REHPA Nyt - juni 2026

 
 
 
 

INSPIRE: Et europæisk studie med patientens mål i centrum

 
 
 
 

Det stor paneuropæiske projekt INSPIRE (INtegrated Short-term Palliative REhabilitation in cancer) nærmer sig sin afslutning. Selvom der endnu ikke foreligger endelige resultater, kan både de fagprofessionelle og forskerne, der har deltaget, berette om foreløbigt gode erfaringer.

 

Målet med projektet har været at undersøge, hvordan en kortvarig palliativ rehabiliteringsindsats kan hjælpe mennesker med livstruende sygdom med at bevare funktionsevne og leve det liv, der er vigtigt for dem

 

Kræftafdelingen og Afdeling for Lindrende Behandling på Herlev Hospital har været med til at afprøve en intervention til patienter med kræft i bugspytkirtlen som en del af projektet. Fysioterapeuterne har arbejdet med en model, der bl.a. giver en ny systematik til deres arbejde.

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Selvom forskerne endnu ikke ved, om interventionen har haft større effekt end den sædvanlige indsats, er der allerede vigtige erfaringer at bygge videre på.

 

- Vi ved, at det har kunnet lade sig gøre at gennemføre et stort studie med mennesker, der var langt i deres sygdomsforløb og tæt på at dø. Det er et robust studie med mange deltagere, så når vi har resultaterne, vil vi også kunne sige noget på baggrund af dem. Vi ved allerede nu, at indsatsen har været meningsfuld for både patienter og fagprofessionelle, siger Lise Nottelmann, postdoc og forsker på den danske del af projektet.

 

INSPIRE har dermed allerede vist, at forskning, rehabilitering og palliation kan gå hånd i hånd - med patientens egne mål som det naturlige omdrejningspunkt.

 
Læs mere om projektet på REHPAs hjemmeside
 
 
 
 
 
 

Kursus: Kognitiv adfærdsterapi for søvnløshed (CBT-i)

 
 
 
 

REHPA udbyder igen kursus i kognitiv adfærdsterapi for søvnløshed (CBT-i). Kurset er for kommunale og regionale fagpersoner på hospitalsafdelinger, i senfølgeklinikker, kommunal rehabilitering og lignende, der arbejder med patienter og borgere med søvnproblematikker.


Kurset finder stede den 10. marts 2027 i Nyborg.

 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

På kurset får deltagerne:

  • Kompetencer i at anvende CBT-i metoden til at rådgive og behandle patienter og borgere med insomni i praksis.
  • Viden om søvn, forståelse for søvnproblematikker og indførelse i CBT-i metodens redskaber til at afhjælpe søvnproblemer.
  • CBT-i materiale og redskaber, som du direkte kan anvende i din rådgivning og behandling i samspil med dine patienter eller borgere. 

Søvnproblemer er en kendt senfølge for mennesker med og efter kræft, der kan vare flere år. Men søvnproblemer, i form af problemer med enten at falde i søvn eller fastholde søvn (insomni), viser sig både hos almenbefolkningen og hos mennesker med livstruende eller kronisk sygdom. Det kan påvirke både funktionsevne og livskvalitet negativt.

 

Kognitiv adfærdsterapi er en evidensbaseret indsats, der har dokumenteret effekt i relation til insomni, derfor udbyder REHPA kursus i CBT-i i samarbejde med psykolog Peter Askou Jakobsen.

 
 
 
 

Samtalehjul skal hjælpe pårørende til mennesker med Parkinsons sygdom

 
 
 
 

På baggrund af projektet 'Relativ Hope, Relativ Care' har en række forskere, heriblandt Merete Tonnesen fra DEFACTUM og Vibeke Graven fra REHPA, udviklet et samtalehjul, der kan understøtte samtaler i grupper med pårørende til mennesker med Parkinsons sygdom, hvor der ikke er en moderator til at facilitere dialogen.

 
 
 
 
 
 
 
 
 

- Det er tænkt som en støtte. Eller måske snarere et idékatalog med emner og spørgsmål til samtalerne. Det er vigtigt at tale om, hvad det vil sige at være pårørende til en person med Parkinsons sygdom, men lige så vigtigt er det at tale om, hvordan man selv har det i rollen som pårørende, fortæller forsker Merete Tonnesen på DEFACTUMs hjemmeside.

 
 
 
 

Seksuelle senfølger efter kræft er udbredte - rehabiliteringsbehovet kalder på større opmærksomhed

 
 
 
 
 
 
 
 
 

- Det er godt, at der kastes lys på, at mennesker, der har haft kræft eller andre livstruende sygdomme, er påvirkede af seksuelle senfølger. Det vigtige er, at vi bliver bedre til at hjælpe borgerne til et meningsfuldt liv med så god en funktionsevne og livskvalitet som muligt - også efter et kræftforløb. Det nuværende fokus der er på senfølger, både blandt politikere, i medierne og i forskningen, håber jeg, kan være med til at skabe et momentum, siger Ane Bonnerup Vind, videncenterchef, REHPA.

 

Mangler du, som sundhedsprofessionel, værktøjer til, hvordan du taler med mennesker, der har eller har haft kræft, om seksuelle senfølger, kan du finde inspiration hos SIG Senfølger.

 

Du kan også finde både inspiration og materiale til undervisning og samtaler om seksuelle senfølger på rehpa.dk, hvor REHPAs klinikergruppe har beskrevet praksis for REHPA-forløbet 'Udvalgte senfølger, hverdagsliv og kræft'. Her står også mere om baggrunden for vigtigheden af at tale med borgere og patienter om seksuelle senfølger.

 

Du kan læse mere i REHPA-notatet 'Rehabiliteringsbehov hos mennesker med livstruende sygdom. Opgørelse af selvrapporterede rehabiliteringsbehov blandt deltagere i forløb ved REHPA Forskningsklinik 2018-2023 (2024).

 
 
 
 
 
 
 
 

Naturtilbud til unge voksne (25-45 år) med uhelbredelig eller langvarig kræft

 
 
 
 

Husk at Center for Kræft og Sundhed København stadig holder naturforløb i Farum i regi af projekt 'Forbundet af Natur' for unge voksne (25-45 år) med uhelbredelig eller langvarig kræft.

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Det kræver ingen forudgående erfaringer med friluftsliv, særligt udstyr eller lignende.

 

Forløbet foregår på dansk. Deltagerne skal være selvhjulpne og kunne gå ca. 1,5 km i roligt tempo.

 

Potentielle deltagere - eller sundhedsprofessionelle omkring den unge - kan kontakte Center for Kræft og Sundhed København hele sommeren på telefon: 82 20 58 00 eller mail: kraeft@kk.dk.

 

Naturterapeut Maria Fray følger op på henvendelser fra uge 30, 2026 og inviterer potentielle deltagere til en afklarende samtale. Man forpligter sig ikke til noget, fordi man siger ja til at høre mere.

 
 
 
 

Den 18. Nationale Rehabiliteringskonference: Rehabilitering i forandring

 
 
 
 

Der er åbent for tilmelding til den 18. Nationale Rehabiliteringskonference. Programmet og de første tre oplægsholdere er på plads.

 

I år er temaet: Rehabilitering i forandring: Personcentrerede og sammenhængende forløb i en reformtid. Rehabiliteringsforum Danmark, der står bag konferencen, sætter fokus på, hvad personcentreret rehabilitering indebærer, og hvordan sammenhængende forløb kan styrkes i lyset af de aktuelle reformer.


Blandt oplægsholderne er: 

  • Nicola Kayes, professor i rehabilitering ved Auckland University of Technology, Associate Dean for Research ved Faculty of Health and Environmental Sciences, og Co-Director for Centre for Person Centred Research. 
  • Lisbeth Rosenbek Minet, professor i fysioterapi og personcentreret rehabilitering ved Syddansk Universitet og tilknyttet Geriatrisk Afdeling, Odense Universitetshospital.
  • Christian Bøtcher Jacobsen, professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet og centerleder ved Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse.

Konferencen afholdes i Odense den 3. november 2026 ved Odense Congress Center.

 
 
 
 

VIVE-rapport om danske vågeres motivation

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Rapporten fra VIVE bygger på et tidligere forskningsprojekt om, hvad der får vågere til at våge.

 

Formålet med rapporten er at bidrage med viden om, hvordan det er at være til stede hos døende mennesker, og hvordan vågerne yder omsorg i den sidste tid.

 

- Mange vågere vil gerne gøre noget godt for andre. Når de bliver spurgt, hvorfor de er vågere, svarer mange, at "ingen skal dø alene". De oplever en ambivalens over for døden i den brede befolkning, som de gerne vil være med til at afhjælpe. De fortæller om deres oplevelser som vågere til familie og bekendte for at nedbryde det tabu, som de oplever, at døden er for mange, fortæller Laura Skifter Andersen, analytiker hos VIVE.

 

Rapporten kan være med til at sætte fokus på, hvordan man kan være nærværende hos et døende menneske, både som frivillig og som pårørende. Samtidig kan sundhedsprofessionelle blive opmærksomme på, hvilken rolle vågere kan udfylde i en tid, hvor samarbejdet mellem professionelle og frivillige er vigtigt at udvikle.

 
 
 
 

Feltet deler:

Ny model skal styrke tidlig integration af palliation i kræftforløb

 
 
 
 

I en metodeartikel beskriver forskerne, hvordan de gennem fire år har udviklet den tværsektorielle 'Cross-PALL-model'.


Modellen er udviklet i tæt samarbejde med patienter, pårørende, hospitalsafdelinger, almen praksis og kommunale hjemmesygeplejersker. Den bygger på eksisterende arbejdsgange og redskaber og samler bl.a. systematisk behovsvurdering, fælles beslutningstagning, styrket kommunikation mellem sektorer og en mere proaktiv inddragelse af patientens egen læge og hjemmesygepleje.

 

Ambitionen er at understøtte mere personcentrerede og sammenhængende forløb, hvor patienternes behov identificeres tidligt, unødige akutte indlæggelser forebygges, og flere - hvis de ønsker det - kan tilbringe mere tid i eget hjem.

 

Artiklen konkluderer, at Cross-PALL-modellen er en gennemførlig, skalerbar og evidensbaseret tilgang til at styrke tidlig palliation i onkologi.

 
 
 
 

Deltagere til forløb for unge

med og efter kræft

 
 
 
 

Der er stadig ledige pladser på årets sidste rehabiliteringsforløb for unge voksne mellem 18 og 39 år. Det finder allerede sted i uge 33: den 10.-14. august 2026 med opfølgningsophold den 26.-27. oktober 2026.

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Har du kontakt med en ung voksen, der har eller har haft kræft, som har brug for et kærligt skub til at komme videre i livet. På forløbet møder de andre i samme situationer, som de kan spejle sig i. De møder også en række dygtige fagpersoner, der hjælper de unge med:

  • Strategier til at håndtere hverdagen
  • Forståelse for de ændringer, der er opstået i hverdagen, som følge af kræftsygdommen
  • Erfaringsudveksling med andre unge voksne, der har afsluttet deres kræftbehandling
 
 
 
 

God sommer

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Uddrag af nye udgivelser fra REHPAs forskning

 
 
 
 

Tonnesen M, Warren N, Graven V. Relative Hope, Relative Care: Parkinson's Disease Family Carers on Hope and Evolving Care. Qualitative Health Research. 2026. Epub 2026. doi: 10.1177/10497323261440852

 

Krašna A, Sommer H, Thuesen J. Organizational Roles and Tasks of Occupational Therapists in Interventions Combining Rehabilitation and Palliative Care for People with COPD: A Scoping Review. Occupational Therapy In Health Care. 2026 maj 19. Epub 2026 maj 19. doi: 10.1080/07380577.2026.2669235

 
 
 
 

Kalender

 
 
 
 

Vi opdaterer løbende kalenderen på rehpa.dk.
Send en mail til: rehpa.web@rsyd.dk, hvis du kender til arrangementer, vi skal rette eller tilføje i kalenderen.

 

24.08-27.11.2026: Demens, omsorg og aktivitet, KP

 

24.-25.08.2026: Konference: Omsorgens muligheder i livet med demens, Aarhus Universitet

 

26.08.-08.12.2026: Palliativ praksis - komplekse tilstande og symptomlindring, KP

 

02.09.-14.12.2026: Den palliative indsats - En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland, Region Midtjylland

 

09.09.-28.10.2026: Kursus: Eksistentiel og åndelig omsorg, Anker Fjord Hospice
 

14.-15.09 & 28.-29.10.2026: Palliation i egen praksis for sygeplejersker og SSA'er, Hospice Limfjord

 

15.-16.09.2026 + follow-up: Evolve: Interdisciplinary Palliative Care for the Future, St Christopher's

 

16.09.2026: REHPA-netværksmøde for Uddannelsesnetværket, REHPA

 

17.09.2026: UDSOLGT Temadag: Fatigue på tværs af diagnoser i et rehabiliteringsperspektiv, REHPA

 

18.09.2026: REHPA-netværksmøde for Nationalt netværk om basal palliation på sygehusene, REHPA

 

21.-22.09.2026: The European Survivorship and Rehabilitation Symposium (ECRS) 2026, Acta Oncologica, CASTLE, Kræftens Bekæmpelse

 

02.10.2026: Kursus om 'Kilder til mening - kortmetoden', REHPA

 

06.10.2026: REHPA-netværksmøde om palliation på det kommunale basisniveau, REHPA

 

29.10.2026: REHPA Netværksmøde om kommunal rehabilitering for mennesker med livstruende sygdom, REHPA

 

02.11.2026-20.01.2027: Sorgrådgivning som professionel velfærdspraksis - modul 1, KP

 

03.11.2026: Den 18. Nationale Rehabiliteringskonference,  Rehabiliteringsforum Danmark

 

05.11.2026: Veje og vildveje i fremtidens palliation - Årsdag i Aarhus, Foreningen for Palliativ Indsats

 

05.-07.11.2026: Brystkræft og Fysioterapi - efterår 2026, DOPF

 

10.11.2026: UDSOLGT Konference: Kvalitet i basal palliativ indsats, REHPA, KL, Danske Regioner og Kræftens Bekæmpelse

 

17.-18.11.2026: Konference: Best care for the dying person, Palliativt Utvecklings Centrum, Lund Universitet, Region Skåne

 

10.03.2027: Kursus: Kognitiv adfærdsterapi for insomni (CBT-i), REHPA

 

31.03-03.06.2027: Sorgrådgivning - udvikling, formidling og forankring af viden - modul 2, Københavns Professionshøjskole

 

02.04.-21.06.2027: Omsætning og implementering af teori og metode i socialt arbejde - tonet mod ældre og demens, Københavns Professionshøjskole

 

Region Midtjylland har to gratis e-læringskurser om palliation via deres Plan2Learn:

Nationalt Videnscenter for Demens har lanceret et e-learningskursus om udfordrende adfærd hos mennesker med demens, som du gratis kan gennemgå på deres hjemmeside.

Du finder fx deres ABC Demens – Palliationskursus via linket her.

 
 
 
 
Social media icon Social media icon Social media icon Social media icon
 

Nyt fra REHPA

Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Nyhedsbrevet udsendes af Region Syddanmark

 

Copyright © 2026 

REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation. 

All rights reserved.
Du modtager denne e-mail, da du har tilmeldt dig nyhedsbrevet fra REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation.
Billeder © Colourbox og REHPA samt med tilladelse.

Vores adresse er:

REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation

Vestergade 17

5800 Nyborg

Danmark