Nyhedsbrev for foreninger oktober 2025

 

I dette nyhedsbrev kan du læse om sidste uges dialogmøde, prisuddelingen og hædringsarrangementet. Du kan også læse om de præciserede retningslinjer for anvisning ifm. stævner og arrangementer.

 
 
 
 
 
 
Dialogmødet 2025.jpg
 

Tak til alle der deltog i Dialogmødet

 

Dialogmødet bød på inspirerende oplæg og gode samtaler om kultur- og fritidslivet i Skanderborg Kommune. Deltagerne valgte mellem fire spor med fokus på forskellige områder af kultur- og fritidslivet, hvor engagerede oplægsholdere satte scenen for den efterfølgende dialog mellem frivillige, foreninger og politikere. På alle spor blev der delt erfaringer og drøftet visioner for fremtiden.

 

Oplæg fra aftenen findes på: skanderborg.dk/dialogmoede. Oplæggene lægges op løbende.

 
 
 
 
Årets prismodtagere 2025.jpg

Årets prismodtagere 2025: Fra venstre: Årets Forening - Skanderborg Teaterforsyning, Årets Ildsjæl - Birgitte Højland, Udvalgsformand Tage Nielsen, Årets Talent - Victoria Lønborg Olsson, Skanderborgprisen Sporen - Line Østergaard Eriksen

 

Stort tillykke til årets prismodtagere!

 

Skanderborgprisen "Sporen" gik til Line Østergaard Eriksen, formand for Riis Tebstrup Idrætsforening. Under Lines ledelse er foreningen vokset markant, både i aktiviteter og medlemstal. Hun har styrket de klassiske idrætsgrene og samtidig introduceret nye tilbud som bl.a. CrossGym, yoga og Trille-Trolde. Line har desuden været en drivkraft i samarbejdet med lokale skoler og dagtilbud og har sikret fondsstøtte til nye faciliteter.

 

Årets Ildsjæl gik til Birgitte Højland fra Musikværket Ry. Birgitte var med til at stifte foreningen Musikværket Ry, der grundlagde spillestedet Gnisten. Gnisten er i dag et kulturelt samlingspunkt i Ry. Med over 600 medlemmer og mere end 100 frivillige har Birgitte spillet en nøglerolle i Gnistens succes, som nu tiltrækker store navne som Peter Sommer og Allan Olsen.

 

Årets Talent er Victoria Lønborg Olsson, 15 år, fra Skanderborg. I år formåede Victoria at kvalificere ikke bare én pony, men hele fire ponyer til DM i ponytrav, som blev afholdt i slutningen af august, hvor Victoria vandt to DM-titler. Hun vandt både i klasserne for ponyer under 115 cm og under 100 cm - og bag resultaterne ligger et imponerende engagement og dedikation - og ikke mindst et tydeligt talent.

 

Årets Forening blev Skanderborg Teaterforsyning, som i 25 år har skabt stærke teateroplevelser. Foreningen arrangerer hvert år 6-8 forestillinger i Skanderborg Kulturhus, hvor flere hundrede publikummer finder vej til salen. Gennem samarbejde med ungdomsuddannelserne har foreningen sat særligt fokus på unge og gjort teater tilgængeligt for alle.

 

Læs mere om priserne her: Skanderborg.dk/priser

 
 
 
 
 
 
Hædringer efterår 2025, samlet.jpg

Hædring af idrætsudøvere: Fra venstre: HI Skanderborg Atletik, Skanderborg Håndbold U19 drenge, Skanderborg Vandskiklub, Borgmester Frands Fischer, Sjelle-Skjørring Idrætsforening (Judo) og Skanderborg Håndbold U19 kvinder

 

Hædring af idrætsudøvere efterår 2025

 

30 idrætsudøvere - enkeltpersoner og hold - skulle hædres for deres flotte præstationer til forskellige mesterskaber fra april til september i år.

 

17 af idrætsudøverne deltog i arrangementet i onsdags. Borgmester Frands Fischer overrakte en medalje og et diplom til alle idrætsudøverne.

 

Idrætsudøverne, der blev hædret, kom fra følgende foreninger/organisationer:

  • HI Skanderborg Atletik
  • Sjelle-Skjørring Idrætsforening
  • Skanderborg Håndbold
  • Skanderborg Vandski Klub

Stort tillykke til jer alle!

 

Et samlet arrangementet i 2026

 

Hædringsarrangementet fandt sted for anden gang i år, fordi hædringen fremover samles i ét stort årligt arrangement i slutningen af foråret/starten af sommeren. Det betyder, at vi kan få alle mesterskaber med, når forårssæsonen er slut og samtidig undgå den lange ventetid, som nogle af jer har oplevet tidligere.

 

Husk at I løbende kan indstille jeres mestre til hædringskanderborg.dk/haedring

 
 
 
 
 
 
Billede til vigtig info i nyhedsbrev for foreninger.jpg
 

I retningslinjerne for anvisning kan det være uklart om der skal betales leje for stævner og arrangementer i samarbejde med et specialforbund/ DGI eller andre organisationer

 

Folkeoplysningsudvalget har præciseret at:

  • Lokaler kan være gratis, hvis en lokal forening er medarrangør og til stede under hele arrangementet.
  • Forplejning skal købes i caféen, hvis der er en - og organiseret mad må ikke medbringes uden aftale.
  • Der kan komme ekstra udgifter ved særlige behov.
  • Foreninger fra andre kommuner skal betale leje - også ved samarbejde med lokale foreninger.

Læs hele sagen og beslutningen her.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Send os et tip

 

Hvis du har en god historie eller en idé til en nyhed, som er relevant for mange foreninger, er du velkommen til at sende den til os på uke@skanderborg.dk.

 
 
 
Kopi_af_KMD_mobil_og_computer_venligt__700___95px___1100___160px___600_x_200_px_.jpg