Pressemeddelelse
13. maj 2019
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Presseinvitation: Vær med, når vi indvier Danmarks største spildevandspumpestation

 
 
 
 

Siden 2015 har HOFOR arbejdet med at udskifte den 117 år gamle pumpestation på Kløvermarksvej. Nu er den gamle pumpe sendt på pension og den nye i fuld drift. Samtidig har vi også bygget et moderne og fremtidssikret driftscenter på grunden. Og det skal fejres.

 
 
 
 
 
 
 
 

Det sker den 20. maj kl. 10:30-12:00, Herjedalgade 1-3, 2300 København S

 

Med den nye pumpestation får Hovedstaden en mere sikker og grønnere pumpestation, som er designet til klimaforandringerne med større mængder regn og stormflod. Grønne tage, regnvandsbede og effektive pumper giver samtidig pumpestationen et tiltrængt miljøløft.

 

Pumpestationen har vital betydning for byen. Hovedparten af spildevandet fra Frederiksberg og København skal igennem her, før det ledes videre ud til rensning på Lynetten. Det er ca. 35 milliarder liter spildevand, der årligt løber igennem her. Når det regner, kan vandmængden, der løber igennem, svare til 12 olympiske svømmebassiner i timen.


Program for arrangementet  

  • Lars Therkildsen, HOFORs administrerende direktør, byder velkommen
  • Tale ved Karina Vestergård Madsen, stedfortrædende teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune
  • Tale ved Kommunalbestyrelsesmedlem Thyge Enevoldsen, der også er formand for Frederiksberg Vand og Frederiksberg Kloak
  • Indvielsen markeres med champagne, der på festlig vis hældes i brøndene i indergården 
  • Mulighed for rundvisning
  • Lidt godt til ganen

 

Der er et begrænset antal parkeringspladser ved Herjedalgade


Pumpestationen og det omkringliggende anlæg er opført i samarbejde med Frederiksberg Forsyning og er Danmarks største kloakpumpestation med en kapacitet på 30.500 m3/t 


Projektering og design er udført af hovedrådgiver KRÜGER A/S med underrådgivere EKJ og GEO samt Arkitekt CF Møller. 


MT Højgaard har udført bygge- og anlægsentreprisen

 

Projektledelse og byggeledelse: HOFOR A/S. 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

Kommunikationsrådgiver Jorunn Keller

jork@hofor.dk

2795 2130

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Vi passer på dine persondata. Læs mere om, hvordan vi behandler dine oplysninger her.

 
 
 
 

HOFOR

Hovedstadsområdets Forsyningsselskab

Ørestads Boulevard 35, DK-2300 København S

Telefon: 3395 3395

www.hofor.dk