Institut for Menneskerettigheder indklagede i november Herning Kommune for Ligebehandlingsnævnet. Instituttet mente, at byrådets beslutning fra 2018 om at oprette Herningsholmskolen Afdeling Holtbjerg var i strid med lov om etnisk ligebehandling.

Men sagen kommer ikke til behandling i Ligebehandlingsnævnet. Herning Kommune og Institut for Menneskerettigheder er nemlig blevet enige om et forlig. Dermed er sagen afsluttet.

- Nu kan vi igen se fremad. Mit fokus er først og fremmest børnenes trivsel. Vi har skabt en velfungerende skole på Holtbjerg. Men hver gang, der er negativ omtale af skolen, rammer det børnene og personalet. Derfor er jeg glad for, at vi nu kan lægge dette bag os og få skabt ro om afdelingen, siger Dorte West, (V), formand for Børne- og Familieudvalget i Herning Kommune.

- Vi er utilsigtet kommet på kant med nogle menneskeretslige aspekter i forbindelse med oprettelsen af afdelingen på Holtbjerg. Det har vi allerede for noget tid siden taget konsekvensen af, og derfor har Børne- og Familieudvalget på sit møde i januar ændret på tre konkrete forhold. Det hører med til det samlede billede, siger udvalgsformanden.

Det havde vi aldrig forestillet os

De tre ting, Dorte West sigter til, er for det første, at skolebestyrelsen er ved at indføre principper for, hvordan børnene under særlige omstændigheder kan flytte mellem Herningsholmskolens matrikler.

For det andet er der indført sprogtest på Herningsholmskolen Afdeling Holtbjerg.

Og endelig vil forskere fremover følge arbejdet på Herningsholmskolen Afdeling Holtbjerg tæt.

- Vi har et godt skoletilbud på Holtbjerg, og vi har aldrig forestillet os, at vi skulle have en sag kørende ved Institut for Menneskerettigheder. Vi kunne godt have brugt en masse penge på at køre den her sag til ende ved Ligebehandlingsnævnet. Men vi ønsker at komme videre og trække en streg i sandet af hensyn til børnene, siger Dorte West.

En meget kompleks sag

Advokat Tyge Trier har repræsenteret Herning Kommune i sagen. Han har arbejdet med menneskeretlige spørgsmål, herunder forskelsbehandling, i mere end 25 år.

- Håndtering af udfordringer i skolesektoren i forhold til tosprogede elever er velkendt i hele landet - og også i udlandet, siger Tyge Trier.

- Sagen om Herningsholmskolen er meget kompleks. Jeg har foretaget en juridisk vurdering af sagen om byrådets beslutning i september 2018. Min vurdering er, at sagen kunne føres ved Ligebehandlingsnævnet. Men det ville antagelig blive et langvarigt og ressourcekrævende forløb med de indbyggede risici, som der er i en juridisk proces. Derfor synes jeg, det er fornuftigt, at Herning Kommune vælger at sætte punktum og lægge sagen bag sig.

Vi har rakt hånden frem

Herning Kommunes borgmester, Lars Krarup, (V), er tilfreds med, at sagen nu er slut:

- Vi har rakt hånden frem mod Institut for Menneskerettigheder for at nå til enighed om et forlig. Vi har haft en fornuftig proces parterne imellem, som jeg gerne vil kvittere for. Jeg er glad for, at vi for børnenes skyld nu kan lægge dette bag os og komme videre, siger Lars Krarup.

Også skoleleder på Herningsholmskolen, Lone Krog, er glad for, at sagen er blevet forligt.

- Vi arbejder hver eneste dag på at give det bedst mulige skoletilbud til vores børn. Både dem, der går på afdelingen på Sjællandsgade og dem, der går på afdelingen på Holtbjerg. Nu kan vi komme videre med det, der er det allervigtigste, nemlig børnenes læring og trivsel, siger Lone Krog.

FAKTA - DET STÅR DER I AFTALEN

Den tekst, parterne er enige om, har denne ordlyd:

"Institut for Menneskerettigheder og Herning Kommune har aftalt, at Institut for Menneskerettigheder hæver sagen ved Ligebehandlingsnævnet angående Herning Kommunes beslutning i september 2018 om opdelingen af Herningsholmskolen i henholdsvis Sjællandsgade og Holtbjerg afdelingerne. Herning Kommune anerkender, at byrådets beslutning utilsigtet udgjorde diskrimination på grund af etnicitet, fordi der i beslutningsgrundlaget blev lagt vægt på elevernes etniske oprindelse og fordi beslutningen indebar en udskillelse af børn med minoritetsbaggrund til Holtbjerg-afdelingen. Udskillelsen af børn i den nye 0. klasse skete ved, at børnene skulle starte i Holtbjerg-afdelingen. Og udskillelsen af børn i de nye 1.-3. klasser skete ved, at børnene blev flyttet fra en eksisterende klasse i Sjællandsgade-afdelingen til Holtbjerg-afdelingen. Beslutningen kom således utilsigtet til at udgøre en overtrædelse af forbuddet mod diskrimination indeholdt i lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1, jf. stk. 2."