Mens Nova betyder 'ny,' er Mater latinsk for 'moder'. For de passionerede ildsjæle i designvirksomheden i Københavns Nordvestkvarter er navnet en daglig påmindelse om at bidrage til at forebygge de udfordringer, Moder Jord er udsat for – bidrag i form af meningsfyldt design produceret af bæredygtige materialer. Derfor er Mater konstant på udkig efter nye produktionsmetoder og udforsker, hvordan fx genbrugt aluminium og plastaffald fra havene kan forvandles til smukke designmøbler- og lamper. Til stolen Nova er der brugt en ny, banebrydende genbrugsteknik, som Mater er de første i Danmark til at udnytte. Teknikken går ud på at indsamle overskudstræ fra fabrikker, der producerer bl.a. møbler i finér. Resttræet skæres op påny og limes igen, hvilket giver en fin tekstur og et mere organisk udtryk på overfladen. Resultatet er i dette tilfælde blevet en smuk fortolkning af et nyt materiale, der oven i købet gør stolen utrolig behageligt at sidde i, fordi det er så fleksibelt. Nova er med andre ord udnyttelse af råmaterialer og minimering af affald fra finerproduktionen på allersmukkeste vis. |