| | Kritik fra Statsrevisorerne af specialiseret lindring |
| |
| |
|
| | På baggrund af en ny beretning fra Rigsrevisionen kritiserer Statsrevisorerne regionerne for utilstrækkelig forbedring af ventetiden til specialiseret palliation og fortsat ulighed i forhold til diagnoser. Kritikken sker på baggrund af Rigsrevisionens beretning 'Ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme'. Mens lektor ved REHPA Lene Jarlbæk hilser fokus på feltet velkommen, ærgrer det hende, |
| | |
| |
| |
|
| | at kritikken mangler nuancer. Hun og REHPA vurderer, at både Rigsrevisionens beretning og den tilhørende kritik fra Statsrevisorerne i stedet burde forholde sig til væsentlige problemer, der blev nævnt i Rigsrevisionens beretning fra 2020, som: - systematisk identifikation af behov for en specialiseret indsats
- klare visitationskriterier, så det er tydeligt for de henvisende læger, hvilke patienter de bør og kan henvise, og det er tydeligt, hvem der skal modtages til specialiseret lindring.
|
| |
| |
|
| | Henvis mennesker med KOL til nyt REHPA-forløb |
| |
| |
|
| | | | Der er nu åbent for henvisninger til REHPAs nye forløb 'Træthed, hverdagsliv og KOL'. Forløbet henvender sig til mennesker med KOL, der oplever fatigue (udmattelse og udtalt træthed) og ikke er i iltbehandling. REHPA afvikler forløb i uge 39 og 48, 2025 og igen i uge 13 og 18, 2026. Deltagerne indgår i et multikomponent tværfagligt tilrettelagt program med fokus
|
|
| |
| |
|
| | på viden om fatigue, energiforvaltning, psykologiske strategier, fysiske aktiviteter og meningsfulde aktiviteter. På baggrund af deltagernes egne værdier udarbejder de mål og en handleplan for deres rehabiliteringsindsats. |
| |
| |
|
| | Nyt atlas giver overblik over palliation i Europa |
| |
| |
|
| | Hvordan står det egentlig til med palliation i Europa? Det kortlægger det nye 'EAPC Atlas of Palliative Care in the European Region 2025', der dykker ned i indsatsen i 56 europæiske lande og territorier - med bidrag fra REHPA. |
| |
| |
|
| | I atlasset bliver indsatsen vurderet ud fra seks kategorier: civilsamfundet, det politiske niveau, forskning, adgang til essentielle lægemidler, formaliseret palliativ uddannelse og adgang til behandling i specialiserede palliative indsatser. Og Danmark scorer godt. Lektor Lene Jarlbæk fra REHPA glæder sig over det omfattende datagrundlag, der kan bruges til at følge udviklingen de kommende år. |
| | |
| |
| |
|
| | SPICT-opdatering baner vejen for bedre palliation |
| |
| |
|
| | | | Psykisk sygdom er nu for første gang medtaget i det internationale værktøj SPICTTM, som hjælper sundhedsprofessionelle med at identificere behov for palliativ indsats. Det er en markant ændring, der anerkender, at også personer med psykiske lidelser kan have brug for lindrende behandling – og ikke kun dem med somatiske sygdomme. Lektor ved REHPA og Sjællands |
|
| |
| |
|
| | Universitetshospital Heidi Bergenholtz glæder sig over ændringen. - Før var psykisk sygdom slet ikke nævnt, så tilføjelsen viser, at det palliative felt rykker sig, så vi også fanger dem, der måske ikke har en somatisk sygdom, men som har en eller flere psykiske, forklarer hun. |
| |
| |
|
| | Nyt REHPA-kursus om 'Kilder til mening - kortmetoden' |
| |
| |
|
| | 'Kilder til mening – kortmetoden' er en forskningsbaseret metode udviklet af psykolog Tatjana Schnell og professor Peter la Cour til at understøtte den enkeltes mulighed for at kortlægge og udforske kilder til personlig mening og dermed et mere meningsfuldt liv med mere retning og mindre eksistentiel lidelse. Underviserne på dagen er psykologerne Nina Rottmann, SDU og Christina Maar Andersen, REHPA. Kurset ledes af Annette Rasmussen. |
| |
| |
|
| | REHPA udbyder et endags-kursus den 2. oktober 2025, hvor du lærer om baggrunden for metoden og afprøver den. Du får dit eget sæt kort og undervisningsmateriale, så du kan implementere metoden i egen praksis. |
| | |
| |
| |
|
| | Webinar: SCAD – fatigue og tilbagevenden til arbejde |
| |
| |
|
| | | | Bliv opdateret på den nyeste viden om SCAD, fatigue og arbejds-rehabilitering, når REHPA afholder webinaret 'SCAD - fatigue og tilbagevenden til arbejde' den 3. september 2025. På webinaret præsenterer Pernille Palm, klinisk sygeplejespecialist og seniorforsker, Rigshospitalet sin forskning om tiden efter en SCAD-episode. Hun har i særlig grad fokus på de nyeste resultater om SCAD-patienters oplevelser og |
|
| |
| |
|
| | udfordringer med fatigue og arbejdsrehabilitering. Hør også, hvordan man kan arbejde med fysisk aktivitet i naturen, samt hvilke kliniske erfaringer der er opnået gennem REHPAs rehabiliteringsforløb 'SCAD, træthed og hverdagsliv' ved fysioterapeut Iben Stærk, der er eksternt tilknyttet REHPA, og ergoterapeut og forløbsleder Jane Larsen, REHPA. |
| |
| |
|
| | Videndeling om rehabilitering og palliation relateret til undervisning |
| |
| |
|
| | Så er det igen blevet tid til et fælles netværksmøde for undervisere m.fl. fra landets professionshøjskoler og SOSU-skoler. Den 24. september 2025 kl. 10-15 er temaet dilemmaer, når rehabilitering og palliation kombineres. |
| |
| |
|
| | | | Mødet tager afsæt i den nye publikation 'Rehabilitering og palliation – sammenhæng ved livstruende sygdom' samt vignetmetoden. Lektor Merete Monrad introducerer til metoden som redskab til faglig refleksion. |
|
| |
| |
|
| | Feltet deler: Perspektiver om værelse til livsafslutning |
| |
| |
|
| | "Livlige fysiske rammer" og "menneskelige og medicinske kompetencer" vægter tungest for indlagte, der snart skal dø, når de skal forholde sig til det rum, de skal afslutte livet i. Det er i hvert fald resultatet af undersøgelsen 'Palliative Care Environments in an Acute Hospital for End-Of-Life Care-Perspectives of Patients, Next of Kin and Healthcare Professionals'. Her undersøgte et forskerteam, hvordan man skaber de bedst mulige rammer for de sidste dage af livet – på en kirurgisk akutafdeling præget af aktivitet, alarmer og akutbehandling. Det gjorde de gennem 20 kvalitative interviews med syv patienter, tre pårørende og ti sundhedsprofessionelle. Alle deltagergrupper fremhævede betydningen af fysiske omgivelser, der kan skabe ro og tryghed – herunder æstetik, kontakt til naturen, lysindfald og en hjemlig atmosfære. Der blev også lagt vægt på, at de gerne vil undgå den kliniske indretning. Det handler om at skabe en stemning, der understøtter værdighed og nærvær i livets afslutning. I studiet lød det fx om rummet: - Det skal indrettes hyggeligt – med nogle pæne farver. Jeg er lidt træt af hvidt, det er meget sterilt og hospitalagtigt. Og så blev det også tydeligt af studiet, at kompetente og empatiske sundhedsprofessionelle er essentielle. Tryghed skabes i lige så høj grad gennem relationer, som gennem rummets indretning. Spørger man medforfatter Dorte Melgaard om, hvordan studiet kan bruges, lyder svaret: - Studiet giver perspektiver fra alle brugere af rummet og dermed en viden, som kan inddrages direkte i indretning af fremtidige sengestuer på et akut sengeafsnit, siger hun og forklarer, at patienter og pårørende også efterspørger rum til nærvær, der fx gør det muligt for de pårørende at spise et måltid mad på stuen, siddende ved siden af den døende, så de har en nærhed. Studiet, der blev gennemført i begyndelsen af 2023 på Regionshospital Nordjylland, havde til formål at belyse, hvad der er vigtigt i planlægningen af en palliationsstue for alvorligt syge og døende. COREQ blev brugt som guideline i studiet. Patienter og pårørende indgik ikke i planlægningen af studiet, men sygeplejersker fra afdelingen bidrog med input, der gjorde det muligt at gennemføre undersøgelsen i en klinisk hverdag. Bag studiet står Dorte Buchwald, Regionshospital Nordjylland; Cecilie Hübner, Regionshospital Nordjylland; Louise Sofia Madsen, Defactum; Dorte Melgaard, Aalborg Universitetshospital. |
| |
| |
|
| | Oplev australsk seniorforsker folde sig ud |
| |
| |
|
| | | | Ergoterapeut og seniorforsker Deidre Morgan fra Flinders Universitet, Australien fortalte på et REHPA-webinar om sin forskning. Den fokuserer på hverdagsliv og funktionsevne ved livets afslutning, og hvilke områder |
|
| |
| |
|
| | af funktionsevne der prioriteres af patienter, omsorgspersoner og fagpersoner. I videoen får du gavn af erfaringer fra hendes mangeårige karriere, der både består af 26 års klinisk erfaring i rehabilitering og akut medicin, 13 år i den specialiserede palliative indsats og 15+ års erfaring som forsker. Foredraget 'Embodiment, palliative rehabilitation and positive risk taking' henvender sig til fagpersoner, der beskæftiger sig med rehabilitering ved livstruende sygdom og/eller palliation, ledere og brugerorganisationer samt forskere inden for feltet. |
| |
| |
|
| | Få inspiration til at understøtte håb |
| |
| |
|
| | Se den interaktive video af oplæg fra webinaret 'Håb ved alvorlig sygdom' for alle, der arbejder med mennesker med alvorlig og livstruende sygdom. |
| | |
| |
| |
|
| | Professor Denise Larsen fra University of Alberta, Canada gav eksempler på, hvordan fagpersoner kan understøtte håb i relation til mennesker, der lever med kroniske smerter med Parkinsons Sygdom i oplægget: 'Facilitating Hope in Group and Individual Treatment Contexts: The Strengths, Hope and Resourcefulness Program'. Du kan også se en kort introduktion til projektet 'Håb og handlekraft i voksenlivets overgange med alvorlig sygdom' (støttet af VELUX FONDEN) ved projektgruppen. Eller se lektor og psykolog, Dorte Toudal Viftrup, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU, der talte om 'Et sprog for livsafslutning og død - hospicepatienters oplevelse af at tale om livsafslutning og efterliv'. |
| |
| |
|
| | Uddrag af nye udgivelser fra REHPAs forskning |
| |
| |
|
| | Validation of the Bangla Version of the HeartQoL Health-Related Quality-of-Life Questionnaire for Patients With Coronary Heart Disease in Bangladesh; Uddin J, Alam SI, Zangger G, Thygesen LC, Karim R, Rashid MA et al. Value in Health Regional Issues. 2025 sep.;49:101126. doi: 10.1016/j.vhri.2025.101126 A joint hospital initiative to strengthen general palliative care in the hospital: an action research study on challenges and facilitators; Bergenholtz H, Kragh C, Ziebell M, Hølge-Hazelton B, Gaardboe O. BMC Palliative Care. 2025 dec.;24:121. doi: 10.1186/s12904-025-01764-9 Perfect health not so perfect after all - a methodological study on patient-reported outcome measures in 2574 patients following percutaneous coronary intervention; Norekvål TM, Iversen MM, Oterhals K, Allore H, Borregaard B, Pettersen TR et alHealth and Quality of Life Outcomes. 2025 apr. 5;23:35. doi: 10.1186/s12955-025-02360-4 The Social Construction of Palliative Care for Individuals With Dementia: Implications for Social and Healthcare Assistants and Helpers Working in Nursing Homes and Home Care; Shabnam J, Raunkiaer M. Health and Social Care in the Community. 2025;2025:3480655. doi: 10.1155/hsc/3480655 |
| |
| |
|
| | Vi opdaterer løbende kalenderen på rehpa.dk. Send en mail til: rehpa.web@rsyd.dk, hvis du kender til arrangementer, vi skal rette eller tilføje i kalenderen. 03.09.2025: Webinar: SCAD - fatigue og tilbagevenden til arbejde, REHPA 12.09-21.11.2025: Psykosocial Rehabilitering, KP 17.09-11.12.2025: Palliativ efteruddannelse i Aarhus efterår 2025, Region Midtjylland 24.09.2025: Fælles netværksmøde for SOSU-skoler og Professionshøjskoler i Danmark, REHPA 25.09.2025: Tankeophold om omsorg, Hospice Limfjord 25.09-30.10.2025: Kursus: Eksistentiel og åndelig omsorg, Anker Fjord Hospice 30.09.2025: REHPA netværksmøde om unge voksne og kræftrehabilitering, REHPA 02.10.2025: Kursus: Lær at anvende 'Kilder til mening - kortmetoden' i rehabilitering, hvor patienter/borgere lever med eller efter en livstruende sygdom, REHPA 23.10.2025: Tankeophold om tillid, Hospice Limfjord 03.-15.11.2025: Kurset: Onkologisk Fysioterapi, Center for Kræft og Sundhed, København 04.11.2025: 17. Rehabiliteringskonference 2025, MarselisborgCentret og Rehabiliteringsforum Danmark 04.11.-04.12.2025: Kursus: Eksistentiel og åndelig omsorg, Anker Fjord Hospice 20.11.2025: REHPA Netværksmøde om kommunal rehabilitering for mennesker med livstruende sygdom, REHPA 20.11.2025: Tankeophold om håb, Hospice Limfjord 21.11.2025: Palliativ indsats til børn og unge i Danmark - Tværsektorielt og tværfagligt samarbejde, REHPA Nationalt Videnscenter for Demens har lanceret et e-learningskursus om udfordrende adfærd hos mennesker med demens, som du gratis kan gennemgå på deres hjemmeside.
|
| |
| |
|
| | Nyt fra REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyhedsbrevet udsendes af Region Syddanmark Copyright © 2024 REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation. All rights reserved. Du modtager denne e-mail, da du har tilmeldt dig nyhedsbrevet fra REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation. Billeder © Colourbox og REHPA
Vores adresse er: REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation Vestergade 17 5800 Nyborg Danmark |
| |
| |
|
|