Friluftsrådet
 
 
 
 
 
Nyhedsbrev 19. december 2019
 
 
 
 

Nyt om Vores Natur

 
 
 
 
 
 

Kære alle Vores Natur-aktører

 

Her kommer en julehilsen fra Vores Natur-sekretariatet.

 

Denne gang bliver du blandt andet præsenteret for Vores Naturs nye projektleder. Du får et kig ind i Voresnatur.dk-universet, kan se billeder fra Vores Naturs fotogalleri og du inviteres til hele to arrangementer i det nye år. 

 

 
 
 
 

Ny projektleder for Vores Natur

 
 
 
 
 
 

Som mange af jer ved, stopper Simon Holm som projektleder for Vores Natur med sidste arbejdsdag den 20. december 2019.

 

Det betyder, at vi skal vi byde projektets nye projektleder, Bjarke Frandsen, velkommen - eller måske nærmere sige glædeligt gensyn. Bjarke har nemlig været med til at udvikle Vores Natur og kender derfor allerede projektet og mange af jer involverede rigtig godt.

 

Bjarke er uddannet biolog og har i Friluftsrådet primært beskæftiget sig med kystnære natur og miljøforhold gennem Blå Flag programmet og Badepunkt samt projektudvikling generelt. I fritiden bruger Bjarke mange timer på vandreture, som spejderleder, på jagt og indimellem også lystfiskeri.  

 

 
 
 
 

Status på VoresNatur.dk

 
 
 
 
 
 
 

Det går fremad med udviklingen af Voresnatur.dk!

 

Sitet er sat til at 'gå i luften' den 1. februar 2020. Det er her, I vil kunne se en kalenderoversigt over de færdigplanlagte aktiviteter, finde undersider for hvert fyrtårn, læse nyheder om projektet og meget mere.

 

Vi begynder allerede at kunne oprette aktiviteter i den digiitale kalender fra midt januar af, hvilket betyder, at I omkring samme tidspunkt vil få mulighed for at melde aktiviteter ind. Det skal vi nok fortælle mere om, når vi er lidt tættere på. 

 

I mellemtiden får I her en lille forsmag på, hvordan sitet kommer til at se ud. Det er stadig råskitser, men I kan forvente jer noget i stil med det, I ser ovenfor.

 

Skulle I have nogle konkrete kommentarer til funktioner eller indhold, så skriv det endelig til Signe. Så tager hun det med videre til bureauet, som er i fuld gang med at udarbejde sitet.

 

Skriv til Signe på: Sib@friluftsraadet.dk

 

 
 
 
 

Infomøde og nytårskur den 16. januar 2020

- kommer du?

 
 
 
 

Vi vil lige minde jer om det kommende infomøde og nytårskur, som finder sted torsdag den 16. januar 2020 fra kl. 15-18 i Friluftsrådet.

 

Vi håber selvfølgelig at se så mange af jer som muligt. Kort sagt kommer eftermiddagen til at handle om videndeling fyrtårnene imellem.

 

Vores Natur er jo et stort projekt med mange involverede parter, hvorfor vi rigtig gerne vil bidrage til at samle jer alle og skabe en fælles forståelse af, hvad Vores Natur kan og skal i 2020.

 

Og så vil der være mulighed for at hilse på Vores Naturs nye projektleder, Bjarke Frandsen, som sammen med Signe vil indlede mødet.

 

Du kan tilmelde dig via linket her: https://friluftsraadet.dk/vores-natur-nytaarskur

 

Vi håber at se dig!

 

 
 
 
 

 

Oversigt over DR's naturprogrammer

 
 
 
 

Flere af jer har efterspurgt en oversigt over de DR-naturprogrammer, som kommer i 2020. DR kan nu løfte sløret for en del af de indsatser, som kommer til at udspille sig på deres flader - her får I en oversigt:

 
 
 
 

 

 

DR1: 'Vilde, vidunderlige Danmark', 5 programmer á 58 min.
Via fem naturtyper - Skoven, Søer og vandløb, Det åbne land, Hav og kyst samt Byen - skildres Danmarks natur i fem fascinerende og dramatiske naturudsendelser.

Sendes fra 12. april.

 

DR1: 'Min natur' (arbejdstitel), 6 programmer af 14 min.
Kort format hvor DR-værter tager seerne med ud på et hverdagseventyr i naturen og f.eks fisker, kører mountainbike eller spotter dyr. Sendes fra 23. april (evt. en uges ændring pga. Dronningens fødselsdag)

 

DR1: 'Giv os naturen tilbage' (arbejdstitel). 4 programmer a 58 min.
Frank Erichsen aka 'Bonderøven' følger Hjørring kommunes bestræbelser på at blive vild igen, øge biodiversiteten - og give naturen bedre vilkår. Han opsøger borgmesteren, villaejere, lokale ildsjæle, landmænd og borgere og følger, hvordan de bidrager til projektet.

Sendes fra 18. september.

 

P1: 'Ring til naturen', 5 programmer.
Hver mandag efter udsendelsen af 'Vilde Vidunderlige Danmark' søndag aften følger P1 op med flere vinkler på den naturtype, der har været i fokus.
Lytterne kan ringe ind og stille spørgsmål til en naturkyndig fagperson.

 

P1: '47 steder, 47 mennesker i naturen'(arbejdstitel). Ca. 47 programmer
Programserie til hele året, hvor man tager med kendte personligheder ud i naturen til deres yndlingssted. Vedkommende fortæller om, hvorfor stedet er specielt for dem. Med ud i naturen kommer en naturfaglig person, der kan fortælle om stedets særlige natur.

Sendes fra januar:
 

Dr.dk: Naturtjenesten

1. januar lancerer dr.dk en digital tjeneste, der skal lokke danskerne ud i vores skønne natur. Hver uge i hele 2020 håndplukkes naturoplevelser fra hvert distrikt i Danmark, som deles sammen med en guide, der klæder danskerne på til oplevelsen. Naturoplevelserne udvælges ud fra, hvad der sker i naturen, særlige begivenheder og steder samt sundhedsmæssige fordele ved at komme udenfor. Den primære målgruppe er unge voksne, der ikke normalt kommer ud i naturen.

 

DR Ramasjang: 'Vilde, vidunderlige dyreunger' (arbejdstitel).
Tv-serie om dyreunger skabt af optagelserne fra 'Vilde, vidunderlige Danmark'.

Programmerne sendes uge 15-21.

 

'Ramasjang Redder Fuglene' - Tv, spil, outreach

Ramasjang har i 2020 fokus på truede fugle i Danmark gennem tv-programmer, fuglespil og aktiviteter rundt i hele landet.

Yderligere oplysninger: Redaktør Kåre V. Poulsen, kpo@dr.dk
 

DR Skole: Indhold: Læringstilbud til børnehavebørn og folkeskoleelever.

For yderligere oplysninger kontakt Trine Charlotte Jensen, trij@dr.dk

 

Koncerthuset: 'Vilde, vidunderlige Danmark'-koncerter
Indhold: Uropførelse af kompositionerne til 'Vilde, vidunderlige Danmark'.
DR Symfoniorkesteret og DRs Pigekor.

3 koncerter, 5. og 6. juni. Tv-transmission på DR2.

https://www.youtube.com/watch?v=Fqj8VPF4FdU
 

DR Kampagner: Kampagneindsats begynder i uge 16 på tværs af alle DRs kanaler.
Spørgsmål vedr. dette og DRs indsats: Redaktør Louise Aagaard, loaa@dr.dk.

 

Herudover er programmer under udvikling til P2, P3, P4, Podcast, DR3 mv.

 
 
 
 

 

Fotoserie til Vores Natur

 
 
 
 
 
 

 

 

Der er ved at blive udarbejdet en foto-bank med billeder af aktiviteterne i fyrtårnsprojekterne.

 

Først blev der skudt nogle til Vild mad og Nat i naturen.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

 

Vi håber I synes om dem - vi er selv ret glade for resultatet og glæder os nu endnu mere til en nat under åben himmel i hængekøje og lækker vild middag i selskab med nye såvel som gamle bekendte.

 
 
 
 

Fotograf Adam Grønne

 

Kommunikationsmøde for alle komm.-involverede 

 
 
 
 

Vi vil gerne samle alle jer, som står for at skulle kommunikere om Vores Naturs aktiviteter i fyrtårnsprojekter og deltagende organisationer.

 

Vi har nogle fælles retningslinjer, som vi alle skal følge. Det drejer sig blandt andet om den visuelle identitet, hvordan vi krediterer og hvordan vi overordnet set fortæller om Vores Natur.

 

Det skal I have en chance for at blive sat ordentligt ind i, hvorfor vi samles til et fælles kommunikationsmøde den 6. februar kl. 14-16 i Friluftrådet.

 

Her gennemgår vi relevante punkter fra Vores Naturs kommunikationsstrategi, præsenterer hvilket kommunikationsindhold der kommer centralt fra Vores Natur og ud fra de forskellige fyrtårnsprojekter, ser på den visuelle identitet og retningslinjer herfor, og så skal I have mulighed for at stille spørgsmål og sparre med os og hinanden. Vi hører også meget gerne jeres ideer til, hvad vi kan kommunikere i årets løb.

 

Hvis det har interesse for dig, så skriv en mail til Signe på Sib@friluftraadet.dk og meld din deltagelse.

 

 
 
 
 

Glædelig jul og rigtig godt nytår

 
 
 
 

Og så er der kun tilbage at ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

 

Næste år bliver vildt for alle os, som er involveret i Vores Natur. Vi glæder os - det bliver et brag af en masse skønne naturaktiviteter for alle landet over.

 

Skulle du have lyst til at læse tidligere Vores Natur-nyhedsbreve, så klik her. 

 

Bedste julehilsner

Simon og Signe, Vores Natur-sekretariatet

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Social media icon Social media icon Social media icon Social media icon
 

Friluftsrådet
Scandiagade 13 - 2450 København SV - Tlf.: +45 33 79 00 79

Email: fr@friluftsraadet.dk - Hjemmeside: friluftsraadet.dk