Tid til hjemmebiograf

 19. november 2020

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Underholdning til hele hjemmet

Bang & Olufsen udvider sin Beovision

TV-portefølje

 
 
 
 
 
 

Bang & Olufsen udvider sin TV-portefølje med det nye 48" Beovision Contour, opdateringer til Beovision Eclipse-55 og et motoriseret gulvstativ til det luksuriøse Beovision Harmony.

 

Lyd er halvdelen af billedet. Det er filosofien bag B&Os Beovision-produkter, der inkluderer alle fjernsyn. Det er da også en intens hjemmebiograf-stemning, der venter dig med de tre nyheder, som alle kombinerer et kraftfuldt lydsystem med den nyeste generation OLED TV-teknologi fra LG Electronics, der er kendt for fremragende grafik. Med lanceringen af Beovision Contour tilbyder Bang & Olufsen nu en fuld palet af fjernsyn i størrelser fra 48" til 88" med tre forskellige koncepter, så den danske lydspecialist dækker langt de flestes behov.

 

"Beovision Contour er en skærmoplevelse, der ikke går på kompromis med hverken kvalitet eller design på trods af dets størrelse. Vores kunder har efterspurgt en mellem størrelse skærm, som kan placeres på forskellige måder, samtidig med at det er bygget på de højeste standarder inden for ydeevne og design. Derfor har vi designet Beovision Contour," siger Christoffer Østergaard Poulsen, SVP for Product Management hos Bang & Olufsen.

 

Bang & Olufsens Beovision-portefølje demonstrerer en kompromisløs tilgang til design, håndværk og lyd, som resulterer i den ultimative biografoplevelse derhjemme.

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Beovision Contour kan passe ind hvor som helst i hjemmet. Fjernsynet kan placeres på gulvet, væggen eller bordet – og med dets smalle ramme og enkle udtryk formår designet at balancere mellem at udtrykke diskret elegance, samtidig med at det ikke skaber unødig støj i indretningen.

 

Contour fås i sølv, sort antracit og en afdæmpet guld med matchende tekstil eller træfiner på højttalerens front. Træfiner fås i lys eller røget eg, der matcher aluminiumsrammen – og din øvrige indretning.

 

Alle kabler føres gennem midten af TV'et, så de er skjulte, uanset hvilken vinkel du ser det fra. Alle ledninger er ligeledes skjult bag paneler på bagsiden af fjernsynet, hvilket især kommer til sin ret på versionen med drejefod.

 

Det minimalistiske 48" Beovision Contour leverer en all-in-one TV- og musikoplevelse ved hjælp af lydteknologi baseret på den prisvindende Beosound Stage.

 

Vejl. udsalgspris DKK 40.000

 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Beovision Eclipse-55 2. generation er med sin tynde skærm desginet til at integrere sublim lyd og billedkvalitet med din livsstil. TV'et kan forbindes trådløst med op til otte højttalere, så du får den ultimative surround sound-oplevelse og næsten føler, du er i biografen.

 

Eclipse 2. gen fås i 55" og 65" og kommer med et motoriseret gulvstativ og vægbeslag, der gør det meget fleksibelt i forhold til placering i rummet. Du kan nu dreje TV-skærmen til din foretrukne position med ét tryk på en knap. 

 

2. gen er også opdateret med den nyeste LG OLED GX skærmteknologi og opdateret på lydcenteret for at kunne servere en optimal lydoplevelse.

 

Vejl. udsalgspris inkl. motoriseret gulvstativ DKK 73.100

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Beovision Harmony er taget til det næste niveau med tilføjelsen af ​​et nyt motoriseret gulvstativ, der fås med sølv-, messing-, bronze- eller guldfarvet overflade.

 

Beovision Harmony er med sine skærmstørrelser fra 65" til 88" designet til at være midtpunktet for hjemmebiografen. Med en indbygget 7.1 surround sound-dekoder kan du forbinde otte Beolab-højttalere som eksempelvis Beolab 18, Beolab 50 og Beolab 90, der fuldender filmoplevelsen.

 

Beovision Harmony fås i en række forskellige farver og finish, der kan skabe en samlet æstetik på tværs af produkter. Det er også muligt at skabe en skræddersyet finish på Beovision Harmony, Beolab 50 og Beolab 90, hvis du ønsker at eje et helt unikt produkt.

 

Vejl. udsalgspris inkl. motoriseret gulvstativ,

DKK 127.400

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Tilgængelighed

 

Beovision Contour, Beovision Eclipse-55 2. gen og Beovision Harmony 65" inkl. motoriseret gulvstativ fås på bang-olufsen.com og i Bang & Olufsen-butikker fra 19. november 2020. 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 

KONTAKT

Har du spørgsmål til produkterne, eller ønsker du at låne Bang & Olufsen-produkter til test eller foto, kontakt Anja Helberg på tlf. 2858 8076 eller anja@fday.dk.
Highres billeder af hele Bang & Olufsens kollektion kan hentes på dette link eller via FRIDAYs imagebank fdaylife.dk.

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

FRIDAY -  Bredgade 25 F, 4. sal  - 1260 København K