Friluftsrådet
 
 
 
 
 
Nyhedsbrev 12. januar 2021
 
 
 
 

Vær med i Gode Gerninger!

 
 
 
 
 
 

Til kommunikationsansvarlig eller redaktører i organisationen

 

Selv om vi ikke kan være sammen lige nu, kan vi godt gøre en forskel sammen!

 

Sammen med DR Ramasjang opfordrer Friluftsrådet, FDF og landets biblioteker børn til at gøre gode gerninger op til Danmarks Indsamling 2021. For hver god gerning børn i Danmark registrerer giver Novo Nordisk Fonden 20 kr. til Danmarks Indsamling, der hjælper Syriens børn. 

 

Derfor håber vi, at I vil bakke op og sende opfordringen videre til børn, ledere og trænere i jeres foreninger og klubber.

 

Det kan være en rigtig god måde at holde kontakten til medlemmerne på og opfordre til aktiviteter, mens foreningsaktiviteterne er lukket ned. 

 

Se mere om hvordan I kan være med nedenfor:

 
 
 
 

Gør gode gerninger - på den grønne måde

 
 
 

Saml skrald i naturen, lav et insekthotel eller læs en historie om fugle og find dem i haven sammen med et andet barn. Så gør du en god gerning for naturen, for andre mennesker - og for børnene i Syrien. 

 
 
 
 

Gode gerninger i 10 kategorier 

 

I kan opfordre børnene til at gøre gode gerninger inden for en eller flere af kategorierne, som passer bedst til jeres aktiviteter. Og det er muligt at gøre noget godt og grønt inden for alle kategorierne. 

  • Indsaml noget skrald
  • Hjælp dyrene i naturen/haven
  • Hjælp din nabo
  • Bag en kage til en, du vil glæde
  • Ring/skriv til dine bedsteforældre
  • Send en hilsen til nogen på et plejehjem
  • Hjælp nogle nybagte forældre
  • Gå en tur med en ven/nabo/familiemedlem
  • Gør en hemmelig tjeneste for nogen
  • Læs en historie højt for et andet barn

Se bare ideerne her - eller find på jeres helt egne gode ideer. Friluftsrådet og DR Ramasjang hører og deler gerne historien om jeres gode gerninger.  

 

"Man kan gøre gode gerninger i naturen for eksempel ved at hjælpe dyrene med gode levesteder, eller man kan samle affald op i naturen. Så gør man en god gerning. Men naturen er jo også noget, der gør rigtig mange mennesker glade, og at få en hilsen med en blomst, en tegning eller en videohilsen fra et sted ude i naturen, det er noget, der varmer i svær tid, hvor mange ældre for eksempel ikke kommer ud"

 

Winni Grosbøl, direktør i Friluftsrådet

 
 
 
 
SoMe_Gode Gerninger - i naturen.jpg
 
 
 
 
Gode gerninger skal registreres på godegerninger.nu 
 

 

Brug materialerne til at dele budskabet 

 
 
 
 
 
 

 

Der er billeder, logo og opslag til sociale medier til fri afbenyttelse og I er velkomne til at linke til Friluftsrådets ideer til gode grønne gerninger, lave jeres egne ideer. 

 

I kan dele Friluftsrådets opslag på sociale medier eller lave jeres egne, så I også er med til at gøre gode gerninger.  

 

 
 
 
 

Mere viden om Gode Gerninger 

 
 
 

Find baggrund og information om partnere, Danmarks Indsamling og Gode Gerninger på DR Ramasjangs side. 

 

Læs mere om Friluftsrådets grund til at være med  

 

Kontakt Mette Kjær mkn@friluftsraadet.dk eller Astrid Bjørg Mortensen abm@friluftsraadet.dk, hvis du vil have flere materialer.  

 
GodeGerningerMotorMilleSoMe02.jpg
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Social media icon Social media icon Social media icon Social media icon
 

Friluftsrådet
Scandiagade 13 - 2450 København SV - Tlf.: +45 33 79 00 79

Email: fr@friluftsraadet.dk - Hjemmeside: friluftsraadet.dk