| | Rapport: Livet med kognitive vanskeligheder ved Parkinsons sygdom - Funktionsevne og livskvalitet |
| |
| |
|
| | På baggrund af data fra en national survey fra 2020 sammenligner forfatterne til en ny rapport funktionsevne og livskvalitet blandt mennesker, der lever med Parkinsons sygdom (PS) med og uden selvoplevede kognitive vanskeligheder Rapporten viser, at der er en sammenhæng mellem kognition og funktionsevne, bl.a. funktionsevne relateret til hverdagsaktiviteter. |
| | |
| |
| |
|
| | - I denne rapport har vi fokuseret på forskelle på funktionsevne og livskvalitet blandt mennesker, der lever med PS med og uden selvoplevede kognitive vanskeligheder, fortæller lektor Jette Thuesen, REHPA, der også er hovedforfatter. Undersøgelsen viser, at både den parkinson-specifikke livskvalitet målt på PDQ-39-skalaen og den generelle livskvalitet målt på EQ-5D-5L er signifikant lavere hos personer med PS med kognitive vanskeligheder sammenlignet med dem uden. Generelt er PS forbundet med forringet livskvalitet. Kognitive vanskeligheder bidrager yderligere til nedsat livskvalitet og depression. |
| |
| |
|
| | Nyt notat om funktionsevne som pejlemærke og indikator |
| |
| |
|
| | | | Sekretariatet for Tænketanken for implementering af Hvidbog om Rehabilitering har skrevet et notat, hvor de sætter fokus på funktionsevne som det centrale pejlemærke og indikator for kvalitet i indsatserne. |
|
| |
| |
|
| | - Rehabilitering retter sig mod, hvordan mennesker fungerer i deres hverdag. Når vi skal samarbejde om rehabilitering både på tværs af enheder og fagligheder, er det vigtigt at have et fælles overordnet mål. Vi skal have borgernes funktionsevne for øje. Vi skal understøtte de aspekter af funktionsevne, som, personen selv oplever, bidrager til et meningsfuldt hverdagsliv. Funktionsevne kan og bør med andre ord være et fælles pejlemærke for alle, der er involveret i borgerens rehabilitering, siger Jette Thuesen, lektor ved REHPA og medforfatter på notatet. Forfatterne argumenterer også for, at funktionsevne kan og bør bruges som indikator til at monitorere kvaliteten i rehabiliterende indsatser. |
| |
| |
|
| | Digital platform skaber tryghed for patienter i palliativ behandling |
| |
| |
|
| | Forestil dig at have sygehuset med dig på skærmen derhjemme. Det er blevet virkelighed for en række patienter gennem den digitale platform TelePal.dk. Et værktøj udviklet til at styrke den indsats, Enhed for Lindrende Behandling på Esbjerg & Grindsted Sygehus allerede udfører. Med mulighed for chat, videokonsultationer, kalender, noter og adgang til viden har platformen fungeret som et supplement til det vanlige arbejde uden at gå på kompromis med kvaliteten. - Det har øget tilgængeligheden og skabt tryghed for patienterne, og det var en del af formålet med projektet, siger Birthe Dinesen, der er professor og leder af Laboratoriet for Velfærdsteknologi –Digital Sundhed & Rehabilitering ved Aalborg Universitet. Hun lægger også vægt på, at platformen har været med til at nedbringe antallet af ambulante besøg. Og så påpeger hun, at det også er godt for det økonomiske aspekt. |
| |
| |
|
| | Projektet har kørt mellem 2021-2024 og er blevet testet som et lodtrækningsforsøg med 182 patienter, hvor den ene halvdel af patientgruppen har haft adgang til platformen, mens den anden halvdel har fået sædvanlig pleje. |
| | |
| |
| |
|
| | Ph.d.-projekt: Hvordan får flere ældre mulighed for at dø i eget hjem? |
| |
| |
|
| | Charlotte Hald, ph.d.-studerende, vil hjælpe flere ældre til at dø hjemme, når det er deres ønske. |
| |
| |
|
| | | | - Flere og flere har kroniske medicinske lidelser, der igen og igen gør dem syge, så de bliver indlagt på sygehuset – fx med lungebetændelse. Mange ender med at bruge deres sidste tid på at rykke frem og tilbage mellem deres hjem og sygehuset i stedet for at tilbringe tiden derhjemme sammen med familien, siger Charlotte Hald og forklarer, at ca. hver tredje over 85 år dør på et sygehus eller et hospital, trods et stort ønske om at dø i eget hjem. |
|
| |
| |
|
| | I sit ph.d.-projekt udvikler hun en tværsektoriel samarbejdsmodel, der skal sikre bedre planlægning i den sidste tid for hjemmeboende ældre. - Vi kortlægger, hvordan man har arbejdet med hjemmeboende ældre i den sidste tid, og hvordan man sikrer sig, at viden følger med den ældre, når denne flyttes. Vi ser også på, hvilke sundhedsprofessionelle der er involveret i planlægningen, og hvordan de kommunikerer med hinanden. Og så ser vi på, hvordan de taler med de ældre om den sidste levetid, hvordan de bygger interventionerne, og hvad de består af, forklarer hun. |
| |
| |
|
| | Netværk om unge voksne og kræftrehabilitering |
| |
| |
|
| | Den 30. september 2025 mødes 'Netværk om unge voksne og kræftrehabilitering'. På programmet er bl.a. oplæg om rollen som pårørende til unge, der har fået kræft. Annika von Heymann, psykolog og seniorforsker, Afdeling for Kræftbehandling, Rigshospitalet fortæller også om gennem-førligheden af Rigshospitalets onlinetilbud 'Stå sammen'. Tilbuddet henvender sig til yngre kvinder med brystkræft og deres partnere. |
| |
| |
|
| | Derudover fortæller Line Bentsen, læge og ph.d., Afdeling for Kræftbehandling, Rigshospitalet om fertilitet og familiedannelse blandt unge voksne. Maria Aagesen, fysioterapeut, ph.d., adjunkt og postdoc, Brugerperspektiver og Borgernære Indsatser, SDU og Afdeling for Kræftbehandling og Sara Hansen, sygeplejerske og cand.scient.san., fortæller om seksuel sundhed og unge voksne med kræft. |
| | |
| |
| |
|
| | Nationalt netværk om basal palliation på sygehusene |
| |
| |
|
| | Der er stadig ledige pladser til 'National netværk om basal palliation på sygehusene'. Netværket mødes den 3. oktober 2025 hos REHPA i Nyborg. Temaet for dagen er palliativ indsats på sygehuset til non-maligne lidelser. Birgitte Gade Jacobsen, sygeplejerske, Esbjerg/Grindsted Sygehus deler erfaringer fra et multicenterstudie ved LiverCare om palliation ved levercirrose. Jeanette Ehlers, cheflæge, Medicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus fortæller om de udfordringer, de har oplevet på medicinsk afdelingen ved opstart af basale palliationssenge i afdelingen. |
| |
| |
|
| | | | I løbet af dagen er der afsat tid til, at deltagerne kan netværke og udveksle erfaringer med hinanden. |
|
| |
| |
|
| | Feltet deler: Fokus på Caregiver Care Model i almen praksis |
| |
| |
|
| | Den aldrende befolkning og større efterspørgsel i sundhedsvæsnet stiller højere krave til pårørende til mennesker med alvorlige sygdomme. Det kan give udfordringer for de nære pårørende, der påtager sig en større og mere kompleks rolle. En række forskere har udviklet 'The Caregiver Model' til almen praksis. Modellen inkluderer et dialogspørgeskema, der kan identificere støttebehov hos de pårørende, spørgsmål der har fokus på at lette sorgprocessen og en oversigt over lokale initiativer for omsorgsgivere, der har brug for støtte. Modellen er testet i fem almene praksisser i Region Midtjylland. De praktiserende læger fandt, at spørgeskemaet var nyttigt, selvom der var enkelte uklarheder ved nogle af spørgsmålene. I byområder var initiativerne gavnlige, men i landområder er der behov for mere direkte støtte. Konklusionen i artiklen er, at modellen hjælper med at fokusere konsultationer på, hvad der er relevant for omsorgsgiverne. Der er behov for større fokus på omsorgsgiverne i almen praksis samt uddannelse af læger og andet personale for at kunne håndtere omsorgsgivernes sorg og reaktioner ved tab. |
| |
| |
|
| | Forløb for unge voksne med eller efter kræft i uge 35, 2025 |
| |
| |
|
| | | | Kender du en ung, der kunne have glæde af at komme på REHPA-forløb for unge voksne mellem 18 og 40 år? Så er det tid til at henvise til uge 35, 2025. |
|
| |
| |
|
| | Videncentret holder sommerferielukket i uge 28 til og med uge 30, 2025. Vi ønsker alle en god sommer |
| | |
| |
| |
|
| | Uddrag af nye udgivelser fra REHPAs forskning |
| |
| |
|
| | Vi opdaterer løbende kalenderen på rehpa.dk. Send en mail til: rehpa.web@rsyd.dk, hvis du kender til arrangementer, vi skal rette eller tilføje i kalenderen. 03.09.2025: Webinar: SCAD - fatigue og tilbagevenden til arbejde, REHPA 09.09.-20.12.2025: Bio-psyko-social rehabilitering, KP 12.09.-21.11.2025: Bio-psyko-social rehabilitering, KP 12.09-21.11.2025: Psykosocial Rehabilitering, KP 17.09-11.12.2025: Palliativ efteruddannelse i Aarhus efterår 2025, Region Midtjylland 24.09.2025: Fælles netværksmøde for SOSU-skoler og Professionshøjskoler i Danmark, REHPA 25.09.2025: Tankeophold om omsorg, Hospice Limfjord 25.-26.09.2025: 16. landskursus: Palliationens mangfoldighed, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker 25.09-30.10.2025: Kursus: Eksistentiel og åndelig omsorg, Anker Fjord Hospice 30.09.2025: REHPA netværksmøde om unge voksne og kræftrehabilitering, REHPA 02.10.2025: Kursus: Lær at anvende 'Kilder til mening - kortmetoden' i rehabilitering, hvor patienter/borgere lever med eller efter en livstruende sygdom, REHPA 03.10.2025: Netværksmøde om basal palliation på sygehusene, REHPA 23.10.2025: Tankeophold om tillid, Hospice Limfjord 27.10.2025: REHPA Netværksmøde om kommunal rehabilitering for mennesker med livstruende sygdom, REHPA - OBS PÅ ÆNDRET DATO 03.-15.11.2025: Kurset: Onkologisk Fysioterapi, Center for Kræft og Sundhed, København 04.11.2025: 17. Rehabiliteringskonference 2025, MarselisborgCentret og Rehabiliteringsforum Danmark 04.11.-04.12.2025: Kursus: Eksistentiel og åndelig omsorg, Anker Fjord Hospice 20.11.2025: Tankeophold om håb, Hospice Limfjord 21.11.2025: Palliativ indsats til børn og unge i Danmark - Tværsektorielt og tværfagligt samarbejde, REHPA Nationalt Videnscenter for Demens har lanceret et e-learningskursus om udfordrende adfærd hos mennesker med demens, som du gratis kan gennemgå på deres hjemmeside.
|
| |
| |
|
| | Nyt fra REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyhedsbrevet udsendes af Region Syddanmark Copyright © 2024 REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation. All rights reserved. Du modtager denne e-mail, da du har tilmeldt dig nyhedsbrevet fra REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation. Billeder © Colourbox og REHPA samt med tilladelse.
Vores adresse er: REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation Vestergade 17 5800 Nyborg Danmark |
| |
| |
|
|