| | REHPA Nyt - september 2025 |
| |
| |
|
| | Tværgående retningslinjer for senfølger efter kræft og kræftbehandling |
| |
| |
|
| | På Danske Kræftforskningsdage præsenterede Danske Multidiciplinære Cancer Grupper (DMCG) nye tværgående kliniske retningslinjer for senfølger. |
| | |
| |
| |
|
| | I retningslinjen defineres de generelle senfølger som: "de generelle biopsykosociale senfølger, som ses på tværs af kræftdiagnoser, og som ikke er specifikt relateret til et bestemt organ eller en bestemt kræftbehandling. Det er her tale om fysiske problemstillinger som kræftrelateret træthed/fatigue og smerter, adfærdsmæssige udfordringer som søvnforstyrrelser (insomni) og psykiske problemstillinger i form af angst, depression og frygt for tilbagefald. Dertil kommer kognitive udfordringer i form af vanskeligheder med hukommelse og koncentration. Fælles for disse senfølger er, at de har væsentlige konsekvenser for kræftoverleverens trivsel, funktion og generelle helbredsrelaterede livskvalitet." |
| |
| |
|
| | Alle patienter på hospice kan have glæde af en ergoterapeutisk tilgang |
| |
| |
|
| | - Vi ville gerne have mere rehabiliterende perspektiver ind på vores hospice. Når vi havde 'Livskvalitetssamtaler' med patienterne, var det tydeligt, at flere havde drømme om forskellige aktiviteter og om at bevare deres funktionsniveau så længe som muligt, fortæller Karen Sloth, sygeplejeske og master i rehabilitering. På Gudenå Hospice har de siden 2022 afprøvet en række ergoterapeutiske indsatser. Projektet er mundet ud i en fastansat ergoterapeut og en manual, der kan inspirere andre hospicer til at gå samme vej. - Den ergoterapeutiske tilgang supplerer de andre faggrupper utroligt godt. Især sygeplejerskernes arbejde suppleres godt. [...] alle i huset kan se en mening med det ergoterapeutiske blik i hverdagen, siger Kirsten Ørom Larsen, hospiceleder på Gudenå Hospice. |
| |
| |
|
| | | | Ergoterapeut Eike Farmann Nielsen har afprøvet syv interventioner, der fokuserer på almindelige dagligdags aktiviteter, glædesskabende aktiviteter (kreative aktiviteter), indsatser mod dysfagi - vanskeligheder med at spise og drikke - og en intervention mod neurologiske udfordringer. |
|
| |
| |
|
| | Koordinering af rehabilitering og palliation i Danmark - en sekundær analyse af REHPA-kortlægninger |
| |
| |
|
| | En ny rapport dykker ned i fem af REHPAs kortlægninger og et enkelt registerstudie, som REHPA har gennemført fra 2019 til 2024. - Der er en stigende interesse for at kombinere rehabilitering og palliation i indsatser ved livstruende sygdomme i det danske sundhedsvæsen. Det er der, fordi mennesker, der lever med livstruende og alvorlig sygdom, både har behov for lindring og for at blive støttet i at fungere i deres hverdag. REHPA skaber viden om, hvordan det sker i praksis. Når vi kortlægger palliativ praksis har vi også enkelte spørgsmål om rehabilitering og vice versa. I rapporten læser vi på tværs af REHPAs kortlægninger og ser på, hvad de siger om både rehabilitering og palliation for at identificere særlige udviklingsområder og opmærksomhedspunkter, siger lektor Jette Thuesen, der er en af forfatterne. Rapporten analyserer kortlægninger af rehabilitering og palliation, på basalt og specialiseret niveau, både i kommuner og på hospitaler, og ift. flere forskellige målgrupper, herunder mennesker med kræft og med benamputation. |
| |
| |
|
| | Opsamlingen peger på udviklingsområder og behov for øget opmærksomhed. Den viser, at der er behov for en styrket koordinering og integration mellem rehabilitering og palliation. Rehabiliteringspraksis kan ofte kvalificeres ved at integrere lindrende aspekter, og på det palliative felt er der behov for et stærkere fokus på funktionsevne i hverdagen. Der mangler en fælles, evidensbaseret tilgang til behovsvurdering, som kan identificere samtidige behov for begge typer indsatser. |
| | |
| |
| |
|
| | Viden om og forståelse for koordinering af rehabilitering og palliation er stadig spredt og afhænger ofte af lokale ressourcer og enkeltpersoners engagement. Flere steder efterlyses målrettet kompetenceudvikling og bedre muligheder for tværfagligt samarbejde. |
| |
| |
|
| | Feltet deler: Efteruddannelse til sundhedspersonale i Nordsjælland |
| |
| |
|
| | 300 medarbejdere i Sundhedsklynge Nord skal opkvalificeres inden for palliation. Projektet er udsprunget af et 'Byg-Bro-projekt' mellem Nordsjællands Hospital, Gribskov Kommune og nogle praktiserende læger. Sundhedsklynge Nord har netop besluttet at give 2,2 mio. kroner til et løft af sundhedspersonalets kompetencer i forbindelse med basal palliation. Projektet er en udløber af et samarbejde fra 2021, hvor aktørerne har haft fokus på at styrke samarbejdet om palliation. Onkologisk og Palliativ Afdeling på Nordsjællands Hospital kommer til at stå i spidsen for undervisningen. Chefsygeplejerske Lene Vibe Høyer er glad for at kunne videreføre erfaringerne fra det forudgående udviklingsprojekt til alle kommuner og hospitalets eget personale. I en pressemeddelelse fra Region Hovedstaden siger hun: - Vi har set, at der er et behov, og at vi med relativt simple midler kan give plejepersonalet nogle værktøjer og et fælles sprog for de udfordringer som personalet, de pårørende og ikke mindst patienterne kan møde i palliative forløb. Mange af udfordringer og opgaverne er de samme uanset om behandlingen og plejen foregår på hospitalet, i kommunalt regi eller i borgerens eget hjem. Vi har i samarbejde med først Gribskov Kommune og derefter med Fredensborg og Helsingør Kommune udviklet et koncept for opkvalificering af den basale palliation, og det kan vi nu udbrede til alle kommunerne i sundhedsklyngen og Nordsjællands Hospital. De blandede kursushold giver gode perspektiver på den behandling, som patienterne har brug for og er med til at styrke det videre samarbejde mellem personalet i kommuner og på hospitalet. |
| |
| |
|
| | Video fra webinaret: SCAD - fatigue og tilbagevenden til arbejde |
| |
| |
|
| | | | Gik du glip af webinaret om SCAD den 3. september 2025? Eller vil du dele et par pointer med dine kollegaer? To af oplæggene fra webinaret ligger nu på REHPAs hjemmeside. |
|
| |
| |
|
| | Spontan coronar arteriedissektion (SCAD) rammer ofte personer uden de traditionelle risikofaktorer. Der mangler viden om, hvordan patienter oplever træthed (fatigue) og deres tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter sygdommen. Sammen med Rigshospitalet gennemførte REHPA to gange et rehabiliteringsforløb i 2024. Erfaringerne fra forløbene dannede udgangspunktet for webinaret. I videoen får du den nyeste viden om fatigue og tilbagevenden til arbejdslivet for mennesker med en SCAD-diagnose, samt vejen tilbage til et fysisk aktivt og meningsfuldt liv. Iben Stærk, fysioterapeut, Odense Kommune og eksternt tilknyttet REHPA Forskningsklinik fortæller om, hvordan du kan facilitere fysisk aktivitet i naturen med personer, der har haft en SCAD-episode. Desuden kan du høre Jane Larsen, forløbsleder, ergoterapeut, cand.scient.san., REHPA, dele de kliniske erfaringer, der er opnået gennem rehabiliteringsforløbet 'SCAD, træthed og hverdagsliv' og rammerne for forløbene. |
| |
| |
|
| | Palliativ indsats til børn og unge i Danmark |
| |
| |
|
| | Fredag den 21. november 2025 er der temadag om det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde om den palliativ indsats til børn og unge i Danmark. Professorerne Anette Winger og Heidi Holmen fra Oslo Metropolitan University fortæller på dagen om samarbejdet mellem specialiseret palliation og kommunerne i Norge. De kommer også ind på sundhedsteknologi i kommunikation og samarbejde. |
| |
| |
|
| | Derudover fortæller Maja Abitz, overlæge, Palliativt Team for Børn- og Unge, Rigshospitalet om det tværsektorielle samarbejde om hjemmebaseret pædiatrisk palliation til børn med kræft. |
| | |
| |
| |
|
| | Der er også fokus på det kommunale perspektiv, når Helle Larsen, leder af socialrådgiverfunktionen, Odense Kommune og Lene E. Nielsen, socialrådgiver, Børne- og Unge Palliativt Team, Region Syddanmark samt Anette Christoffersen, leder, Ergo- og Fysioterapien, Svendborg Kommune og Tine B. Davidsen, fysioterapeut, Børne- og Unge Palliativt Team, Region Syddanmark fortæller om deres oplevelser med den specialiserede palliation set fra kommunernes perspektiv. Arrangementet er støttet af Kræftens Bekæmpelse. |
| |
| |
|
| | Målsætningspraksis i rehabilitering - udfordringer og dilemmaer |
| |
| |
|
| | | | Sæt kryds i kalenderen den 1. december 2025, hvis du vil være klogere på målsætning inden for rehabilitering. Målsætning er centralt i rehabiliteringsprocessen. Men det er ikke enkelt, og der er masser af udfordringer og dilemmaer i at sætte gode mål sammen med personen i rehabilitering. |
|
| |
| |
|
| | I samarbejde med Center for Kræft og Sundhed, København holder REHPA temadagen 'Målsætningspraksis i rehabilitering - udfordringer og dilemmaer' mandag den 1. december 2025 kl. 9.30-15.30. På dagen folder vi sammen begrebet målsætning ud. Du får viden om og bedre forudsætninger for at diskutere udfordringer og muligheder i at arbejde med målsætning. Der er både danske og internationale oplæg samt mulighed for at drøfte dilemmaer i målsætning i forhold til forskellige målgrupper og bringe udfordringer, du selv støder på i din praksis, i spil i workshops. |
| |
| |
|
| | Følg med på REHPAs kanaler for at se det endelige program. |
| |
| |
|
| | Webinar: Koordinering af rehabilitering og palliation i praksis |
| |
| |
|
| | Hvordan ser det ud, når vi koordinerer rehabilitering og palliation? Hvem skal vi gøre det for, og hvorfor? Hvordan får vi det til at ske i praksis? Det kan du få indsigt i på webinaret, der afholdes den 20. november 2025 fra 14.00-15.30. |
| | |
| |
| |
|
| | På webinaret fortæller lektor Jette Thuesen, REHPA om teori og begreber, der kommer i spil, når rehabilitering og palliation koordineres fagligt og for en person med livstruende sygdom. Professor Lisbeth Minet, Odense Universitetshopsital holder oplæg om koordinering af rehabilitering og palliation hos den geriatriske patient. Desuden præsenteres en af de 5 cases, som indgår i bogen Rehabilitering og Palliation - sammenhæng ved livstruende sygdom. Du får eksempler på, hvordan du kan arbejde med casen i en undervisningssituation eller med en medarbejdergruppe. |
| |
| |
|
| | Rehabiliteringsbehov og generelle senfølger - et nyt basisforløb i Forskningsklinikken. |
| |
| |
|
| | REHPA Forskningsklinik har udviklet et nyt gruppebaseret rehabiliteringsforløb for mennesker med/efter kræft, hvis indhold retter sig mod rehabiliteringsbehov svarende til fire generelle senfølger: Fatigue, Kognitive udfordringer, Psykisk belastning samt Intimitet og Seksualitet. - Forløbet kommer netop nu, hvor Danmark i august 2025 har fået nye tværgående kliniske retningslinjer for senfølger efter kræft og kræftbehandling. Vi kan se i de kliniske retningslinjer, at der er indsatser, der på et basisniveau går på tværs af udvalgte senfølgerne. Derfor har vi sammensat et forløb som indeholder 4 hovedkomponenter nemlig: Viden om de udvalgte senfølger, Fysisk bevægelse, Kognitiv Adfærdsterapi, hvor vi i klinikken arbejder med Acceptance and Commitment Therapy og elementer fra Yoga og Mindfulness, fortæller klinisk leder Annette Rasmusen Hele det bagvedliggende materiale: TIDieR inspirerende praksisbeskrivelser, metoder og materialer til forløbets deltagere og de tilknyttede undervisningsslides bliver offentliggjort på REHPAs hjemmesiden ultimo oktober. Hensigten med det er, at man som fagprofessionel i f.eks. en kommune kan hente inspiration til sin egen praksis. |
| |
| |
|
| | Uddrag af nye udgivelser fra REHPAs forskning |
| |
| |
|
| | The Danish Amputation Database; Hulsbæk S, Kristensen MT, Madsen UR, Leeberg V, Pedersen P, Larsen DK et al. Danish Medical Journal. 2025 aug. 1;72(8):A02250084. doi: 10.61409/A02250084 Exercise based cardiac rehabilitation for atrial fibrillation: Cochrane systematic review, meta-analysis, meta-regression and trial sequential analysis; Buckley BJR, Long L, Lane DA, Risom S, Fitzhugh CJ, Berg SK et al.; British Journal of Sports Medicine. 2025 sep. 1;59(17):1242-1253. Epub 2025. doi: 10.1136/bjsports-2024-109149 |
| |
| |
|
| | Vi opdaterer løbende kalenderen på rehpa.dk. Send en mail til: rehpa.web@rsyd.dk, hvis du kender til arrangementer, vi skal rette eller tilføje i kalenderen. 12.09.-21.11.2025: Bio-psyko-social rehabilitering, KP 12.09-21.11.2025: Psykosocial Rehabilitering, KP 16.09.2025: Den palliative indsats - Tværfaglige temaeftermiddage i Region Syddanmark - Delir, Palliativt Team Fyn, Palliativt Sengeafsnit OUH, Hospice Fyn og Hospice Sydfyn i samarbejde med HR Ledelsesakademiet, Region Syddanmark 17.09-11.12.2025: Palliativ efteruddannelse i Aarhus efterår 2025, Region Midtjylland 22.09.2025: ICF-StARS - Standardized Assessment and Reporting of Functioning Information, Openlearnity 24.09.2025: Webinar om palliativ omsorg, Norsk Palliativ Forening og Forening for Palliativ Indsats 24.09.2025: Fælles netværksmøde for SOSU-skoler og Professionshøjskoler i Danmark, REHPA 25.09.2025: Tankeophold om omsorg, Hospice Limfjord 25.-26.09.2025: 16. landskursus: Palliationens mangfoldighed, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker 25.09-30.10.2025: Kursus: Eksistentiel og åndelig omsorg, Anker Fjord Hospice 30.09.2025: REHPA netværksmøde om unge voksne og kræftrehabilitering, REHPA 02.10.2025: Kursus: Lær at anvende 'Kilder til mening - kortmetoden' i rehabilitering, hvor patienter/borgere lever med eller efter en livstruende sygdom, REHPA - UDSOLGT i denne omgang 03.10.2025: Netværksmøde om basal palliation på sygehusene, REHPA 23.10.2025: Tankeophold om tillid, Hospice Limfjord 27.10.2025: REHPA Netværksmøde om kommunal rehabilitering for mennesker med livstruende sygdom, REHPA 03.-15.11.2025: Kurset: Onkologisk Fysioterapi, Center for Kræft og Sundhed, København 04.11.2025: 17. Rehabiliteringskonference 2025, MarselisborgCentret og Rehabiliteringsforum Danmark 04.11.-04.12.2025: Kursus: Eksistentiel og åndelig omsorg, Anker Fjord Hospice 06.11.2025: Den palliative indsats - Tværfaglige temaeftermiddage i Region Syddanmark - Angst i forbindelse med livstruende sygdom, Palliativt Team Fyn, Palliativt Sengeafsnit OUH, Hospice Fyn og Hospice Sydfyn i samarbejde med HR Ledelsesakademiet, Region Syddanmark 11.-12.11.2025: Værdighed ved livets afslutning, social- og sundhedshjælpere, Hospice Limfjord 18.11.2025: Den palliative indsats - Tværfaglige temaeftermiddage i Region Syddanmark - Social palliation, Palliativt Team Fyn, Palliativt Sengeafsnit OUH, Hospice Fyn og Hospice Sydfyn i samarbejde med HR Ledelsesakademiet, Region Syddanmark 20.11.2025: REHPA-webinar: Koordinering af rehabilitering og palliation i praksis, REHPA 20.11.2025: Tankeophold om håb, Hospice Limfjord 21.11.2025: Palliativ indsats til børn og unge i Danmark - Tværsektorielt og tværfagligt samarbejde, REHPA 01.12.2025: Temadag: Målsætningspraksis i rehabilitering - udfordringer og dilemmaer, REHPA 04.03.2026: Kursus: Kognitiv adfærdsterapi for insomni (CBT-i), REHPA 11.03.-18.06.2026: Den palliative indsats - En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland, Koncern HR, Center for Kompetenceudvikling, Region Midt Nationalt Videnscenter for Demens har lanceret et e-learningskursus om udfordrende adfærd hos mennesker med demens, som du gratis kan gennemgå på deres hjemmeside.
|
| |
| |
|
| | Nyt fra REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyhedsbrevet udsendes af Region Syddanmark Copyright © 2024 REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation. All rights reserved. Du modtager denne e-mail, da du har tilmeldt dig nyhedsbrevet fra REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation. Billeder © Colourbox og REHPA samt med tilladelse.
Vores adresse er: REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation Vestergade 17 5800 Nyborg Danmark |
| |
| |
|
|