Nordfyns Kommune
 
 
Nyhedsbrev 15. marts 2020
 
 
 
 

Kære virksomhed. Den gode erhvervsservice er her stadig

 
 
 
 
 

Nordfyns Kommune står stadig klar til at tage imod jer, når I har brug for hjælp. Selv om vi ikke længere sidder på vores vante pladser på rådhusene, så er alle medarbejdere stadig tilgængelige både på telefon og på mail. Vi deltager ikke i fysiske møder, men er der behov for et møde, så er vi klar til et telefonmøde over TDCs mødetelefon.

 

Da vi i øjeblikket ikke sidder fysisk samlet, vil det tage lidt længere tid for os at få koordineret tingene. Men det er vigtigt for Nordfyns Kommune, at vi bidrager til, at I kan fortsætte jeres erhvervsaktiviteter så upåvirket som muligt.

 

De aktiviteter, hvor vi har private entreprenører og håndværkere på, fortsætter også uændret. Det gælder fx vores bygge- og anlægsprojekter. Der kan selvfølgelig opstå særlige situationer, hvor vi bliver nødt til at omprioritere. Men vi vil i videst muligt omfang forsøge at holde projekterne i gang. Alle projektledere er også klar på både telefon og mail.

 

Alle medarbejdere er som nævnt fortsat klar til at tage imod jer. Skulle I alligevel opleve det vanskeligt at få fat i den korrekte medarbejder, så kan I altid anvende Task Force Erhvervs telefonnumre.

 

Plan og Kulturchef Åse Nielsen 21 52 36 83

Projektleder Task Force Erhverv Marianne Greve 20 46 08 28

Virksomhedskonsulent Danielle Nørlev 40 13 32 70

Direktør Henrik Boesen 40 76 43 64

 

Husk også, at der er hjælp at hente på vores hjemmeside www.nordfynskommune.dk, ligesom vores kommunens hovednummer 64 82 82 82 også er bemandet som vanligt.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Fakturaer fra virksomheder har topprioritet

Vi er meget opmærksomme på, at virksomheder kan være udfordrede på likviditeten. Derfor prioriterer vi i første rækk, at få betalt vores regninger til virksomhederne, mens betalinger fx til regionen prioriteres lavere.

 

COVID-19: Virksomhedsguiden

Få råd og vejledning om, hvordan du skal forholde dig som virksomhed. Erhvervsstyrelsen har udarbejde en online-guide.

 
Læs mere 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Modtagelse af affald fra virksomheder

Mens vi har lukket ned for modtagelse af affald fra private på vores genbrugsstationer, opretholder vi servicen for alle vores virksomheder. Søndersø Genbrugsstation er åben for virksomheder alle hverdage kl. 10.00-17.00.

 
 
 
 
 
 
 

Task Force Erhverv

Telefon: 20 46 08 28

Mail: mgr@nordfynskommune.dk