Pressemeddelelse
21. november 2022
 
 
 
 
Musicon_view_maj_2021 kopier.jpg
 
 
 
 

Presseinvitation: Prisvindende bydel i Roskilde fejrer stor milepæl

 
 
 
 

Musicon i Roskilde er blevet en fantastisk bydel, som har tilført noget helt nyt til Roskildes borgere.
Bydelen høster også stor anerkendelse i ind- og udland og har netop vundet en international pris for byudviklingen.
I dag kan den kreative bydel tilmed vinde endnu en - Blandet By Prisen - for den helt særlige visionære tilgang til byplanlægning, som blev vedtaget for 15 år siden.

 
 
 
 

Bydelen er nu så langt i sin udvikling, at Roskilde Kommune lukker det lokale kontor, Musicon-sekretariatet. Fra 2023 vil kommunens deltagelse i den videre udvikling ske fra rådhuset.

 

Derfor er det nu tid til fejre alle de aktører, er har været med til at omdanne den gamle betonvarefabrik til et levende og prisvindende sted centralt i Roskilde.

 

Borgmester Tomas Breddam har en særlig overraskelse i ærmet - en gave til bydelen og de mange aktører, der har været en del af den fantastiske udvikling, som han vil overrække på dagen.

 

Pressen er velkommen til at tage del i fejringen.

 

TID og STED

Tirsdag den 22. november

Kl. 15.30-18.00

Ragnarock - museet for pop, rock og ungdomskultur, Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde

 

PROGRAM for fejringen

Kl. 15.30: Ankomst og netværk, bobler og let anretning


Kl. 15.55: Velkomst ved sekretariatsleder Andreas Høegh


Kl. 16.00: Borgmester Tomas Breddam


Kl. 16.10: Kommunaldirektør Henrik Kolind


Kl. 16.20: Sekretariatsleder Andreas Høegh præsenterer nyt erfaringskatalog


Kl. 16.30: Duoen LP & Mc Caffe kommer og leverer freestyle-rap ud fra publikums stikord om Musicon.

Forvent et hæsblæsende og underholdende show, når de to rappere tager publikum med på en lyrisk tour de force gennem små og store øjeblikke i Musicons historie.


Kl. 18.00: Tak for i dag

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Fakta om Musicon

  • Roskilde Kommune købte Musicon-grunden af betonvarefabrikken Unicon i 2003
  • Udviklingsområdet er på 250.000 m2
  • Musicon ligger centralt med 1 km til Roskilde centrum og få hundrede  meter til Dyrskuepladsen
  • Byrådet vedtog i 2007 en vision for området, som var blevet til i  samarbejde med et væld af borgere, foreninger, virksomheder og  kulturaktører
  • Der skal bygges 1.000 boliger og skabes 1.000 arbejdspladser på  Musicon
  • Udviklingen sker med udgangspunkt i et skabe en levende bydel med en blanding af kultur, erhverv og boliger
  • Udviklingsprojektet har vundet flere priser, bl.a. Byplanprisen og Music Cities Award
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

Leder af Musicon-sekretariatet Andreas Høegh
5115 1977, Andreasbh@roskilde.dk

 
 
 
 

Vedhæftede filer

Musicon_view_maj_2021.jpg