Pressemeddelelse
5. juni 2019
 
 
 
 

Roskilde Festival præsenterer Julia Holter i Roskilde Domkirke

 
 
 
 

Den festivalaktuelle komponist og multiinstrumentalist Julia Holter serverer sin dramatiske og intense kunst-pop i Roskilde Domkirke få dage før sin optræden på Roskilde Festival. Koncerten arrangeres af Roskilde Festival.

 
 
 
 

Julia Holter har på tværs af fire albumudgivelser rykket ved grænserne mellem indiemusik, moderne komposition og elektronisk musik.

 

Om kort tid spiller hun på årets Roskilde Festival. Men allerede mandag den 1. juli gæster den 33-årige amerikanske komponist og multitalent Roskilde Domkirke, hvor hun præsenterer sine frodige og delikate arrangementer, der forener elektronik med pop, jazz og klassisk instrumentering.

 

Julia Holter er anerkendt for sine dramatiske og intense koncerter, hvilket Roskilde Festivals gæster oplevede både i 2012 og 2014. Hun optræder både som den poplænende sangskriver og som den kompromisløse avantgarde-komponist, og hun medbringer sit band og et solidt katalog af sange, der udfordrer og fortryller.

 

Til koncerten i Roskilde Domkirke vil hun udforske sit repertoire med kompositioner, som hun ikke spiller til koncerten på Roskilde Festival.

 

Roskilde Festival er arrangør af koncerten, der er et tilbud til både festivaldeltagere, der har lyst til at udforske Roskilde by, og til borgere i byen, der ikke er på festival.

 

Med koncerten ønsker Roskilde Festival at give både festivalens gæster og Roskilde by en smagsprøve på, hvad festivalen har at byde på for eventyrlystne ører.

 

Fakta om Julia Holter i Roskilde Domkirke:
Tid: mandag 1. juli kl. 21:00 (dørene åbnes 20:30)
Billetter kan købes her: https://www.ticketmaster.dk/event/468429
Pris 100 kr. inkl. gebyr

 

Roskilde Festival arrangeres af Foreningen Roskilde Festival og skabes af 30.000 frivillige. Alt overskud fra festivalen doneres til humanitært, almennyttigt og kulturelt arbejde til gavn for især børn og unge. Siden begyndelsen i 70'erne har Roskilde Festival genereret over 385 millioner kroner til udlodning.

 

 Læs om festivalens engagement og organisering i årsskriftet.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

Thomas Lenler Olesen, presseansvarlig, danske medier
E-mail: press@roskilde-festival.dk
Telefon: +45 30 10 82 81
Presserum: roskilde-festival.dk/da/presse/presserum

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Online medieservice
I presserummet på vores hjemmeside finder du kontaktinformationer, højopløselige fotos, pressemeddelelser, informationer om akkreditering og meget andet materiale, som du kan anvende i forbindelse med dit redaktionelle arbejde.

 
 
 
 

Vi ses på Roskilde Festival 29. juni til 6. juli 2019.

 
 
 
 
Social media icon Social media icon Social media icon
Non-profit since 1972