Pressemeddelelse
10. september 2018
 
 
 
 
 
 
 
 
 

DYKON A/S øger kapaciteten med nyt udviklingscenter

 
 
 
 

Nyt udviklingscenter sætter prikken over i'et - og med 2000 tilkøbte kvadratmeter samler DYKON A/S alt på matriklen i Lunderskov.

 
 
 
 

DYKON er Nordens førende fabrikant af naturfyldsdyner og -puder, hvoraf alt produktion foregår i Danmark. For at følge med og hele tiden være på forkant er det vigtigt, at produktionsudstyret er toptunet for at være mere konkurrencedygtig.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Siden 2007 har innovation og teknologi været store overskrifter på DYKON og ordsproget "Hold dine kort tæt til kroppen" kommer for alvor på tale, når der nytænkes inden for udvikling af maskiner til brug i produktionen af dyner og puder i på fabrikken.

 

I udviklingsprocessen, samarbejder de på DYKON altid med et kompetent netværk, for på den måde at opnå de bedste resultater. De sidste mange års udviklingssucces har medført at DYKON i dag har fået deres eget udviklingscenter.

 
 
 
 
 
 
 
 

"Ved at have samlet al produktudvikling under et tag, kan vi meget hurtigere udvikle, forbedre og forfine vores produktionsapparater, da vi ikke længere er afhængig af den daglige produktion" lyder det fra DYKONs administrerende direktør Peter Bøgh Petersen.

 

Tidligere har de på fabrikken været nødsaget til at teste og udvikle "live" i selve produktionen. Med det nye udviklingscenter sker alt udvikling udenfor produktionen og eventuelle børnesygdomme vil blive tilpasset og rettet, inden det færdige produkt bliver sat i drift.

 

"På denne måde forstyrrer udviklingsprocessen ikke den daglige rutine og kapacitet i produktionen og vi kan derfor bibeholde et kontinuerligt flow" lyder det fra fabrikschef Flemming Sørensen.

 
 
 
 

DYKON forventer, at de med deres nye udviklingscenter vil kunne se en væsentlig forbedring af produktionskapaciteten indenfor relativt kort tid. Hvorfor en del af de nye kvadratmeter også benyttes til lager for på den måde at sikre en effektiv logistik.

 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

Rikke Gosmand

PR & Kommunikationsansvarlig

T: 76840306

E: rig@dykon.dk

 
 
 
 
 
 
 
 
 

DYKON A/S

Kongsbjerg 15 - DK-6640 Lunderskov - Tlf: +45 76 84 03 00 - Mail: info@dykon.dk - www.dykon.dk

 

 
Social media icon