Det er ikke tilfældigt, at Hendrick's Gin fejrer agurken. Den delikate grøntsag har nemlig en helt særlig rolle i selve destilleringen af de klare dråber. Hendrick's Gin har sin ekstraordinære afrundede men komplekse smag fra rosenblomster og agurker. Derfor er det helt rigtigt at akkompagnere en Hendrick's cocktail med en skive af den grønne grøntsag, der tilfører ginen den helt særlige karakterfulde og subtile smag. Hendrick's har indgået et samarbejde med Chase Cocktailbar, der vil facilitere de uortodokse transaktioner. Flere agurkevalutaer, både drue-, skole- og asieagurker, er gyldige og kan byttes til en forfriskende Hendrick's Gin & Tonic i 'Agurketimen', der varer fra kl. 16 til 17. "Det har været en mangeårig drøm for Hendrick's at skabe en skæv, underfundig verden, hvor grønne grunker byttes til forfriskende vederkvægelse. Derfor har vi valgt at ophøje den ydmyge grøntsag, så den kommer i allerhøjeste kurs på World Cucumber Day, hvor vi opfordrer alle til at bytte en agurk til en velsmagende Hendrick's & Tonic," fortæller Morten Barndorff Simonsen, Brand Manager hos Hans Just og fortsætter, "World Cucumber Day falder i øvrigt en måned senere end normalt i år - men dette år er jo alt andet end normalt!". Prikken over i'et på enhver Hendrick's cocktail er en grøn garniture skåret af den særlige grøntsag, der både komplimenterer og medvirker til den særlige smagsoplevelse af en Hendrick's gin. Kun form og fantasi sætter begrænsningen for agurkepynten: Klassisk agurkeskive skåret på tværs eller langs, et dekorativt argukespyd eller en agurkeroset. En ting er sikkert: Alle variationer behager øjet såvel som ganen. 'Agurketimen' varer fra kl. 16 til 17 den 17. juli 2020. OBS: Falske agurker accepteres ikke. |