Nyhedsbrev 13. juni 2023
 

Teamet / arrangementer / frivillig/ kurser

 

SOMMERENS NYHEDSBREV 

 
 
 
 

Fra Center for Mental Sundhed

 
 
 
 

Frivillig i 8 år med hjerte og sjæl 

 
billede bente.jpg
 

Jeg hedder Bente og har været tilknyttet Center for Mental Sundhed som frivillig siden 2015. 

I 2015 hørte jeg om et 7-ugers kursus i at tackle angst og depression.

 

Jeg var ramt på mange områder i mit liv og tænkte, at et gratis tilbud om redskaber i at håndtere hverdagen med stress, angst og depression kun kunne gavne. Det betød starten på rejsen hen imod, hvor jeg er i dag. Jeg tog imod et forslag om at blive instruktør på dette kursustilbud, og i dag er jeg tilknyttet som fast instruktør på Lær at tackle kurset. 

 

Det blev et stort vendepunkt for mig. Instruktøruddannelsen består af to tætpakkede weekender.  Efterfølgende får man to vejledninger i løbet sit første hold for derefter at blive endeligt  certificeret. Alle instruktører får med jævne mellemrum vejledning og sparring. 

Vi er altid to instruktører på hvert kursusforløb. 

 

En af de glæder jeg har som instruktør er at skabe et trygt rum, hvor vi alle er ligeværdige. Jeg holder af at være vejviser og at bruge de forskellige værktøjer, som kurset byder på. Det er bygget op omkring at styrke deltagerens tro på egne evner via de værktøjer, som bliver præsenteret gennem de syv uger.  At se og mærke, at vi alle er "i samme båd", og at hvis vi ikke selv kan finde svarene, kan vi hjælpe hinanden. 

 

CAFEEN

Igennem årene har jeg flere gange hørt deltagere sige: "Hvad så nu?", når forløbet var slut. Vi lægger op til, at kursisterne kan fortsætte med at ses og hjælpe hinanden med at holde fast i nye gode vaner. Jeg har hørt om, at det er lykkedes flere gange. Dog har jeg længe gået med et ønske om at starte en form for Lær at tackle café. 

 

Nu er det, med rigtig god hjælp fra de ansatte i Center for Mental Sundhed, blevet til virkelighed. Jeg startede 1. februar, og det er blevet taget godt imod. Vi samles en gang om måneden.

Man skal have været deltager på Lær at tackle kurset og have lyst til at arbejde videre med at bruge de forskellige strategier. 

 

Det hele er stadig meget nyt, og der skal højst sandsynligt justeres hen ad vejen. Men jeg er stolt og fortrøstningsfuld over at have sat Lær at tackle caféen i gang. 

 

"Kurset har tændt min livsgnist igen. Jeg har fået mere energi og håb for fremtiden"

- kursist.

 

Det næste hold starter torsdag d. 14. september kl. 10.00-12.30.

 

 
Læs om kurserne 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Social media icon Social media icon Social media icon
 

Du har givet samtykke til, at vi registrerer dit navn og din email for, at vi kan sende nyhedsbreve fra Center for Mental Sundhed til dig. Vi vil ikke bruge dine oplysninger i andre sammenhænge. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde nyhedsbrevet.

Læs mere om dine rettigheder i forhold til beskyttelse af borgere og virksomheders data, som Odense Kommune har registreret.