Invitation til pressen

 
Pressemeddelelse 16. juli 2020
 
 
 
 

Vær med fredag når startskuddet går til Den Store Trolde Folkefest i Roskilde

 
 
 
 

I to uger har den anerkendte genbrugskunstner Thomas Dambo, hans team og et hold af frivillige arbejdet på opførelsen af en trold ved Lynghøjsøerne, og i morgen fredag den 17. juli kl. 14 skal den indvies.

 
 
 
 
 
 

Pressen inviteres med til åbningsfesten som markeres med en skattejagt for små og store legebørn. Billetterne er gået som varmt brød og vi forventer 200 deltagere, som fordelt i hold ved hjælp af ledetråde føres rundt i området for at finde trolden.

 

Undervejs skal deltagerne finde en sten, som de tager med til trolden. Til sidst bores huller i stenene, som bliver sat sammen til en halskæde, som trolden får på ved festens afslutning.

 

Programmet gennemføres to gange, henholdsvis kl. 14 og 15 med 100 gæster ad gangen.

 

Program

14         Ankomst ved p-pladsen ved Lynageren (første p-plads fra Lindenborgvej) og skattejagten              skydes i gang.

15         Holdene begynder at ankomme ved trolden og halskædeworkshop

16 (ca.) Tale ved kunstner Thomas Damnbo, når alle hold er ankommet

16.15    Kage og sodavand

 

Hele programmet gentages med start kl. 15.

 

Læs mere om åbningsfesten her på facebook.

 

Thomas Dambo er kunstneren bag eventyret om en voksende skare af trolde rundt om i verden. I Danmark tæller troldefamilien i forvejen 10 giganter, som i løbet af sommeren 2020 udbygges med yderligere 10-12 trolde - læs mere om kunstneren og projektet i vedhæftede og på trollmap.com 

 

Trolden ved Lynghøjsøerne er finansieret af midler fra Roskilde Kommunes andel af puljen til sommeraktiviteter for børn og unge i 2020 som følge af COVID-19 fra Børne- og Undervisningsministeriet.

 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

Sif Vincent Brunemark, koordinator på Alle Tiders Sommer for Børn og Unge i Roskilde Kommune, tlf. 24 52 34 91.

 

Vedhæftede filer

Den Store Trolde Folkefest.pdf
 
 
 
Roskilde Skyline
 
 
 

Roskilde Kommune
Rådhusbuen 1 - Postboks 100 - 4000 Roskilde - Tlf 46 31 30 00 - kommunen@roskilde.dk

 
Social media icon Social media icon Social media icon Social media icon