Top til Erhvervsinfo - TFE til højre.png
 
 
Nyhedsbrev 21. marts 2025
 
 
 
 
byggesagsbehandlere i funktion.jpg
 
 
 
 

Sagsbehandlingstiden går igen i den rigtige retning!

 

Byggeriet på Nordfyn blomstrer, og det er en positiv udvikling. Den høje aktivitet har dog medført en markant stigning i antallet af ansøgninger om byggetilladelser, hvilket har været en udfordring at følge med i de seneste år.

 

Vi har hele tiden været meget opmærksomme på denne udfordring og har løbende iværksat flere initiativer for at nedbringe sagsbehandlingstiden. Som en særlig indsats har kommunalbestyrelsen prioriteret ekstra ressourcer til byggesagsområdet for at understøtte virksomhedernes udviklingsønsker og sikre en hurtigere sagsbehandling.

 

For at fremme processen har vi i en periode også benyttet eksterne konsulenter og iværksat en række andre tiltag. Effekten af disse indsatser kan nu tydeligt mærkes, og sagsbehandlingstiden er hastigt på vej ned.

 

Med vores nuværende hold af dygtige medarbejdere i byggesagsteamet forventer vi at fastholde og styrke den positive udvikling.

 
 
 
 
 
 
Kommunens Virksomhedspris 2024-14.jpg

Helle Waagner (A), formand for arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune, overrakte prisen ved NEET's generalforsamling den 18. marts.

 

 

First Camp Hasmark Strand Resort modtager virksomhedsprisen

 

Prisen går til virksomheden, fordi den lykkes med både at tage et socialt ansvar og samtidig skabe reelle jobmuligheder for mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet.

 

Virksomheden formår at møde praktikanterne med åbenhed og forståelse og får alle til at føle sig velkomne, værdsatte og motiveret til at yde deres bedste. De positive relationer, som virksomheden skaber, ses også ved, at praktikforløbene ofte munder ud i fastansættelse i virksomheden.

 

Sandra Kaiser fra First Camp Hasmark Strand Resort siger:

"Vi er stolte og beærede over prisen. Vi har et godt samarbejde med kommunen omkring praktikanter og vil gerne være med til at vise, at man godt kan drive en virksomhed og være social ansvarlig på samme tid. Vi tager både imod unge mennesker uden erfaring på arbejdsmarkedet og folk, der skal afklares til fleksjob. Vi tænker ikke så meget over, hvilken målgruppe, de kommer fra, men forholder os til det enkelte menneske og forsøger at møde dem, hvor de nu er i deres liv."

 

Prisen uddeles årligt til en privat virksomhed i kommunen, der i særlig grad viser rummelighed og tager socialt ansvar til gavn for kommunens ledige og sygemeldte borgere.

 

Stort tillykke til First Camp Hasmark Strand Resort med den velfortjente pris!

 
 
 
Græsslåning 2025.png
 

Landbrug: Tilbud om rabatslåning langs frøgræsmarker


For at hjælpe med at reducere risikoen for, at pollen fra grøftekantsgræs spreder sig til jeres frøgræsmarker, tilbyder Nordfyns Kommune at slå rabatten helt til bagkant, inden frøspredningen bliver et problem. Er du landmand og har du frøgræsmarker ud til offentlig vej, kan du benytte dig af tilbuddet.

 

Med tiltaget ønsker vi at understøtte landbruget i at sikre optimale vækstbetingelser for frøgræsproduktionen.

 

Sådan bestiller I rabatslåning

Hvis du ønsker at benytte dig af tilbuddet, skal du senest den 5. maj kl. 12.00 sende en mail til vejogpark@nordfynskommune.dk med følgende oplysninger:

✅ Vejnavn
✅ Matrikelnummer på marken

 

 
 
 
Miljøprisen 2025-7.jpg

Prisen blev overrakt af Nordfyns Kommunes 1. viceborgmester og formand for Teknik- og Miljøudvalget, Anders Thingholm (C)

 

Vild Hvede vinder Nordfyns Kommunes Miljøpris 2025


Virksomheden Vild Hvede blev hædret med Nordfyns Kommunes Miljøpris 2025 i kategorien for virksomheder, da NEET den 18. marts afholdt sin generalforsamling.

 

Vild Hvede modtager prisen for sin dedikerede indsats for selvforsynende, regenerativt og økologisk landbrug. Virksomheden har med stor respekt for naturen og biodiversiteten formået at forene bæredygtig fødevareproduktion med et ansvarligt miljøhensyn - en indsats, der nu høster anerkendelse med prisen.

 

Emilie Berning fra Vild Hvede udtaler efter overrækkelsen af miljøprisen: "Det betyder noget helt særligt for os at modtage netop den pris. Det viser, at Nordfyns Kommune anerkender de skånsomme dyrkningsmetoder, som er vigtige for Vild Hvede".

 

Vild Hvede er et mikromølleri og bageri beliggende i Veflinge, Virksomheden blev etableret i 2021 og producerer økologisk mel af høj kvalitet, dyrket efter regenerative principper.

 

Nordfyns Kommunes Miljøpris uddeles årligt til en lokal virksomhed, der har gjort en særlig indsats for miljøet. Prisen anerkender initiativer, der bidrager til bæredygtighed og grøn omstilling.
 

Stort tillykke til Vild Hvede med den velfortjente pris!

 

 
 
 
COLOURBOX3673296.jpg
 

Landbrug: Forår betyder gyllespredning, men pas på ved frost

 

Når der så småt er vækst på markerne, skal gyllen ud, så afgrøderne kan få gode vækstbetingelser. Er jorden på marken frossen, skal du som landmand være opmærksom på reglerne.

 

Gylle må udbringes fra 1. februar, men ikke på vandmættet, frossen eller snedækket jord.

 

En mark skal være optøet i mindst 15 cm dybde, før spredning er tilladt. Det er dog muligt at udlægge gylle på nattefrossen jord, hvis det forventes, at jorden tør op i løbet af dagen.

Nattefrossen jord betyder, at overfladen er frossen som følge af let nattefrost.

 

Om jorden reelt er frossen, afhænger af flere faktorer, bl.a. jordtype og afgrøder. Forholdene kan variere betydeligt fra mark til mark, så det er vigtigt at vurdere den enkelte mark, før du går igang.

 

Desuden skal man sikre, at gyllen ikke ledes ned i dræn eller vandløb, når jorden begynder at tø op i løbet af dagen.

 

Derfor: Vær opmærksom på markens tilstand, inden du går i gang. Husk, at det altid er landmandens ansvar at overholde reglerne.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
COLOURBOX57219469.jpg
 
 
 
 

Hvordan gør vi Nordfyns Kommune grønnere?

 

I Nordfyns Kommune har vi stort fokus på den grønne omstilling, og vores klimateam arbejder hver dag sammen med kolleger og samarbejdspartnere for at omsætte vores klimaambitioner til handling

 

Vi er godt i gang og har allerede gennemført flere indsatser, såsom:

  • Vi har udfaset vores sidste oliefyr.
  • Vi er godt på vej med omstillingen af vores egen vognpark, samt udrulningen af ladestandere i hele kommunen.
  • Vi planter skov, etablerer vådområder og fremmer biodiversitet.
  • Det første store VE-anlæg er nu politisk godkendt og klar til etablering.
  • Vi har etableret en intern møbelbørs til genbrug.

Men vi er ikke i mål endnu, vi arbejder hele tiden med nye tiltag, og undersøger, hvor vi kan gøre en ekstra indsats. De næste skridt vi ser er bl.a.:

  • Revidering af varmeplan og udfasning af kommunale gasfyr.
  • Plantedag og indvielse af Skamby Troldeskov.
  • Yderligere klimakrav i vores udbudsmateriale.
  • Arbejdet med Den Grønne Trepart

Læs mere om Nordfyns Kommunes klimaindsats på vores klimaside: https://klima.nordfynskommune.dk/

 

I er også altid velkomne til at tage fat i vores klimateam på: greensteps@nordfynskommune.dk

 
 
 
 
 
 
 
 
 
Bedre internet.png
 

Savner din virksomhed bedre internetdækning?

Det kan du gøre opmærksom på!

 

Hvis du savner bedre internet i din virksomhed, kan du gøre noget ved det. Klik på linket nedenfor og angiv din interesse for bedre internet. Når du har gjort det, er der bedre mulighed for, at internetudbydere vil kontakte dig med et tilbud.

 

Læs mere på www.virk.dk/bedre-internet

 
 
 
 
 
 
byggeri.jpg
 

Bygge- og anlægsopgaver - Fremtidige udbud

 

De kommunale bygninger i Nordfyns Kommune renoveres kontinuerligt, og der er i 2025 også afsat en pulje til renovering. Puljen prioriteres løbende og vil i 2025 blandt andet omhandle energirenovering, tagrenovering, mm.

 

I 2. kvartal af 2025, forventes følgende opgaver at blive sendt i udbud:

  • Udvikling af Fjordmarken efter Fyrtårnet - Mindre bygge- og anlægsopgaver
  • Byudviklingsområde Skåstrup - Sti og ny toiletbygning.
  • Nedrivning af Løkkemarkskolen.
  • Ombygning af Sletten skole, afd. Otterup ifbm. etablering af dagplejepladser.
  • Energirenovering af Sletten skole, afd. Krogsbølle.

Alle større opgaver forventes udbudt i hovedentrepriser.

 

Hvis I har interesse i opgaverne, er I velkomne til at kontakte Faglig Koordinator Morten Grønvald, mgroen@nordfynskommune.dk

 
 
 
Klimhandle2025.png