Pressemeddelelse
21. august 2019
 
 
 
 

Flere og flere buslinjer, hvor man kan lade mobilen op

 
 
 
 

De fleste af os har prøvet, at mobilen løber tør for strøm, når vi er på farten. Derfor tilbyder Movia, at du kan lade din mobil op i alle busser i 20 forskellige buslinjer, og til december 2019 kommer yderligere 11 flere buslinjer.

 
 
 
 
 
 
 
 

Danskerne er glade for smartphones og mobiltelefoner. Ifølge Danmarks statistik har hele 88 pct. af os en smartphone og i 2018 brugte 72 pct. af danskerne nettet fra mobilen dagligt (Kantar Gallup for DR Medieforskning). Når vi er på farten, bruger mange mobilen til at se nyheder, følge med på Instagram eller måske tjekke Rejseplanen en ekstra gang. Og så kan der ske det, at mobilen har brug for opladning. Movia har i dag ladestik til mobiltelefoner i alle busser på 20 buslinjer og til december 2019 øges antallet til 31 buslinjer.

 

"Danmark er det land i Europa, hvor borgerne benytter flest internettjenester. I Movia er vi derfor optaget af at få et rigt serviceudbud til vores kunder på mobilen. Det skal være en rar oplevelse af køre med bussen, så hvis rejsetiden kan bruges til også at få lidt strøm på mobilen, så vil vi gerne kunne tilbyde den service også", siger Movias kommunikationsdirektør Camilla Struckmann.

 

 
 

*Linje 8A erstattes af linje 18 i forbindelse med Nyt Bynet 13. oktober. Det vil også være muligt at lade mobilen op i linje 18.

 
 
 
 
Kontaktinformation

Movia kommunikation: 3613 2010

 
 
 
 
 
 

Movia er Danmarks største trafikselskab med mere end 215 mio. passagerer om året på vores knap 450 buslinjer, 9 lokalbanestrækninger og fem Flextrafik-ordninger. Movia er ejet af 45 kommuner og to regioner på Sjælland. I samarbejde med kommuner og regioner rådgiver og planlægger vi kollektiv transport på tværs af bus, lokalbaner og Flextrafik. Den kollektive transport understøtter kommunernes og regionernes visioner for vækst, bosætning, placering af arbejdspladser og mobilitet. Movia bistår kommuner og regioner med at sikre, at den kollektive transport er en attraktiv og miljøvenlig velfærdsservice for borgerne. Movia er en offentlig virksomhed og reguleres af lov om trafikselskaber.

 
 
 
 

TRAFIKSELSKABET MOVIA
Gammel Køge Landevej 3 - 2500 Valby - presse@moviatrafik.dk - Tlf: 36 13 20 10

 
Social media icon Social media icon
 
Vis i browser
 
Afmeld udsendelser