| | Nyhedsbrev til almen praksis |
| |
| |
|
| | Vi har samlet nyheder til almen praksis i dette nyhedsbrev. Rigtig god læselyst! Mange hilsner Esbjerg og Grindsted Sygehus |
| |
| |
|
| | Tilbageviste henvisninger til Børne- og Ungesygdomme |
| |
| |
|
| | Esbjerg og Grindsted sygehus har fokus på tilbageviste henvisninger, da det er et område, der fylder i samarbejdet på tværs af sygehuset og almen praksis. Ultimo 2023 er der gennemført en audit på i alt 181 tilbageviste henvisninger fra almen praksis, og undersøgelsen viste, at den hyppigste årsag til, at henvisninger tilbagevises, er, at henvisningskriterier ikke er opfyldte. Næstehyppigst er kategorien 'Patienten skal prøve anden udredning el. behandling først' efterfulgt af 'Manglende information om patienten'. Med formål at nuancere den kvantitative gennemgang blev Børne og Ungesygdomme inviteret med på det seneste møde i PKO-kredsen for at uddybe, hvad tilbagevisningerne omhandler. At en henvisning tilbagevises er ikke nødvendigvis et problem eller en uhensigtsmæssig handling, tværtimod vil tilbagevisningen ofte være udtryk for, at der er et bedre alternativ for patienten. Konklusionen fra gennemgangen fra Børn og Ungesygdomme var, at det er rimelig at tilbagevise en henvisning, når der ikke er et tilbud på sygehuset. Dette gælder eksempelvis udredning for astma hos små børn samt børn med adfærdsforstyrrelser, sprogproblemer og lignende. I disse tilfælde bør tilbagevisningen, hvis muligt, indeholde en handlingsanvisning, således egen læge guides til næste step. Overordnet skal den praktiserende læge være opmærksom på at skrive præcis, hvad børnene henvises for, og hvad er det ønskede udfald af behandlingen er. Afdelingen opfordrer til at anvende specialistrådgivning ved tvivlsspørgsmål og endvidere læse afdelingens retningslinje - se link neden for. |
| |
| |
|
| | Opdateret forløbsbeskrivelse for patienter med knæartrose i Region Syddanmark |
En tværfaglig arbejdsgruppe med speciale inden for ortopædkirurgi, radiologi, almen medicin og fysioterapi har opdateret forløbsbeskrivelsen for knæartrosepatienter i Region Syddanmark. Den opdaterede beskrivelse indeholder klare retningslinjer for, hvornår henvisning til træning, røntgenundersøgelser og ortopædkirurgisk afdeling er relevant. Et flowchart illustrerer de relevante trin i processen fra almen praksis til eventuel operation. |
| |
| |
|
| | Ændring i instruksen for brug af jodholdig kontrast |
Røntgen, Skanning og Nuklearmedicin, Esbjerg og Grindsted Sygehus, har tilpasset instruksen vedrørende forberedelse af patienter, som skal have intravenøs jodholdig kontrastvæske i forbindelse med f.eks. CT-scanninger. Instruksen tager udgangspunkt i 'European Society of Urogenital Radiology (ESUR) - Guidelines on Contrast Agents, Version 10.' For rekvirenter af undersøgelser er den største ændring, at ambulante diabetespatienters blodprøver nu må være op til 3 måneder gamle på skanningstidspunktet, og der er ikke længere et krav om blodprøve før kontrastindgift hos alle personer, som er fyldt 70 år. For ambulante patienter med risikofaktorer som kendt/formodet nyresygdom, kendt nedsat nyrefunktion, tidligere nyrekirurgi (herunder nyre-ablation), proteinuri, ubehandlet hypertension, urinsyregigt og diabetes mellitus, skal der foreligge en blodprøve (eGFR), som på skanningsdagen højst må være 3 måneder gammel. For indlagte patienter, og patienter med akut sygdom eller akut forværring af kronisk sygdom, må blodprøverne stadig være højst 1 uge gamle på undersøgelsesdagen. For overblik se vedhæftede flowchart. |
| |
| |
|
| | Ny plakat guider til frivillig hjælp |
Esbjerg og Grindsted Sygehus har i samarbejde med de nærtliggende kommuners Frivillighuse (Esbjerg, Vejen, Varde og Billund) udarbejdet plakaten 'Din vej til frivillig hjælp - Vi er her', som har til hensigt at synliggøre de mange tilbud som frivillige organisationer og civilsamfundet tilbyder regionens borgere, herunder information om lokale patientforeninger. Plakaten kan endvidere understøtte en samtale mellem frontmedarbejdere og patienten i forhold til, hvad der findes af relevante tilbud og netværk til patienten og/eller dennes pårørende efter en kontakt med sundhedsvæsenet. Plakaten ses lige nu i forhallerne på Esbjerg Sygehus og Grindsted Sygehus samt på udvalgte afdelinger. Plakaten indeholder QR-koder, som linker direkte til Frivillighusenes hjemmesider samt en QR-kode, der linker til Socialkompas. Socialkompas er en ny digital platform, der samler aktiviteter, hjælp og sociale tilbud, der er relevante for den enkelte borger. Bestilling af plakat Praksiskonsulent, Jytte Seerup Møller, samt Lægefaglig konsulent ved Regionen, Simon Nyvang Mariussen, har påpeget, at plakaten ligeledes har relevans i almen praksis, hvor det også er relevant at brobygge til civilsamfundets mange tilbud. Har I interesse i at få tilsendt plakaten (A3) til jeres praksis kan I rette henvendelse til frivillighedskoordinator Katrine Kledal på mail: Katrine.Ostergaard.Kledal@rsyd.dk. Angiv venligst hvilken adresse plakaten ønskes tilsendt til. Vedhæftet denne nyhedsmail kan I se et eksemplar at plakaten. |
| |
| |
|
| | PhD-projekt omfatter 150 patienter med atrieflimren |
1. september 2024 starter et nyt PhD-projekt med titlen 'Individualized stroke risk scores and hemostatic profile in oral anticoagulant-naïve (OAC- naïve) patients with non-valvular atrial fibrillation (NVAF)'. Projektet finder sted ved Afdelingen for Hjertesygdomme i tæt samarbejde med Enheden for Tromboseforskning, Klinisk Diagnostisk Afdeling, Esbjerg og Grindsted Sygehus. Formålet med projektet er at bidrage til forbedring af værktøjerne til vurdering af strokerisikoen, heriblandt CHA2DS2-VASc scoren, hos patienter med nyopdaget atrieflimren. Dette gøres ved at inkludere non-kliniske faktorer i de nuværende risikoværktøjer, såsom byrden af atrieflimren, atriernes størrelse/funktion samt hæmostatiske biomarkører, som alle er behæftede med en øget strokerisiko. Studiet vil omfatte 150 patienter med nyopdaget atrieflimren. For at vi kan inkludere de fornødne patienter, er vi afhængige af det vanlige gode samarbejde med almen praksis. Vi vil derfor gerne bede dig om: - Såfremt du har en patient på ≥ 18 år med nyopdaget atrieflimren, vil vi bede dig om at henvise patienten til Hjertemedicinsk ambulatorium, Esbjerg og Grindsted Sygehus, som vanligt.
- AK behandling må ikke opstartes, før vi har taget blodprøver på patienterne.
- Vi tager os af al udredningen og behandlingen af disse patienter.
- Patienten vil få en tid i Hjertemedicinsk ambulatorium indenfor 4 hverdage. Patienterne vil gennemgå blodprøvetagning, ekkokardiografi og påsætning af 7 døgns Holter, alt sammen på en dag.
Vi garanterer: - Hurtig tid til vurdering i Hjertemedicinsk amb. ≤ 4 hverdage.
- Grundig udredning af patienternes atrieflimren.
- At den forsøgsansvarlige læge vil agere som tovholder for det videre atrieflimren forløb i samarbejde med egen læge.
Du er altid velkommen til at kontakte den forsøgsansvarlige læge, PhD-studerende Nedim Tojaga på mobil nr.: 5275 2212 eller mail: Nedim.Tojaga@rsyd.dk. |
| |
| |
|
| | Krav om angivelse af indikation ved bestilling af D-vitamin analysen |
D-Vitamin skal spises - ikke måles Medio juni indføres krav i WebReq om angivelse af indikation ved samtlige bestillinger af D-vitamin analysen (VD) i RSD. Der vil senere blive suppleret med rapporter, der viser brug af VD. Baggrunden er, at Sundhedsstyrelsen i juni 2023 udsendte en ny anbefaling vedrørende forebyggende behandling med D-vitamin. Desuden har Vælg Klogt anbefalet at man skal undgå at bestille VD hos raske personer uden kliniske symptomer eller øget risiko for VD mangel. På trods af disse anbefalinger fortsætter antallet af rekvirerede VD fra almen praksis med at stige. De biokemiske afdelinger i RSD samarbejder med repræsentanter fra almen praksis og FEA om ovenstående. |
| |
| |
|
| | Temadag: Dilemmaer i det tværgående samarbejde om voksne med overvægt |
Vil du høre om den nyeste viden om overvægt og blive inspireret til at styrke samarbejdet på tværs af sektorer? Så kom til temadag onsdag 28. august 2024, når Syddansk Overvægtsinitiativ, Nationalt Center for Overvægt, Kolding Kommune, Esbjerg Sygehus og Region Syddanmark inviterer til en dag om praksisnære dilemmaer i det tværgående samarbejde om voksne med overvægt. På dagen vil du som almen praktiserende læge eller praksissygeplejerske få inspiration til at sætte fokus på at styrke samarbejdet på tværs af sektorer med målet om at skabe mere sammenhængende forløb og gode overgange for borgere med overvægt. Programmet bliver løbende opdateret, og du kan følge med her. Hvor: Kolding Uddannelsescenter, Ågade 27, 6000 Kolding Hvornår: Onsdag 28. august 2024 kl. 9.00-16.00. Tilmelding: Du kan tilmelde dig her. Det koster 500 kroner + moms at deltage. Der gives ikke godtgørele for deltagelse. |
| |
| |
|
| | Invitation til netværksmøde om sårbehandling |
Esbjerg og Grindsted Sygehus inviterer til netværksmøde om sårbehandling for sygeplejersker fra kommuner, sygehus og almen praksis med interesse for området. Mødet afholdes på Esbjerg Sygehus 28. oktober kl. 15:30-18:00. Der er mulighed for undervisning i udvalgte områder og sparring på tværs af sektorerne. Se yderligere i invitationen. |
| |
| |
|
| | Telefonliste til specialistrådgivning |
Har du brug for at finde oplysninger om direkte telefonnumre til specialistrådgivning eller oplysninger om subakutte tider, så kan du finde dem via linket herunder. Esbjerg Sygehus Grindsted Sygehus - sundhed.dk Rygcenter Syddanmark er nu officielt flyttet fra Middelfart til Kolding Sygehus. Det betyder, at rygcentrets specialist-telefonnumre er ændret. Find de nye numre her: Sygehus Lillebælt - sundhed.dk |
| |
| |
|
|