logo.PNG
 
fra barn til voksen.jfif
 

Nyhedsbrev April 2025

 
 
 
 

I dette nyhedsbrev kan du læse om et NYT gratis kursus i Mestring af Stress til borgere i Odense Kommune, høre nyt om Støttepunktet og Ungetilbudsnetværket, samt få et overblik over vores arrangementer i 2025. Vi præsenterer to nye medarbejdere, og så er vi på udkig efter unge, som har lyst til at give input i forhold til arbejdet med unge i Ungetilbudsnetværket, se nærmere nedenfor.

 

God læselyst  

 
 
 
 

NYT gratis kursus Mestring af Stress til borgere i Odense Kommune

Komiteen for Sundhedsoplysning har i samarbejde med Odense Kommune, Frederiksberg Kommune, Køge Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune og Viborg Kommune udviklet indsatsen Mestring af stress. Udviklingen er finansieret af de fem kommuner og Komiteen for Sundhedsoplysning.

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Vi er i Center for Mental Sundhed netop i gang med det første kursusforløb, og der er planlagt endnu et kursusforløb til efteråret med start den 29. oktober 25 i tidsrummet kl. 16.00 - 18.30.

 

Hvis du er interesseret, er du velkommen til at kontakte:
Koordinator Gitte: ginil@odense.dk - tlf. 20 58 85 17 eller
Koordinator Susanne: suske@odense.dk - tlf. 24 87 17 80 

 
 
 
 
Læs mere om Mestring af Stress og Lær at tackle angst og depression her
 

Støttepunktet

I sidste nyhedsbrev fortalte vi om Støttepunktet, som er målrettet børn og unge i mellem 10-30 år, deres forældre og fagpersoner. På hjemmesiden Støttepunktet.dk kan du finde hjælp og vejledning, hvis du har det svært, eller hvis en du kender har det svært. Her er samlet over 70 tilbud, som er både regionale, kommunale, frivillige organisationer og foreninger.

 

I vores SMS-rådgivning, hvor du kan henvende dig anonymt på tlf. 35 74 50 00, har vi indtil videre hjulpet adskillige unge mennesker, som går og bøvler i hverdagen, videre i andre tilbud. Vi har lyttet, når de har haft brug for det og udvikler fortsat på denne form for rådgivning, så vi kan hjælpe så mange børn og unge som muligt. I vores telefonrådgivning har vi både hjulpet børn og unge videre, men særligt forældre og fagpersoner har henvendt sig telefonisk, for at få sparring på, hvordan de hjælpe deres børn og unge. Du kan træffe os på dette telefonnummer 63 75 08 75.

 

Vi glæder os over, at flere og flere bliver opmærksomme på, at Støttepunktet findes og derfor kan få den rette hjælp.

 
Læs mere om Støttepunktet her
 
 
 

Vores arrangementer 2025

Ungetilbudsdagen får nye lokaler, arrangement med fokus på de unge som pårørende, Sindets Dag: "Det hele menneske" og mange flere.

 

Vi har allerede afholdt vores første temadag og kursus for fagpersoner, og vi er i fuld gang med at planlægge resten af vores arrangementer for 2025.


I de første par måneder har vi haft fokus på at skabe et stærkt fagligt fundament, som vi kan opbygge vores arrangementer omkring. Vores kommende arrangementer kommer bl.a. til at have mere afsæt i ABC-metoden og Odense Kommunes Psykiatrihandleplan.

 

Vi er meget interesseret i nye samarbejder, og du er velkommen til at kontakte os, hvis du har ideer til arrangementer eller synes, der mangler fokus på særlige temaer.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Ungetilbudsnetværket - tilbud til børn og unge i Odense, der har det svært

I Center for Mental Sundhed er vi tovholdere for Ungetilbudsnetværket, som ved årsskiftet rundede over 70 tilbud til børn og unge, der har brug for ekstra støtte.

 

Netværket har til formål at:

  • Synliggøre tilbud til unge i Odense, der har brug for rådgivning, støtte og behandling. 
  • Gøre det lettere for unge, forældre, fagpersoner m.fl. at finde det rette tilbud. 
  • Styrke den tidlige indsats.
  • Styrke trivslen og mental sundhed blandt unge i Odense.
  • Partnerne i netværket styrker hinandens viden om trivsel, tendenser og tilbud til unge.
  • Skabe synergi og sammenhængskraft på tværs og derigennem være med til at udvikle og iværksætte forebyggende og informative tiltag.  

Der er en arbejdsgruppe omkring Ungetilbudsnetværket, som mødes og koordinerer og arrangerer møder i netværket og den årlige Ungetilbudsdag.

 

Vi vil gerne have dig med:

Der er enighed i arbejdsgruppen om, at det kunne være relevant og spændende at få et ungeperspektiv ind i arbejdsgruppen. Er du mellem 13-30 år og ønsker at komme med din mening i forhold til arbejdet med unge i Ungetilbudsnetværket og særligt med vores årlige arrangement "Ungetilbudsdagen", vil vi derfor meget gerne have dig med i netværket. Der er plads til 5 unge, og det vil være efter først-til-mølle princippet.

 

Det forventer vi:

  • At du kommer til min. 3 møder i arbejdsgruppen årligt.
  • At du er med til at sparre omkring relevante oplægsholdere, temaer m.m. i forhold til Ungetilbudsdagen.
  • At du har lyst til at dele dine refleksion, viden og erfaring som ung i Odense.

Hvis du er interesseret eller har lyst til at høre mere, må du meget gerne kontakte:

Emilie: ega@odense.dk - tlf. 63750875 eller

Frederikke: frefe@odense.dk - tlf. 20588528

 
 
 

Velkommen til to nye ansigter i Center for Mental Sundhed 

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Rådgivning

Vi tilbyder anonym rågivning til dig, der er fyldt 18 år og bor i Odense. Vi tager altid udgangspunkt i dig og din situation.

Du kan få op til 3 rådgivningssamtaler hos os. Vi er fagprofessionelle, har stor erfaring og vi lytter meget gerne.

Kontakt os og book en tid til rådgivning eller kom til vores rådgivning uden tidsbestilling torsdage kl. 13.00-15.30. Her vil vores dør stå åben, og du er velkommen til at kigge forbi til en snak.

 
Læs mere her
 
 
 
 
gOD PÅSKE.png
 
Kontaktinformation

mentalsundhed@odense.dk eller

tlf. 6375 0875, tlf. tid: Mandag - torsdag: 12.30-15.30 og Fredag: 10.00-12.00

Jernbanegade 15, 5000 Odense C.

 
 
 
 
 
 
Social media icon Social media icon
 

Du har givet samtykke til, at vi registrerer dit navn og din email for, at vi kan sende nyhedsbreve fra Center for Mental Sundhed til dig. Vi vil ikke bruge dine oplysninger i andre sammenhænge. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde nyhedsbrevet.

Læs mere om dine rettigheder i forhold til beskyttelse af borgere og virksomheders data, som Odense Kommune har registreret.