Pressemeddelelse
1. november 2018
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Preview image

Foto: PwC

 
 
 
 

AART vinder temaprisen ved kåringen af Årets Ejerleder i region Østjylland

 
 
 
 

Torben Skovbjerg blev Årets Temaprisvinder, da PwC, Nykredit og Dansk Erhverv onsdag den 31. oktober kårede Årets Ejerleder 2018 i region Østjylland. Han modtog prisen for med AART architects at have skabt en succesfuld virksomhed på årets tema - nemlig tillid. En virksomhed, hvor han som ejerleder sammen med Anders Strange og Anders Tyrrestrup og et dedikeret team af medarbejdere ikke alene tror på værdien af god arkitektur, men dokumenterer den.

 
 
 
 

For tredje år overrækkes en temapris i forbindelse med kåringen af Årets Ejerleder. En temapris, som går til den virksomhed, der har udvist et særlig stærkt fokus på årets tema - nemlig tillid. Tillid er en kerneværdi i det danske samfund, og det er tillid, som Danmark og dansk erhvervsliv i høj grad bygger sin samhandel på - såvel lokalt som globalt.

 

"Torben Skovbjerg vinder temaprisen i region Østjylland, da tillid er en helt naturlig del af AART architects, samtidig med at han som ejerleder har en vision om at redefinere branchen gennem tillid. Han ønsker via tillid at bevise, at den rette arkitektur er en stor gevinst for organisationer og samfund," udtaler Mads Meldgaard, partner i PwC.

 

"Tillid er afgørende i det danske samfund, da tillid skaber sammenhængskraft og bidrager til vækst og udvikling. Vi tror på, at fremtidens vindere er dem, der lykkes med at skabe tillid til deres kunder, medarbejdere og øvrige stakeholders, og Torben Skovbjerg er derfor til stor inspiration for andre ejerledede virksomheder."

 

Arkitektur med merværdi

For Torben Skovbjerg - og resten af teamet hos AART architects - handler arkitektur om mere og andet end at designe bygninger og byrum. Det handler i lige så høj grad om at dokumentere, hvordan bygninger og byrum har potentialet til at skabe merværdi for organisationer og samfund. En tilgang til arkitektur, som ikke alene PwC, men også Nykredit og Dansk Erhverv lagde til grund for kåringen som årets temaprisvinder.

  

"Her er der tale om en ejerleder, som med sin virksomhed ønsker at tænke ud af boksen og løfte arkitektur til et højere niveau, hvor der tales om muligheder før løsninger. Virksomheden har et stort fokus på at indleve sig i sine kunders verden og udforske og udfordre denne for at skabe bedre muligheder. Alt dette arbejde er baseret på tillid mellem AART architects og deres interessenter, og det er med baggrund i det, at Torben Skovbjerg  vinder temaprisen i region Østjylland," udtaler regionsdirektør i Nykredit Henrik Damsgaard.

 

Hos Dansk Erhverv er markedschef Louise Riisgaard enig i valget af årets temaprisvinder i region Østjylland:

 

"AART architects ønsker at skabe bygninger og byrum med potentialet til at forandre og forbedre, hvordan vi bor, lærer og arbejder og alt det imellem. I arbejdet med dette har Torben Skovbjerg formået at skabe sjælelig, åndelig og faglig tillid til sine interessenter og bruge det hver dag i sit daglige arbejde for at nå virksomhedens vision. Ejerlederen er særdeles succesfuld og til stor inspiration for andre ejerledede virksomheder i region Østjylland," udtaler Louise Riisgaard og ønsker tillykke med prisen.

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Det er PwC, Nykredit, Dansk Erhverv og Finans, der står bag prisen, som uddeles for 15. gang. Årets tema er tillid. De syv regionale vindere går videre til landskåringen, som finder sted den 8. november 2018 hos PwC, Strandvejen 44, 2900 Hellerup. Juryen består af repræsentanter fra Dansk Erhverv, Nykredit, PwC og sidste års vindere.

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Torben Skovbjerg (tv.) har som ejerleder sammen med Anders Strange og Anders Tyrrestrup og et team på 150 medarbejdere skabt en virksomhed på tillid. En tillid til kunder og samfund, som i høj grad bygger på viljen til at genbesøge virksomhedens opførte projekter og dokumentere, hvordan de har bidraget til at bevæge organisationer og samfund. Foto: Kirstine Mengel

 
 
 
 

AART architects har med Pakhusene i Aarhus skabt et kontorbyggeri bygget på fællesskab. Et fællesskab, der gør en dokumenteret forskel for både virksomheder og byen i et bredere perspektiv. Foto: Kontraframe

AART architects har med Musholm i Korsør skabt et sports- og feriecenter, der bryder med den vante tanke om tilgængelig arkitektur og giver mennesker med handicap et rigere og mere bevægende liv. Det viser antropologiske studier af centret. Foto: Kirstine Mengel

 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

Jesper Hallstrøm Eriksen

Kommunikationschef

41 96 35 26

jhe@aart.dk

AART architects A/S