Pressemeddelelse
1/5/2019
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Ny sponsoraftale giver danseakademi mere spillerum

 
 
 
 

En ny sponsoraftale med energiselskabet OK gør det muligt for lokale at støtte Danseakademiet City Ballet, hver gang bilen tankes - helt uden at det koster ekstra.

 
 
 
 

Danseakademiet City Ballet har som mange andre foreninger i Danmark underskrevet en sponsoraftale med energiselskabet OK. Arkivfoto.

 

 

På Danseakademiet City Ballet drømmer de om oftere at kunne holde arrangementer for eleverne.

 

Den drøm er nu rykke tættere på at gå i opfyldelse, efter at akademiet har underskrevet en ny sponsoraftale med energiselskabet OK.

 

"Aftalen betyder rigtig meget, da den giver os mere spillerum. Men hvordan og hvilke arrangementer vi kommer til at bruge pengene på, har vi endnu ikke besluttet," siger Bogusia Gauden, der er dagligleder og underviser hos Danseakademi City Ballet.

 

Sådan støttes danserne

Aftalen er simpel. Man kan støtte danseakademiet med 5 øre for hver liter, der tankes hos OK. Det koster ikke ekstra at tanke, da det er OK og energiselskabets forhandlere, som betaler støtten.

 

Man skal bare huske at melde sit OK Benzinkort til Danseakademi City Ballets sponsoraftale, så gives støtten uanset, om betalingen sker med benzinkortet, betalingskort eller i Tank & Betal-appen.

Akademiet får 5 øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK. Og yderligere 5 øre pr. liter, hvis man også har mobiltelefoni hos OK. På den måde kan man støtte danserne med i alt 15 øre, hver gang man tanker en enkelt liter brændstof.

 

Lokale aktiviteter er OK

OK er med på banen, når flere af Danmarks bedste sportsudøvere kæmper for guld. Men støtten går ikke kun til eliten. I en lang årrække har OK også støttet lokalsporten, da virksomhedens tankstationer spiller en rolle i lokalsamfundet. Derfor har det virket naturligt for OK at støtte lokalsporten.

 

"Lige nu har mere end 1.600 foreninger over hele landet en sponsoraftale med OK. Sponsorkronerne bliver omsat til mange gode oplevelser i klubber og foreninger og hjælper med til, at børn og unge har mulighed for at dyrke idræt, der hvor de bor," siger Anders Knudsen, salgsdirektør i OK.

 

Fakta om OK og sponsoratet:

  • OK er et dansk andelsselskab, ejet af cirka 12.000 kunder og forhandlere
  • OK forsyner boligejere, landbrug og erhvervsliv med olie, brændstof, naturgas, varmepumper, solceller, el, mobiltelefoni og forsikringer
  • OK støtter sammen med de lokale OK-forhandlere omkring 1.600 klubber og foreninger over hele landet. Foruden sporten støtter OK bl.a. arbejdet i SOS Børnebyerne samt Dansk Handicap Idræts-Forbund
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

Katrine Nielsen

Kommunikationsmedarbejder

Kast@ok.dk

 
 
 
 
 
 

OK a.m.b.a. - Åhave Parkvej 11 - 8260 Viby J

 
Social media icon Social media icon Social media icon
 
Vis i browser
 
Afmeld udsendelser