Nyhedsbrev 26. september 2019
 
 
 
 
 
 
 

Kopimedicin er billigt i Danmark

 

Priserne på kopimedicin er så lave i Danmark, at kun Holland kan prale af lavere priser. Det viser en ny undersøgelse af priserne på en række udvalgte grupper af kopimedicin.

 

De lave priser skyldes ikke mindst den hårde konkurrence på medicinpriserne i Danmark, hvor priserne på kopimedicin fastlægges i en udbudsproces hver 14. dag. At apotekerne altid tilbyder borgerne det billigste lægemiddel, lægger et solidt pres på priserne i nedadgående retning. For borgerne følger apotekernes forslag om at købe det billigere lægemiddel. I 2018 skete det knap 20 millioner gange.

 

Apotekernes substitution til den billige kopi sparede borger og samfund for i alt 2,7 milliarder kroner i 2018.

Læs mere om priserne på kopimedicin og apotekernes substitution her

The Economist: Lave priser på kopimedicin skaber mangel

Ifølge det engelske tidsskrift The Economist er de lave priser på kopimedicin i Europa en af årsagerne til den aktuelle og stigende lægemiddelmangel. Forklaringen er - skriver The Economist - at det ikke altid er rentabelt for virksomhederne at producere medicinen, når prisen er presset helt i bund.

 

Derfor er der nogle lægemidler, som kun produceres af få leverandører. Det betyder, at selv mindre fejl i produktionen kan skabe mangel på det konkrete lægemiddel. Og der sker fejl. Ikke mindst fordi de lave profitmarginer betyder, at producenterne kan være tilbageholdende med at investere i og vedligeholde produktionsfaciliteterne.

Se artiklen i The Economist her

 

Lægemiddelstyrelsen lancerer temaside om medicinmangel

Medicinmangel er et stigende problem. Selvom forsyningssikkerheden generelt er høj i Danmark, så er vi ikke gået ram forbi. 

 

Derfor har Lægemiddelstyrelsen lavet en temaside, hvor man blandt andet kan læse om styrelsens vurdering af årsagerne til, at der opstår forsynings-vanskeligheder, og om hvad styrelsen gør for at sikre, at danskerne har let adgang til den medicin, de har brug for.

Se styrelsens temaside her

 
 
 
 

Danmarks Apotekerforening

Bredgade 54 - DK-1260 København K

Telefon: 33 76 76 00 - www.apotekerforeningen.dk

Apotekerforeningen