"Vi ser desværre, at stigmatiseringen af svært overvægtige fylder meget i Danmark. Det kan være i supermarkedet, hvor der bliver lagt mærke til, hvad man lægger i indkøbskurven. Eller i bussen hvor der sendes blikke. Der mangler grundlæggende viden i befolkningen om, at svær overvægt ikke bare handler om viljestyrke. Forhåbentlig kan vi bruge undersøgelsen til at sætte fokus på stigmatiseringen og derigennem ændre på danskernes opfattelse af mennesker, der lever med svær overvægt", fortæller landsformand Per Nielsen.
Tina Høst Jørgensen fra København er madmentor og medlem af Landsforeningen for Overvægtige, har kæmpet med overvægt i mange år og selv oplevet at føle sig stigmatiseret: "Hvis du lever med svær overvægt, skal du lægge øre til meget fra folk, som ikke ved nok om overvægt. Der gives tydeligt udtryk for fordomme og foragt, som for modtageren er sårende og skadeligt for selvværdet. Der er lige så mange begrundelser og historier, som der er mennesker med overvægt. Ingen bliver frivilligt svært overvægtig. Og ingen opsøger med vilje de problemer, som svær overvægt ofte fører med sig."
Tina Vilsbøll, der er overlæge ved Steno Diabetes Center og professor ved Københavns Universitet, er enig: "Overvægt handler ikke bare om viljestyrke. Svær overvægt skyldes ofte ting, som vejer tungere end vægten selv, som stress, gener, social arv eller traumer. Derfor er der behov for, at samfundet og sundhedsvæsenet spiller en større rolle i forhold til svær overvægt."
Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget af YouGov for Novo Nordisk Danmark i februar 2021. 1.005 repræsentative danskere (heriblandt 309 fra Region Hovedstaden) og 1.003 overvægtige danskere (heriblandt 267 fra Region Hovedstaden) har besvaret undersøgelsen. Resultaterne bruges til at stille skarpt på overvægt med en landsdækkende kampagne. Målet er, at kampagnen kan være med til at rykke på holdningerne til overvægtige ved at give et mere nuanceret syn på overvægt.
Andelen af voksne med svær overvægt (BMI over 30) er steget i alle regioner fra 2010 til 2017, hvor de seneste tal fra bl.a. Sundhedsstyrelsen er fra: |