Nu kan de lyse sommernætter endelig begynde og alle kan se frem til en velfortjent sommerferie. Det har nemlig været nogle travle studieår på HTX i Køge for de mange, der netop nu springer ud som studenter. Hele fire studenter er blandt de første i år nemlig: Alexander Viborg, Cris Jin Køhn, Rasmus Vilhelmsen og Simon Sonne Johannsen. HTX får tankerne til at leve De fire studenter har sammen været til en gruppeeksamen i faget Teknik, hvor de sammen har udviklet et helt særligt klimaanlæg, der skirer at et rums luftfugltighed, er den helt rigtige. Det har betydet mange matematiske udregninger og forsøg, hvor teori og praksis, må gå hånd i hånd. "HTX får tankerne til at leve, fordi så meget af vores arbejde på skolen betyder, at man skal få al den teoretiske viden til at blive til noget konkret," fortæller Simon Sonne Johannesen og uddyber: "Teknikfaget er projekterbaseret undervisning; det handlede for os om at udvikle et produkt, hvor vi blandede analog teknologi med software teknologi på den måde, er det et meget praktisk fag." Et godt fælleskab Der hersker en del stereotyper om HTXere blandt de unge, at det er de mest boglige typer, der vælger den ungdomsuddannelsen. Fordomme er som bekendt altid mere maleriske end virkeligheden, og eleverne selv er særligt glad for det givende fællesskab: "Jeg synes HTX er fedt. Jeg elsker de fag, jeg har haft - og så er det et plus, man ikke skal have tysk. De stereotyper om HTXere, der er skabt er overspillet. Jeg synes, vi er fælles om at skabe et godt miljø og fællesskab, og det er meget nært på skolen især i ens klasser," siger Simon. Nye horisonter Alle fire er på vej mod nye horisonter. Rasmus Vilhelmsen skal i militæret og derefter læse geografi på universitetet, Cris Jin Køh skal have et sabbatår, Simon Sonne Johannsen skal læse på DTU diplomingeniør i elektroteknologi og Alexander Viborg skal også læse videre. Men først og fremmest er det tid til at fejre og holde ferie. "Vi glæder os alle til i dag til at grille og fejre dagen med vores familier," siger de fire unge mænd, der alle er klar til at erobre verden. |