Top til Erhvervsinfo - TFE til højre.png
 
 
Nyhedsbrev 13. juni 2025
 
 
 
 
byggesagsbehandlere i funktion.jpg
 
 
 
 

Markant fald i sagsbehandlingstiden for byggesager - især på erhvervsområdet

 

Nye tal viser, at sagsbehandlingstiden på byggesager er reduceret markant i årets første måneder. 

 

Bag de markante forbedringer ligger en målrettet og flerstrenget indsats fra både politikere, ledelse og medarbejdere i kommunen. Særligt erhvervsområdet nyder godt af udviklingen. Erhvervssager prioriteres fortsat højt, og her er sagsbehandlingstiden faldet fra 78 dage til nu blot 20 dage i gennemsnit.

 

Kommunen har i en periode benyttet eksterne konsulenter til at hjælpe med sagsbehandlingen og samtidig arbejdet intensivt med at rekruttere nye medarbejdere til området - en udfordring, der længe har været vanskelig.

 

Udviklingen betyder, at Nordfyns Kommune nu står langt stærkere i forhold til at understøtte borgernes byggeplaner og virksomhedernes ønsker om vækst og udvikling.


FAKTA: Byggesagsbehandling i Nordfyns Kommune

  • Gennemsnitlig sagsbehandlingstid (1. jan - 15. maj 2024): 141 dage
  • Gennemsnitlig sagsbehandlingstid (1. jan - 15. maj 2025): 53 dage
  • Reduktion i gennemsnitlig sagsbehandlingstid: 88 dage
  • Erhvervssager (1. jan - 15. maj 2024): 78 dage i gennemsnit
  • Erhvervssager (1. jan - 15. maj 2025): 20 dage i gennemsnit

Læs pressemeddelelse

 
 
 
 
 
 
Sofie Nørgård kristensen.png
 

Ny leder af Virksomhedsservice & Jobindsats

Den 1. marts tiltrådte Sofie Nørgård Kristensen som ny leder af Virksomhedsservice og Jobindsats i Jobcenter Nordfyn.

 

Nordfyns Kommune scorer flot i erhvervsundersøgelser, særligt når det gælder erhvervsvenlighed og service over for virksomheder. Den position skal vi ikke blot fastholde - vi skal styrke og udvikle den yderligere.

    Sofie Nørgård Kristensen siger: "Ledigheden er generelt lav i hele landet, og mange virksomheder oplever udfordringer med at finde de rette medarbejdere. Samtidig har vi borgere, som har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Vores vigtigste opgave i Virksomhedsservice er at bygge bro - at matche virksomhedernes behov med de rette kandidater og skabe værdi for begge parter."

 

Sofie kommer fra en stilling som chefkonsulent på HR-området i Odense Kommune og har solid erfaring med virksomhedsservice - både strategisk og som virksomhedskonsulent. 

 

Hvordan kan vi hjælpe din virksomhed?

Virksomhedsservice står klar til at hjælpe med:

  • Rekruttering
  • Opkvalificering af medarbejdere
  • Arbejdsfordeling
  • Virksomhedspraktik
  • Voksenlærlingeordninger
  • ... og meget mere.

Uanset om I søger nye medarbejdere, vil høre om mulighederne for samarbejde - eller ønsker at tage et socialt ansvar - er I meget velkomne til at kontakte os.

 

Kontakt:
Sofie Nørgård Kristensen
sofkr@nordfynskommune.dk
23 36 79 11

 
 
 
dvphoto.dk-7092385-1600px.jpg
 

Væksten fortsætter: Turisme trækker penge til Nordfyn

2024 bød endnu en gang på fremgang for turismen i Nordfyns Kommune. Det fremgår af nye tal fra VisitDenmark.

 

Tallene viser, at turismen i Nordfyns Kommune i 2024 omsatte for hele 869 mio. kr. Det er den højeste omsætning, der er målt på Nordfyn, siden VisitDenmark begyndte at føre statistik over turismeindtægter i landets kommuner.

 

Minister roser Nordfyns arbejde

Det er ikke kun på Nordfyn, at udviklingen er blevet bemærket. På Christiansborg fremhæver minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin, de flotte resultater på Nordfyn:

    "Dansk turisme havde et stærkt 2024. Det gælder i den grad også Nordfyns Kommune, hvor omsætningsrekorden blev slået. Det er altså flot. Som minister med ansvaret for turismen i  Danmark ved jeg, at vi kun lykkes med turismen, når vi arbejder sammen. Der er virkelig grund til at lette på hatten for den indsats, der bliver lagt for dagen af kommune, virksomheder, destinationsselskab og borgere i Nordfyns Kommune. Stor ros herfra - det er virkelig stærkt."

 

FAKTA

  • Turismebranchen i Nordfyns Kommune omsatte i 2024 for 869 mio. kr. Det er ny rekord.
  • I 2023 var turismeomsætningen i Nordfyns Kommune 833 mio. kr. På landsplan var turismeomsætningen i 2024 på 168 mia. kr. I 2023 var den på 162 mia.
  • Turismeomsætning dækker over danske og udenlandske turister (inkl. forretningsrejsendes) direkte omsætning ved køb af varer og tjenesteydelser i Danmark. Det kan f.eks. være indkøb af dagligvarer, restaurantbesøg og oplevelser.
  • Tallene og prognosen er udarbejdet af VisitDenmark, der hvert år udgiver rapporten "Turismens økonomiske betydning".

Nordfyn har siden 2020 kunnet registrere støt stigende turismeomsætning. Samlet har fremgangen over de fem år været på 227 mio. kr.

 

Læs pressemeddelelse

 
 
 
IMG_9304-1600px.jpg
 

Skamby Troldeskov har slået rødder

"Vi vil plante et træ, som skal vokse sig stort." Sådan lød det fra en af deltagerne på plantedagen, hvor Skamby Troldeskov for alvor begyndte at tage form.

 

Selvom skoven endnu kun er i sin spæde begyndelse, er visionen klar: Skamby Troldeskov skal blive et grønt åndehul tæt på byen, der både giver naturen mere plads, beskytter grundvandet og bidrager til klimaindsatsen.

 

Projektet er blevet til i samarbejde med Growing Trees Network - en non-profit organisation, der hjælper med at etablere nye skove ved hjælp af donationer fra borgere, virksomheder og organisationer.

 

Se video fra plantedagen her

 

Vi er kun lige begyndt

Foreløbig er 3 hektar skov blevet plantet, men det samlede projekt forventes at nå op på omkring 12 hektar. Der er altså meget mere skov på vej - og vi glæder os til at dele rejsen med jer. Mere information følger i takt med, at projektet udvikler sig.

 

Tak for jeres støtte

En stor tak skal lyde til alle jer - både borgere og lokale virksomheder - der har støttet projektet. I er med til at gøre en stor forskel.

 
 
 
 
 
 
Landbrugsmøde22 1.png
 

Orienteringsmødet for landbrugserhvervet udsættes til 2026

__________________________
 

Nordfyns Kommune afholder i samarbejde med det nordfynske landbrug et tilbagevendende orienteringsmøde for  landbrugserhvervet.
Ifølge planen skal der afholdes et møde i 2025.

Da vi er meget opmærksomme på, at Den Grønne Trepart i øjeblikket fylder rigtigt meget for jer landmænd, har vi sammen med repræsentanter for landbrugsorganisationerne besluttet at rykke orienteringsmødet til næste år. Opstår der alligevel behov for et møde i 2025, følger vi naturligvis op.

Ellers vender vi stærkt tilbage med et møde i 2026.

uddannelsesmesse 2024 - erhvervsinfo.jfif
 

Uddannelsesmesse

Torsdag d. 30. oktober.
Sted:
Nordfyns Gymnasium

__________________________
 

Er du interesseret i at have en stand til vores uddannelsesmesse, så hører vi rigtig gerne fra dig. Måske får du her mulighed for at møde din kommende lærling, så vi sammen kan sikre, at der bliver uddannet unge mennesker til at sikre beskæftigelsen inden for diverse brancher.

Kontakt Task Force Erhverv på 2046 0828 eller mgr@nordfynskommune.dk

Edison 2024.png
 

Lokalfinalen for Edison afholdes onsdag d. 5. november kl. 8:00 - 13:00 på Nordfyns Gymnasium
__________________________
 

Vi er meget taknemmelige for jeres deltagelse fra erhvervslivet år efter år til at bidrage som dommere på dagen og dermed skabe en særlig oplevelse for eleverne i 7. klasse, som på den måde kommer tættere på erhvervslivet.

 

Hvis du allerede nu ved, at du vil og kan bidrage - eller du måske blot vil høre mere i første omgang, så kontakt 
Task Force Erhverv på
2046 0828 eller mgr@nordfynskommune.dk

 
 
 
 
 
 
 
 
 
Orby - håndværkermøde.png
 
 
 
 

Håndværkermøde 2025

Mandag d. 6. oktober kl. 17:00: Sæt kryds i kalenderen.

 

Igen i år inviterer vi til håndværkermøde, hvor I kan høre nyt om kommende udbud og andre temaer med interesse for branchen.

 

Traditionen tro har vi fået tre af jer "fra det virkelige liv" til at bidrage med emner/ideer indholdet. Det giver kæmpe værdi, da det er jer fra branchen, der har fingeren på pulsen.

 

Hvis du har forslag til temaer, vi kan tage op til mødet, hører vi meget gerne fra dig snarest. Kontakt Task Force Erhverv på 2046 0828 eller mgr@nordfynskommune.dk

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
byggeri.jpg
 

Bygge- og anlægsopgaver - Fremtidige udbud

 

De kommunale bygninger i Nordfyns Kommune renoveres kontinuerligt, og der er i 2025 også afsat en pulje til renovering. Puljen prioriteres løbende og vil i 2025 blandt andet omhandle energirenovering, tagrenovering, mm.

 

I 3. kvartal af 2025, forventes følgende opgaver at blive sendt i udbud:

  • Udvikling af Fjordmarken efter Fyrtårnet (mindre bygge- og anlægsopgave)
  • Facaderenovering af Sletten skole afdeling Krogsbølle, blok 4b og 5b.

Alle større opgaver forventes udbudt i hovedentrepriser.
 

Hvis I har interesse i opgaverne, er I velkomne til at kontakte faglig koordinator Morten Grønvald, mgroen@nordfynskommune.dk

 
 
 
 
 
 
COLOURBOX38600670.png
 
 
 
 

God sommer

Sommeren står for døren, og inden vi går på ferie, vil vi gerne sende en sommerhilsen afsted til jer alle.

 

Det er sidste udgave af ErhvervsInfo før sommerpausen, og vi benytter lejligheden til at ønske jer en dejlig sommer - forhåbentlig med tid til afslapning og nærvær med dem, I holder af.

 

Første halvår af 2025 har været fyldt med spændende initiativer og aktiviteter - både hos jer i virksomhederne og hos os. Tak for det gode samarbejde.

 

En særlig tak skal også lyde for den varme modtagelse, vi har fået i forbindelse med vores virksomhedsbesøg. Det giver os værdifuld indsigt i jeres hverdag og gør os bedre rustet til at understøtte jer - også når tingene spidser lidt til. Både borgmester Mette Landtved-Holm og så vidt muligt også kommunaldirektør Morten V. Pedersen deltager i besøgene.

 

Har din virksomhed lyst til et besøg, så er du meget velkommen til at kontakte Task Force Erhverv på tlf. 20 46 08 28 - vi kommer gerne forbi.