| | Nyhedsbrev 13. december 2024 |
| |
| |
|
| | Tak for et fantastisk samarbejde i året, der gik |
Snart siger vi goddag til et nyt år, og vi takker for det stærke samarbejde, vi har haft i årets løb. 2024 har været endnu et godt år for Nordfyn, og vi er stolte over igen at kunne kalde os Fyns mestre i erhvervsvenlighed. Siden 2018 har vi holdt os i toppen af Dansk Industris Erhvervsklimaundersøgelse, og det er ikke mindst takket være jer virksomheder. Jeres gode vurdering af vores samarbejde viser, at dialogen mellem virksomhederne og kommunen fungerer - og det er en forudsætning for et godt erhvervsklima. I løbet af året har vi haft fornøjelsen af at besøge en del af jer, og hvert eneste besøg har været en stor inspiration. Tak fordi I tager jer tid til at dele jeres erfaringer og indsigt med os - det giver os mulighed for at udvikle samarbejdet og i fællesskab skabe vækst og udvikling på Nordfyn. Vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde i 2025. Allerede den 21. januar inviterer vi til den traditionsrige nytårskur for det lokale erhvervsliv og vores øvrige samarbejdspartnere. Det bliver en aften fyldt med inspirerende oplæg og netværk. Se invitation og tilmeld dig Rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår! Mette Landtved-Holm Morten V. Pedersen Borgmester Kommunaldirektør |
| |
| |
|
| | |
Håndværkermøde med asbesthåndtering som højdepunktSidst i oktober var Nordfyns Kommune vært for det årlige håndværkermøde. Sammen med en engageret gruppe håndværkere havde vi sammensat et program, der både informerede, lagde op til dialog og motionerede lattermusklerne. Der blev orienteret om de kommende anlægsprojekter for de næste år. Denne gang havde vi også valgt at sætte et bredere fokus på kommunens anlægsprojekter, hvor vi blandt andet fulgte et byggeprojekt hele vejen fra den politiske beslutning til det færdige byggeri. Vi tog også temperaturen på varmeforsyning og diskuterede, hvordan vi sammen kan håndtere udfordringerne med at skaffe kvalificeret arbejdskraft i en tid, hvor beskæftigelsen allerede er høj. Dagens mest tankevækkende - og samtidig underholdende - indslag stod Peter Orby for. Hans oplæg om håndtering af eternit og asbest gav både stof til eftertanke og smil på læben En stor tak til den planlægningsgruppe af håndværkere, der havde været med til at sammensætte programmet. Og ikke mindst tak til alle de fremmødte, værdifulde input og den aktive deltagelse. Vi glæder os allerede til næste års håndværkermøde og til det fortsatte samarbejde! |
| |
| |
|
| | Giv en dag til miljøetVær med torsdag d. 24. april 2025, når Danmark går sammen om forandring på Den Nationale Klimahandledag! Klimahandledagen er en årlig begivenhed, hvor arbejdspladser, lokalsamfund, foreninger, osv. går sammen om at gøre en forskel for klimaet gennem klimahandlinger med henblik på at skabe grøn forandring. Klimahandlinger kan være mange ting, og de kan være stor eller små. Det vigtigste er bare, at man ønsker at hjælpe klimaet, og gør det tydeligt ved at handle aktivt. Klimahandlinger kan være f.eks. være: - Støt op om grønne madvaner ved at servere vegetarmad eller mad med lavt CO2-aftryk i jeres kantiner.
- rrangér en byttebørs på arbejdspladsen, så I kan give nyt liv til de ting, I ikke benytter længere.
- Tag tid ud af kalenderen og hjælp jeres lokalområde ved at indsamle affald.
- Brug gamle grene, kviste, træstykker, osv. til at lave et kvashegn. På den måde bidrager i til biodiversiteten ved at skabe nye levesteder til insekter.
- Plant frugttræer, hvis I har plads. Det binder CO2, men sikrer også frugt til jeres medarbejdere.
- Etabler rammerne for samkørsel på arbejdspladsen, så det er lettere for jeres medarbejdere at vælge det grønne alternativ.
- Klimahandledagen er en oplagt mulighed for at sætte nye grønne tiltag i søen eller sætte fokus på den grønne omstilling i ens virksomhed.
Læs mere om klimahandledagen og tilmeld jer |
|
Edison: Unge opfinderspirer tog rampelyset Igen i år var Nordfyns Gymnasium vært for lokalfinalen i opfinderkonkurrencen - Edison. Cirka 265 elever fra alle de nordfynske 7. klasser var samlet for at komme med deres visioner for, hvordan vi skaber en bedre og mere bæredygtig fremtid.
Edison er en landsdækkende opfinderkonkurrence og uddannelsesforløb for elever i 6. og 7. klasse i hele Danmark, hvor de arbejder med og styrker deres kompetencer inden for teknologi, entreprenørskab og innovation.
Under årets tema - "Din og min by i bevægelse" - præsenterede eleverne deres bud på, hvordan man kan styrke bæredygtigheden, kulturen, forsyningen og infrastrukturen i deres lokalområder.
Der var tænkt store tanker, og der blev fremvist prototyper på nye løsninger, ideer til kulturelle indslag og spændende drømme for fremtiden. Tak til eleverne for deres opfindsomme ideer.
Der skal lyde et stort tak til de nordfynske virksomheder, der har sat tid af til være dommere i konkurrencen!
Bogense Plast A/S, Emmelev A/S, Senmatic A/S, Nordfyns Erhverv og Turisme, LOUDdesign, MENY Bogense, Kærsgaard I/S, Lykkeslund |
| |
| |
|
| | Video fra lokalfinalen Vi havde et lille filmhold med på dagen, hvor de interviewede både elever og dommere. Se videoen her. |
| | |
| |
| |
|
| | Lokale virksomheder bakkede op om uddannelsesmesse I starten af november dannede Nordfyns Gymnasium ramme om en vellykket uddannelsesmesse, hvor flere nordfynske virksomheder stillede op med en stand og på den måde præsenterede sig for de unge.
Det er positivt, at nordfynske virksomheder bidrager aktivt, så vi ved fælles hjælp kan være med til at sikre, at der er kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. Det er blandt andet uddannelsesmessen med til at bane vejen for. Standene blev besøgt af små 400 elever. Ud over grundskolerne og 10. klasserne, deltog også en del elever fra FGU (den forberedende grunduddannelse).
TAK til følgende virksomheder for at have en stand på messen: - Autodan
- Bygma Otterup
- FH Fyn (Fagbevægelsens Hovedorganisation)
- Fjernvarme Fyn
- JK Byg & Montage
- Nordfyns Kommmune, SOSU-uddannelsen
- SuperBrugsen Søndersø
|
|
Nye regler for asbestFor at minimere sundhedsrisici fra asbeststøv er det fra 1. januar 2025 kun autoriserede virksomheder, som må nedrive asbestholdigt materiale. Autorisation kræver et godkendt kvalitetsledelsessystem og en fagligt ansvarlig med særlig uddannelse. Private kan fortsat udføre kortvarigt arbejde, som fx fjernelse af enkelte tagplader, men større projekter skal udføres af professionelle for at undgå sundhedsfare. Det er Arbejdstilsynet, der er myndighed på området, og de har udarbejdet en informationsside om emnet. Du finder den her. Du kan kontakte Arbejdstilsynets Call Center på 70 12 12 88, hvis du har spørgsmål til de nye regler. Det er fortsat Nordfyns Kommune, der er myndighed på håndteringen af asbestaffald. Har du spørgsmål til denne del, kan du sende en mail til Dennis Carlsen, dcarls@nordfynskommune.dk, eller ringe på 51 28 35 04. |
|
Styrket affaldstilsynFra 2025 bliver affaldstilsynet i Danmark styrket for at sikre bedre affaldssortering og høj udnyttelsesgrad af materialer. Alle virksomheder bliver omfattet, og tilsynet opdeles i to typer: et administrativt og et fysisk. Det administrative tilsyn gennemgår affaldsdata uden fysisk besøg, mens det fysiske tilsyn indeholder inspektion af affaldshåndtering. Initiativet skal mindske CO2-udledninger, fremme cirkulær økonomi og sikre ens regler for alle virksomheder. Nordfyns Kommune har endnu ikke det fulde overblik over, hvordan det styrkede affaldstilsyn bliver udrullet. Vi afventer endelig information fra Miljøstyrelsen. Når Nordfyns Kommune kender detaljerne, vil det fremgå af kommunens hjemmeside, ligesom de virksomheder, der skal have et tilsyn, vil blive kontaktet direkte. Du kan finde information om det styrkede affaldstilsyn på Miljøstyrelsens hjemmeside. |
|
Bygge- og anlægsopgaver: Fremtidige udbud De kommunale bygninger i Nordfyns Kommune renoveres kontinuerligt, og der er i 2025 også afsat en pulje til renovering. Puljen prioriteres løbende og vil i 2025 blandt andet gå til energirenovering, tagrenovering med mere. I 1. kvartal af 2025 forventes følgende opgaver at blive sendt i udbud: Nedrivning af en enkelt ejendom. Alle større opgaver forventes udbudt i hovedentrepriser. Hvis I har interesse i opgaverne er i velkommen til at kontakte Faglig Koordinator Morten Grønvald på mgroen@nordfynskommune.dk |
| |
| |
|
| | Vil du gerne modtage ErhvervsInfo, kan du tilmelde dig her. Vi udkommer med 4 numre årligt. |
| | |
| |
| |
|
|