Ege_Imagine_Antique_beige_miljoe_hoejformat.tif
 
 
 
 

'Grønne' tæpper til hjemmet

Ny tæppekollektion sætter fokus på upcycling

 

 Bæredygtighed og høj kvalitet kombineres i den helt nye tæppekollektion, Imagine, der med distinkte mønstre og afbalancerede farver skaber dynamik og hygge i ethvert rum

 
 
 
 

Et tæppe kan gøre en markant forskel i indretningen og bidrage til at skabe både varme og personlighed, samt forbedre akustikken i hjemmet. Garant er eneforhandler af den nye Imagine-kollektion med minimalistiske og nordisk inspirerede tæpper fra Ege, og kollektionen er netop et eksempel på, hvordan tidens tendenser forenes i et tæppe – både i forhold til design og bæredygtighed.  

 

De danskproducerede Imagine-tæpper er en del af Eges velkendte Any Shape koncept, der gør det muligt for dig at få tæppet i den størrelse og facon, du ønsker.  Imagine fås i fire varianter – alle parate til at indtage ethvert rum, skræddersyet i den helt rigtige størrelse og form.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

I tråd med tidens tendenser

Imagine-tæpperne findes i fire varianter: Patchwork Olive, Antique Red, Antique Grey og Grey Marble, hver i tre farvevarianter, der bringer både grønlige, grå og røde toner ind i boligen.

 

Patchwork-motivet har, i løbet af det seneste år, været en stor tendens inden for tekstildesign. Marmormotivet er derudover en klassisk, minimalistisk tilføjelse i nordiske hjem.   

 

Imagine-tæppernes motiver indkapsler dermed nogle af tidens stærke tendenser inden for indretning og tekstildesign, mens de sarte, douce farver gør det let at kombinere de ansvarligt producerede tæpper i hjemmets øvrige farveskala.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

Har du yderligere spørgsmål, eller har du brug for produkter eller højtopløselige billeder fra Garant til styling, foto eller anden form for samarbejde, bedes du kontakte

Katrine Munkeholm på tlf. 2829 7632 eller katrine@fday.dk