Invitation
7. april 2018
 
 
 
 
 
 
 
 
 

VM Cross Country Aarhus 2019

- reservering af startnumre til DAF-foreninger

 
 
 
 

Dansk Atletik tror og håber på, at VM Cross Country Aarhus 2019 bliver en løbe-folkefest af de helt store. Og præcis som ved VM Halvmaraton 2014 vil vi rigtig gerne have flest muligt foreninger med til festen - som deltagere og som tilskuere. Som medlemsforening i DAF får I således mulighed for at reservere startnumre til VM Cross til jeres medlemmer.

 
 
 
 

Kære DAF forening 

 

I 2014 var Dansk Atletik værter for et historisk VM Halvmaraton i København. Nu gentager vi historien! 

 

Den 30. marts 2019 er Dansk Atletik værter for VM Cross (officielt navn: 'IAAF/Mikkeller World Cross Country Championships 2019'), som afholdes på Moesgård Museum i Aarhus. 

 

Vi tror og håber på, at VM-dagen bliver en løbe-folkefest af de helt store. Og præcis som i 2014 vil vi rigtig gerne have flest muligt foreninger med til festen - som deltagere og som tilskuere.

 
 
 
 
 
 
 
 

VM Cross og DAF's medlemsforeninger

VM Cross afvikles lørdag 30 marts 2019 på Moesgaard Museum i Aarhus. For første gang nogensinde åbnes VM for andre end verdenseliten. Således vil programmet bestå af fire elementer, som alle rummer mulighed for deltagelse af løbere på alle niveauer.

 

Tilmeldingen åbnede den 4. april, og startfelterne vil med undtagelse af 'The Search' (se følgende beskrivelse) blive besat ud fra 'først til mølle' princippet.

 

Som medlemsforening i DAF får I dog mulighed for at reservere startnumre til VM Cross til jeres medlemmer.

 

Læs hvordan under billedet:

 
 
 
 
 
 
 
 

Hvad er VM Cross

VM Cross er løbesportens 'blå bånd'. Traditioner og verdens bedste løbere i en cocktail uden sidestykke.


Men VM Cross 2019 er mere end det.  Præcis som ved VM Halvmaraton 2014 i København vil det være muligt for alle at deltage - og denne gang med flere valgmuligheder for jeres forening og medlemmer.


Mens verdensklasse-løberne konkurrerer på 10 km distancen, får løbere på alle niveauer mulighed for følgende distancer:

 

The Sprint - 2 km
HVAD: Giv den fuld gas på én omgang 2 km ægte VM-rute - inkl. 250 meter op og ned af taget på Moesgaard Museum, inden der kan spurtes mod målstregen.

HVEM: The Sprint er for alle: Motions-crossløbere og løbere som bare vil helt tæt på den ægte VM-oplevelse. Børn som voksne i alle aldre er velkomne til at prøve kræfter med VM ruten og komme helt tæt på en ægte VM oplevelse.

  • Den ideelle distance til de af jeres medlemmer, som gerne vil løbe VM uden at kaste sig ud i de helt lange distancer.
  • Deltagerloft: 1.000 løbere.


The Relay - 4x2 km
HVAD: I 'The Relay' løber hver deltager én omgang à 2 km - med mindre du selv vælger at løbe alle fire omgange!  

HVEM: Hvem fra foreningen ser I alt for sjældent? Og hvem vil I rigtig gerne have med til et overflødighedshorn af en fest? Eller måske en intern klubkonkurrence?

  • Deltagerloft: 1.000 hold


The Toughest - 4/8/12 km
Det vildeste fra crossløb og trail running i stærk cocktail.
HVAD: Den klassiske cross-opskrift er lagt på hylden. Vi har proppet rette doser græs, mudder, challenge zoner, skovstier, grusveje, krat, vandpassager og det vores engelske crossentusiaster kalder for "open woodland" i en kæmpestor mixer - og har nu blendet alt det bedste fra cross og trail. Ovenikøbet midt i et brag af en VM-fest!

HVEM: 'The Toughest' er for alle! Der er stor sandsynlighed for både mudder og våde sko - og en unik stemning på VM-ruten.

  • Vælg mellem 4, 8 og 12 km:
    • 4 km: 1 x VM Cross-rute à 2 km + 2 km trail-rute
    • 8 km: 2 x VM rute à 2 km og 4 km trail-rute
    • 12 km: 3 x VM rute à 2 km og 6 km trail-rute
  • Deltagerloft: 3.000 løbere.


The Search
The Search - Jagten på verdens sejeste løber er skudt i gang! Vinderen af VM Cross er klodens mest kompetente og alsidige løber. 

I 'The Search' starter du sammen med eliten og har adgang til samme start og målområde som eliten. Præcis som dem kaldes du til start fra den officielle opvarmningsplads via Call-Room, og du får lov til at løbe om kap med VM-deltagere fra mere end 50 nationer. Du bliver med andre ord en ægte VM-deltager

  • For at deltage i 'The Search' gælder følgende adgangsbetingelser:
    •     MÆND: Inden for de seneste 12 måneder skal du i et officielt 10 km løb have løbet under 33 min
    •     KVINDER: Inden for de seneste 12 måneder skal du i et officielt 10 km løb have løbet under 37 min
  • Hvis du til VM er ved at blive overhalet med en omgang, diskvalificeres du og ryger ud af løbet. Læs mere om dette, når du tilmelder dig
  • Deltagerloft: 200 herrer og 200 kvinder.

 

Hvordan kan I deltage?

Som forening i DAF mulighed for at reservere startnumre i de tre klasser frem til 1. juni 2018. 

 

Eneste betingelse er, at I senest 1. maj sender os ønsket antal startnumre, I gerne vil reservere.

I vil ikke blive pålagt gebyr for reservation, og den endelige tilmelding kan I efterfølgende vente med til 1. juni 2018. Såfremt I ikke har registreret deltagere på dette tidspunkt, vil jeres reservation frafalde.

 
 
 
 
 
 
 
 

VIP-klub 

I forbindelse med jeres tilmelding har I mulighed for at reservere en plads til klubtelt eller lignende helt opad ruten i klubzonen langs ruten.

 

Her kan I sætte jeres eget telt eller pavillon op og skabe et samlingspunkt for jeres klub før, under og efter løbene.  Det giver jer en unik mulighed for at komme helt tæt på, når verdenseliten brager forbi, og samtidig have de bedste pladser, når I skal heppe på klubkammeraterne.  

 

Ved tilmelding af mindst 20 løbere får I ligeledes tilbud om besøg af VM Cross træner, inklusiv foredrag og træningsaften - uden ekstra omkostninger for jer.

 

Hvad skal I gøre?

For at sikre jer startnumre, teltplads og besøg af VM Cross træner, skal I senest 1. maj sende mail til info@aarhus2019.dk

 

Mailen skal indeholde følgende information:

  • Kontaktperson og kontaktoplysninger
  • Ønsket antal reserverede startnumre på 2 km, 4x2 km, og '4/8/12' km
  • Ønske om reserveret plads til telt (ja/nej)
  • Ønske om besøg af VM Cross træner til klubaften (ja/nej)

 

Med venlig hilsen

Dansk Atletik Forbund

 
 
 
 
 
 
 
 

FAKTA OM IAAF VM CROSS COUNTRY 2019

NAVN: IAAF/Mikkeller World Cross Country Championships Aarhus 2019

DATO: Lørdag 30. Marts 2019

STED: Moesgaard Museum, Aarhus

ARRANGØR: Dansk Atletik Forbund

PARTNERE: Sport Event Denmark og Aarhus Kommune

TILMELDING og YDERLIGERE INFO: Aarhus2019.dk

 
 
 
 
Kontaktinformation

Henriette Leth Nielsen

Kommunikationschef Dansk Atletik Forbund 

Tlf: +45 20152220

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Følg Dansk Atletik Forbund:

 
Social media icon Social media icon Social media icon Social media icon