
 

Roskilde Festival har valgt den svenskejede virksomhed Tickster som billetoperatør frem til 2028 i en aftale, der omfatter håndtering af billetsalg og udvikling af nye services.

 
 
 
 

Den nye aftale skal sikre festivalen en fleksibel og teknisk stærk platform til billetsalg, integration med adgangskontrol og fremtidig udvikling af nye funktioner.

 

Dermed får Roskilde Festivals omkring 100.000 betalende deltagere adgang til et smidigt billetkøb, mens festivalen og Tickster vil samarbejde om den løbende udvikling af købsoplevelsen til og med festivalen i 2028.

 

Michael Boie, kommerciel direktør for Roskilde Festival, siger:

 

"Tickster udspringer selv af festivalbranchen, så de kender vores værdier som en uafhængig og velgørende festival og ved, hvad der skal til for at skabe en tryg og positiv oplevelse lige fra billetkøbet online til ankomsten på festivalpladsen.

 

Det har været afgørende at finde sammen med en nysgerrig og innovativ billetoperatør, der ikke kun leverer en teknisk velfungerende platform, men også har mod på at udvikle nye og mere fleksible funktioner til gavn for fremtidens festivalgæster."

 

Niclas Lindeberg, CEO for Tickster, siger:

 

"Roskilde Festival er mere end en festival, det er en institution. At få tilliden til at levere vores system til deres organisation og publikum er en stor ære og et bevis på, at vores passion for events og innovation deles af de bedste i branchen. Med vores baggrund i festivalverdenen forstår vi de særlige krav, der stilles - fra det første billetkøb til oplevelsen på pladsen."


Yderligere oplysninger:

  • Tickster står bag Skandinaviens største billet- og kassesystem. Den svenskejede virksomhed blev grundlagt i 2007 af arrangørerne bag Arvikafestivalen og leverer i dag billetsystemer og relaterede services til både små og store kultur- og livearrangementer. Tickster har været på det danske marked siden 2024. Læs mere om Tickster her.
     
  • Roskilde Festival sælger årligt cirka 100.000 billetter på tværs af kategorier som partoutbillet, endags- og todagsbilletter.
     
  • 'Billetsalget til 2026-udgaven af Roskilde Festival indledes i efteråret 2025 via roskilde-festival.dk.
     
  • Roskilde Festival 2026 finder sted fra 27. juni til 4. juli.

Siden 1971 har Roskilde Festival samlet generationer af unge omkring musik, kunst og fællesskab. Roskilde Festival arrangeres af Foreningen Roskilde Festival og skabes af 27.000 frivillige. Alt overskud fra festivalen doneres til humanitært, almennyttigt og kulturelt arbejde til gavn for især børn og unge. Gennem årene har Roskilde Festival genereret cirka 457 millioner kroner til udlodning.

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

Roskilde Festival
E-mail: press@roskilde-festival.dk

Pressetelefon: 30 10 82 81

 

Tickster

Niclas Lindeberg, CEO, Tickster

E-mail: niclas.lindeberg@tickster.com

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Online medieservice
I presserummet på vores hjemmeside finder du kontaktinformationer, højopløselige fotos, pressemeddelelser, informationer om akkreditering og meget andet materiale, som du kan anvende i forbindelse med dit redaktionelle arbejde.

 
 
 
 

Vi ses på Roskilde Festival 27. juni til 4. juli 2026.