Rismarksvej spærres ved Snorresvej søndag eftermiddag og aften

 
 
 
 

Fra søndag 21. maj klokken 15.00 til mandag 22. maj klokken 05.00 bliver en del af Rismarksvej spærret for gennemkørende biltrafik, da Fjernvarme Fyn skal på grave tværs af vejen ud for Snorresvej.

 
 
 
 

Fjernvarme Fyn er i gang med at flytte fjernvarmerør på Rismarksvej for at gøre plads til letbanen. I den forbindelse er det nødvendigt at krydse vejen, og for at genere trafikken mindst muligt bliver arbejdet lagt søndag eftermiddag og frem til mandag morgen.

 

Det betyder, at nogle af de bilister, der normalt kører ad Rismarksvej, skal ud på en omkørsel. Nærmeste omkørselsrute på Rismarksvej er via Saxovej, Eddavej, Møllemarksvej og Højstrupvej. Se det vedhæftede kort.

 

For andre bilister kan det dog give mening at køre andre veje. Skal man for eksempel fra nord mod motorvejen, kan det anbefales at undgå Rismarksvej helt og i stedet køre ad Paarupvej til Middelfartvej.

 

Bilister, der skal fra Odense N til Odense C, kan tilsvarende med fordel køre ad Rugårdsvej - og vise versa. Der bliver nemlig åbnet op for indkørsel fra Østre Stationsvej til Rugårdsvej efter en periode med vejarbejde i krydset.

 

Husk at det altid er muligt at finde alternative ruter i Odense, når der er vejarbejde, via www.odenserundt.dk

 

Cyklister på Rismarksvej skal stadig ud på samme lille omvej via Saxovej og Njalsvej, som har været gældende i maj måned i forbindelse med Fjernvarme Fyns arbejde. Se det vedhæftede kort.

 

Nogle af busserne vil ligeledes køre en anden vej end normalt i forbindelse med vejluningen. Læs mere om de enkelte busruter på www.fynbus.dk

 

 
 
 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

Thomas Juhl Bruun, kommunikationskonsulent Odense Letbane P/S

23 41 42 96 / tjbr@odenseletbane.dk