Lars Wrist-Elkjær ærgrer sig over forsinkelsen, som betyder, at kunderne på Østbanens strækning mellem Hårlev og Faxe Ladeplads skal benytte togbusser i en længere periode end først antaget. "Jeg beklager selvfølgelig overfor de kunder, som bliver påvirket af forsinkelsen. Vi har dog allerede sikret den nødvendige busbetjening, indtil den normale togdrift genoptages 4. marts, så kunderne skal nok komme frem, men jeg havde selvfølgelig helst set, at det var med tog allerede i slutningen af januar, som det oprindeligt var planen", slutter Lars Wrist-Elkjær. Forsinkelsen betyder, at betjeningen af Østbanen i de kommende måneder ser således ud:
Strækningen Hårlev-Faxe Ladeplads Kørsel med togbusser forlænges til og med 3. marts, hvor anden etape af renoveringen er afsluttet. Togbusserne kører halvtimesdrift i dagtimerne på hverdage og timedrift aftener og weekend. Fra og med 4. marts 2024 kører der igen tog på strækningen.
Strækningen Rødvig - Køge/Roskilde Alle tog mellem Rødvig og Køge/Roskilde kører direkte og uden skift i Hårlev til og med 29. februar. Derefter indsættes der togbusser på strækningen, da renoveringen af 3. etape mellem Hårlev og Rødvig går i gang 1. marts. Samlet set betyder det, at der fra og med 1. marts til og med 3. marts kun kører tog på strækningen Hårlev-Køge Roskilde, mens de to "ben" mellem Hårlev og henholdsvis Rødvig og Faxe Ladeplads betjenes af togbusser. Driftsændringerne og indsættelsen af togbusser i forbindelse med renoveringen vil fremgå af Rejseplanen og på hjemmesiden Lokaltog.dk, som løbende bliver opdateret. |